Carlo Svane

Fra KoldingWiki

Carlo Mathias Svane

Født: 17. maj 1910

Død: 1. februar 1990

Ægtefælle: Esther Svane

Erhverv: Skibsmægler


Carlo Mathias Svane (f. 17-5-1910, Marstal Landsogn, Ærø - d. 1-2-1990, Kolding.) Skibsmægler.

Søn af skibsfører Albertus Mathias Carlos Svane (1868-1941) og Marie Cathrine, f. Jørgensen (1873-1958).

Tog realeksamen i 1925. Blev derefter ansat i A/S Det Danske Sejlskibsrederi, Marstal 1926-1930. Var senere ansat i virksomhederne: F. G. Reinholdt, Danzig 1930-1932, N. Johansen & Dahl, Liverpool 1933, Wonsild & Søn, København 1934 samt Alfred Christensen’s Eftf., København 1935.

Blev ansat hos skibsmægler Anders Gjørding, Kolding i 1933. Blev fuldmægtig i 1936, og medejer af virksomheden i 1943, hvorefter virksomheden skiftede navn til Svane & Gjørding (Senere Svane Shipping).

Bestyrelsesmedlem af Foreningen af Arbejdsgivere ved Kolding Havn fra 1965.

Gift 17-5-1940 med Esther Svane (født Ravn) (1915-2009). Bosat i Strandhuse.

Litteratur og kilder

  • Birgitte Dedenroth-Schou: Kolding Havn 1843-1993.
  • Hvem er hvem i dansk søfart (1954).
  • Tage Uhrskov - De Danske Erhverv (1967)