Peter Christensen
Fra KoldingWiki
Peter Christensen (f. 18-9-1847 - d. 26-6-1917). Fiskeeksportør.
Søn af toldkontrollør Christen Christensen og hustru Else Christensen.
Gift med Ane Christensen (f. West). Havnegade 14.
Stiftede i 1867 et firma, der eksporterede ål. Han byggede et lager på Petersholm, beliggende syd for åen ved Vesterbrogade. Ålene eksporteredes primært til Tyskland og England.
Da P. Christensen døde i 1917, overtog sønnerne Georg E. Christensen og William Christensen firmaet. Førstnævnte døde d. 29. oktober 1925, så det blev William Christensen (død september 1961), der førte firmaet videre. I 1953 solgtes virksomheden til Th. Petersen.
Litteratur og kilder
- Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
- Liisberg, H. C. Bering: De danske byerhverv. 1907.