GO-ON
Gymnastikforeningen GO-ON blev stiftet den 22. april 1920 af H.A. Hansen, senere lærer og skoledirektør. Foreningen fokuserede særligt på redskabsgymnastikken og Niels Bukh-gymnastikken.
På klubbens første generalforsamling valgtes til formand afdelingschef Damgaard Petersen, der efter et par års forløb afløstes af læge Thorup.
Foreningen havde både herre-, dame- og drengehold.
Omkring 1930 var medlemstallet 240, og der kunne ofte samles 125 gymnaster til træningsaftener.
I 1930 bestod klubbens bestyrelse af: bogholder Henry Refsholm, Formand, lærer H. A. Hansen, næstformand og sekretær, bager Svend Juhl, kasserer, frk. Gudrun Lauridsen, frk. Ester Schmidt og lagerist Carl Holm.
I 1940 og 1951 angives foreningens formand stadig som Henry Refsholm, (Læssøegade).
Litteratur og kilder
- Vejviseren 1940 og 1951
- Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
- Del af Vor By- Kolding omkring 1930 - II. del (1930).
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.5.