Carl Otto Nielsen
Carl Otto Rosenlund Nielsen
Født: 24. august 1906
Død: 18. oktober 1975
Ægtefælle: -
Erhverv: maskinarbejder
Carl Otto Rosenlund Nielsen (født 24. august 1906, Randers - død 18. oktober 1975) maskinarbejder. Var i 1930'erne en periode formand for DKP's Kolding afdeling.
Carl Otto Nielsen var i 1935 opstillet til folketingsvalget i Vejle Amtskreds for DKP, han fik 136 stemmer og opnåede derved ikke repræsentation.
Var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen, hvor han blandt andet var med i gruppen omkring de illegale blade. Efter han blev arresteret af tyskerne, sad han først som fange i Horserødlejren fra 1. februar 1944 til han blev overflyttet den 12. august 1944 til Frøslevlejren, den 20. oktober 1944 blev han transporteret videre til KZ-lejren Neuengamme, hvor han sad til 1. april 1945, derefter blev han kørt med de hvide busser til Sverige.
Henvisninger
- Opslag i Frøslevlejrens fangekartotek, Frihedsmuseet
- Opslag i Modstandsdatabasen, Frihedsmuseet
- Opslag 2 i Modstandsdatabasen, Frihedsmuseet