Anders Gjørding

Fra KoldingWiki
Version fra 8. okt. 2026, 18:36 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Anders Christian Gjørding

Anders Gjørding. 1937. Fotograf: Knudsen & Jochumsen.

Født: 6. oktober 1886

Død: 7. juni 1943

Ægtefælle: Louise Kristine Voigt

Erhverv: Skibsmægler


Anders Christian Gjørding. (f. 6. oktober 1886, Sneum Sogn, Ribe Amt - d. 7. juni 1943, Kolding Sygehus) Konsul og skibsmægler.

Søn af gårdmand Hans Gjørding og Margrethe Nikoline, f. Andersen.

Som 14-årig stod Gjørding i skibsmæglerlære i firmaet I. Lauridsen i Esbjerg. Senere kom han på videreuddannelse i Glasgow, Skotland. Hjemme i Danmark blev han ansat hos Adolph Andersen i Randers. Få år før 1. Verdenskrig blev han først medindehaver og senere eneindehaver af et skibsmæglerfirma i Lovisa i Finland, og var da britisk konsul i den sydfinske by.

I begyndelsen af 1920'erme vendte han tilbage til Danmark og købte 'Varmarkgaard' ved Sønder Stenderup, da det var hans hensigt at forlade skibsmæglerbranchen for at blive proprietær. Tiderens udvikling førte imidlertid med sig, at han atter vendte tilbage til sin gamle branche. Han etablerede sin mæglervirksomhed i 1926, idet han overtog skibsmægler J. E. Damkier-Petersens bestalling efter dennes død.

I en årrække var Gjørding medlem af bestyrelsen for Arbejdsgiverforeningen for Kolding

Anders Gjørding havde i flere år lidt af mavesår. Han døde pga. komplikationer ved en operation for netop mavesår.

Efter Anders Gjørdings død overtog sønnen Allan Gjørding og Carlo Svane virksomheden, der fik navnet Svane & Gjørding (Senere Svane Shipping).

Gift med Louise Kristine Gjørding (f. Voigt).

Litteratur og kilder

  • Birgitte Dedenroth-Schou: Kolding Havn 1843-1993.
  • Dansk Søfartstidende - 11-6-1943
  • Kolding Avis - 8-6-1943.