Føtex-Løbet

Fra KoldingWiki
Version fra 3. jul 2024, 09:50 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "I juni 1976 blev Føtex-Løbet afholdt i Danmark. Der var tale om et 8-dages landevejsløb på samlet 1.120 km. – dengang landets længste løb. 70 topryttere fra ti natio...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

I juni 1976 blev Føtex-Løbet afholdt i Danmark. Der var tale om et 8-dages landevejsløb på samlet 1.120 km. – dengang landets længste løb. 70 topryttere fra ti nationer deltog i løbet, der var det sidste internationale etapeløb før OL i Montreal måneden efter.

Starten foregik fra Holstebro, hvorefter rytterne ellers kom vidt omkring i Midtjylland, Sydjylland, Nordjylland og på Fyn. Løbets 3. etape sluttede d. 7. juni i Kolding med opløb på Fabriksvej. Den 170 km. lange etape blev en tredobbelt russisk triumf. Vinderen blev Valerij Chaplagin efterfulgt af Rinat Sharafulin og Genadij Kommatov.

Kolding Bicycle Club havde på dagen arrangeret et ungdomsløb som underholdning i ventetiden. Festlighederne startede på Akseltorv kl. 14, hvor orkestre fra FDF og FPF spillede.

Næste dag skulle 4. etape køres Føtex’ parkeringsplads i Kolding. Den 144 km. lange etape sluttede i Odense, hvor det igen blev en sejr til Sovjet. Viktor Pantjenkov vandt overlegen, to minutter foran 2. pladsen, landsmanden Aavo Pikhuus. Danske Willy Skibby kom på 3. pladsen.

Hele løbet blev en overvældende russisk succes, og russerne stod for de fire bedste placeringer.

Kilder og litteratur

  • Kolding Folkeblad - 8-6-1976