Knud Erik Reddersen
Født: 28. juni 1923
Død: 26. september 2018
Ægtefælle: Tove Redddersen f. Olrik
Erhverv: Direktør, civilingeniør
Knud Erik Reddersen (f. 28-6-1923, København – d. 26-9-2018) civilingeniør og direktør i Kolding.
Livshistorie
Søn af direktør Aage Georg Einar Reddersen.
Blev student i 1942, og blev uddannet cand. polyt. I 1948. Han blev efterfølgende ansat i rådgivende ingeniørfirmaet O. H. Nicolaisen & H. Kruse 1949-1951, Larsen & Nielsen A/S 1951-1953, A. Aegerter & Dr. O. Bosshardt, Basel 1953-1954, ved Jysk Betonelementfabrik i Sonebjerg, Kolding 1954-1957. Knud-Erik Reddersen blev direktør i sidstnævnte virksomhed i 1957.
Byrådsmedlem for Det Radikale Venstre i Kolding byråde i perioden 1970 til 1981. En periode formand for Kolding Kunstforening og Trapholt fonden. Var bl.a. engageret omkring skabelsen af kunstmuseet Trapholt ved Strandhuse udenfor Kolding og i kommunesammenlægningen i 1970. Derudover medlem af Dansk Ingeniørforening, medlem af Entreprenørforeningen og af Foreningen Af Danske Betonelementfabrikker.
Reddersen blev gift den 29. december 1946 med Tove Olrik. Familien var bosat på Hammersvej i Bramdrupdam.
Kilder og litteratur
- Arkivalier om Knud Erik Reddersen (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- Tage Uhrskov - De danske mur- og betonerhverv (1961).
- Han hjalp kunstmuseet Trapholt til verden: Stor kulturprofil i Kolding er død, Jydske vestkysten, 28. Sep 2018