Johanne Lund Jakobsen
Født: 27. januar 1875
Død: 14. december 1918
Ægtefælle: Ugift
Erhverv: Lærerinde
Maren Johanne Lund Jakobsen, omtalt Johanne Lund-Jakobsen (født 27. januar 1875, Lille Løjtofte Sogn - død 14. december 1918, Lindegade 17, Kolding) lærerinde og adjunkt ved Kolding højere Almenskole.
Livshistorie
Johanne Lund-Jakobsen var datter af skolelærer og redaktør Hans Jørgen Jakobsen (1833–1914) og hustru Dorthea Magdalene Pedersen.
Faren var ved Johanne Lund-Jakobsen fødsel i 1875 skolelærer i Lille Løjtofte Sogn på Lolland, samtidigt var faren også redaktør for Lolland-Falsters Stiftstidende i Nykøbing Falster fra 1877 til 1901, formentligt i forbindelse med faren redaktørerhverv flyttede familien til Nykøbing Købstad, hvor familien boede ved folketællingen i 1880.
Ved folketællingen i 1901 er Johanne Lund-Jakobsen bosat i Sakskøbing hvor hun arbejder som lærerinde.
Formentligt flyttede Johanne Lund-Jakobsen til Kolding, fordi hun i juni 1904 blev ansat som lærerinde ved Kolding højere Almenskole. Ved folketællingen i 1906 er hun bosat i en lejlighed på 1. sal på Lindegade 17.
Johanne Lund Jakobsen var opstillet som kandidat til Kolding Byråd ved kommunalvalget i 1909 på partiet Venstres liste, hun opnåede dog ikke at blive valgt. Hun var også aktiv i foreningen Dansk Kvindesamfunds Kolding-kreds, som hun i 1915 nævnes som formand for.
Ved Johanne Lund-Jakobsens dødsfald i 1918 omtales hun i Kolding Folkeblad som en af kvindesagens pionerer, hun tilskrives æren for det forarbejde der førte til oprettelse af Dansk Kvindesamfund i Kolding, som hun blev den første formand for, hun tilskrives også æren for oprettelsen af flere lokalafdelinger i Syd- og Vestjylland.
Henvisninger
- Lærerindernes Stilling i Gymnasieskolerne (link åbner ny fane) debatindlæg af Johanne Lund-Jakobsen (sep. 1915), tidsskriftet Kvinden og samfundet
- Begravelsesnotat i kirkebog (link åbner ny fane) 1918, åbner på danishfamilysearch.dk
- Dødsfald adjunkt frk. Lund Jacobsen, Kolding (link åbner ny fane), forsiden, 16. december 1918, Kolding Folkeblad, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
- Besættelse af Lærerindeembede (link åbner ny fane), side 2, 14. juni 1904, Lolland-Falsters Stifts-Tidende, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis