Forskel mellem versioner af "Grønborgs Tømmerhandel"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Grønborgs Tømmerhandel_B70214.jpg|300px|thumb|right|Grønborgs tømmerstabler ved Trindholmsgade, oktober 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Grønborgs Tømmerhandel_B70214.jpg|300px|thumb|right|Grønborgs tømmerstabler ved Trindholmsgade, oktober 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Grønborgs Tømmerhandel havde rødder helt tilbage til en købmandsgård Låsbygade 71-77 i [[1840]], der blev åbnet af den dengang 23-årige [[N.W. Bastrup]]. I købmandsgården kunne man næsten alt, men efterhånden skete der en specialisering med fokus på trælasthandel. | + | Grønborgs Tømmerhandel havde rødder helt tilbage til en købmandsgård [[Låsbygade]] 71-77 i [[1840]], der blev åbnet af den dengang 23-årige [[N.W. Bastrup]]. I købmandsgården kunne man næsten alt, men efterhånden skete der en specialisering med fokus på trælasthandel. I 1854 afstod han manufakturafdelingen til senere justitsraad C. Nielsen (f. 1828, d. 1908). Efter N. W. Bastrups Død i 1876 overtog hans Svigersøn, M. R. Borch forretningen og afstod i 1879 kolonialafdelingen til J. O. Brandorff (f. 1854, d. 1938). Den øvrige forretning fortsattes efter M. R. Borchs død af hans Enke, Marie Borch, f. Bastrup. |
| − | I 1908 solgte Schou trælasthandlen videre til Anthon Jacobsen, som beholdt firmanavnet P. Schou & Co., der var et etableret navn i Jylland. Jacobsen styrede firmaet indtil sin død i 1933, hvorefter [[Johannes Grønborg]] blev kaldt til Kolding af konsul [[Chr. Eff]] og med en fortid i Aarhus Tømmerhandel drev firmaet videre. | + | I 1898 overtog grosserer [[P. Schou]], Bramminge, Forretningen, der nu overvejende var trælasthandel. I 1908 solgte Schou trælasthandlen videre til konsul Anthon Jacobsen, som beholdt firmanavnet P. Schou & Co., der var et etableret navn i Jylland. Jacobsen styrede firmaet indtil sin død i 1933, hvorefter [[Johannes Grønborg]] blev kaldt til Kolding af konsul [[Chr. Eff]] og med en fortid i Aarhus Tømmerhandel drev firmaet videre. |
I 1955 flyttede firmaet P. Schou & Co. sit hovedkontor fra Låsbygade til havnen, og i 1963, overtog Johannes Grønborg aktiemajoriteten i selskabet. Fra da af skiftede selskabet navn til Grønborgs Tømmerhandel A/S. Johannes Grønborg fortsatte på posten til 1972. Siden havde sønnen, [[Ove Grønborg]] sammen med [[Sven Eriksen]] ledet firmaet, og i 1990 overtog Niels Grønborg direktørstolen. Samme år solgtes firmaet til svenske Pomona, mens det i dag er Bygma, der ejer tømmerhandlen. | I 1955 flyttede firmaet P. Schou & Co. sit hovedkontor fra Låsbygade til havnen, og i 1963, overtog Johannes Grønborg aktiemajoriteten i selskabet. Fra da af skiftede selskabet navn til Grønborgs Tømmerhandel A/S. Johannes Grønborg fortsatte på posten til 1972. Siden havde sønnen, [[Ove Grønborg]] sammen med [[Sven Eriksen]] ledet firmaet, og i 1990 overtog Niels Grønborg direktørstolen. Samme år solgtes firmaet til svenske Pomona, mens det i dag er Bygma, der ejer tømmerhandlen. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
*Gunnar Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. | *Gunnar Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.4. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.4. | ||
| + | *Danmarks ældste forretninger (1940). | ||
*A8051, L34 Interview med Johannes Grønborg optaget november 1975 af Gudrun Hechmann. | *A8051, L34 Interview med Johannes Grønborg optaget november 1975 af Gudrun Hechmann. | ||
[[Kategori: Håndværk og industri]] | [[Kategori: Håndværk og industri]] | ||
Versionen fra 6. aug 2023, 09:15
Grønborgs Tømmerhandel havde rødder helt tilbage til en købmandsgård Låsbygade 71-77 i 1840, der blev åbnet af den dengang 23-årige N.W. Bastrup. I købmandsgården kunne man næsten alt, men efterhånden skete der en specialisering med fokus på trælasthandel. I 1854 afstod han manufakturafdelingen til senere justitsraad C. Nielsen (f. 1828, d. 1908). Efter N. W. Bastrups Død i 1876 overtog hans Svigersøn, M. R. Borch forretningen og afstod i 1879 kolonialafdelingen til J. O. Brandorff (f. 1854, d. 1938). Den øvrige forretning fortsattes efter M. R. Borchs død af hans Enke, Marie Borch, f. Bastrup.
I 1898 overtog grosserer P. Schou, Bramminge, Forretningen, der nu overvejende var trælasthandel. I 1908 solgte Schou trælasthandlen videre til konsul Anthon Jacobsen, som beholdt firmanavnet P. Schou & Co., der var et etableret navn i Jylland. Jacobsen styrede firmaet indtil sin død i 1933, hvorefter Johannes Grønborg blev kaldt til Kolding af konsul Chr. Eff og med en fortid i Aarhus Tømmerhandel drev firmaet videre.
I 1955 flyttede firmaet P. Schou & Co. sit hovedkontor fra Låsbygade til havnen, og i 1963, overtog Johannes Grønborg aktiemajoriteten i selskabet. Fra da af skiftede selskabet navn til Grønborgs Tømmerhandel A/S. Johannes Grønborg fortsatte på posten til 1972. Siden havde sønnen, Ove Grønborg sammen med Sven Eriksen ledet firmaet, og i 1990 overtog Niels Grønborg direktørstolen. Samme år solgtes firmaet til svenske Pomona, mens det i dag er Bygma, der ejer tømmerhandlen.
Tømmerhandlen flyttede senere til hjørnet Haderslevvej/Tankedalsvej (Mosevej 1), da Kolding Kommune opkøbte Grønborgs grund på Buen for at give plads til et nyt universitetsbyggeri. De gamle bygninger blev nedrevet i 2011. I 2016 oprettede Bygma deres Proffcenter på en 26.000 m2 stor grund på Gejlhavegård 2A. I marts 2017 meldte Bygma ud, at de grundet hård konkurrence måtte lukkede byggecenteret på hjørnet af Haderslevvej/Tankedelsvej.
Litteratur og kilder
- Gunnar Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.4.
- Danmarks ældste forretninger (1940).
- A8051, L34 Interview med Johannes Grønborg optaget november 1975 af Gudrun Hechmann.
