Drabssager i Kolding og omegn
Fra KoldingWiki
Version fra 2. apr 2025, 00:16 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag) (→1700'tallet)
Om ældre drabssager i Kolding og omegnen. Listen er ikke komplet.
Indholdsfortegnelse
Liste
1400'tallet
- 1420 - Væbner Peder Esgersen dræber en anden mand i Gråbrødreklosterets kirke i Kolding
1500'tallet
- 1586 - En person ved navn Meyer er flygtet efter at have begået et manddrag i Kolding, han efterlader sig nogle bøger, som sænkes Byens latin skole, og derved grundlægger denne skoles bogsamling
- 1597 - Jørgen Bertelsen i Skærbæk dømmes til at betale 100 Slettedaler for et manddrab på Staphen Ipsen i Eltang
1600'tallet
- 1607 - Pergamentsbrev omtaler et af Oluf Staphensen i Harthe begået manddrab på Rasmus Michelsen samme sted
- 1661 - Enken Karen Karmands dømmes for at have fået jordemorder Trine Madsdatter til at "fremskynde sit Barns Fødsel" (abort), for derefter at have nedgravet barnet i Karen Karmands kælder, begge kvinder dømmes og henrettes med sværd - angiveligt tilstod jordemorderen før henrettelsen, at han havde hjulpet med ved flere barnemord
- 1675 - Kvinden Margrethe Jacobsdatter dømmes til halshugning den 7. april 1675 i Kolding, efter at have født et uægte barn, som hun ifølge anklagen skulle have dræbt, selv påstod hun at barnet var dødfødt. Hun blev samme dag som hun dømtes, halshugget på Kolding Torv (Akseltorv)
1700'tallet
- 1706 - Sag mod tjenestepigen Dorthe Thygesdatter, som måske havde "født og opbrændt" et barn i borgmester Niels Balzarsens hus - uvist hvad dommen var
- 1753 - Den 13. februar fandt man i Staldgaardsporten liget af den 30årige Maren Sørensdatter, amtmanden på Koldinghus kusk tilstår efterfølgende drabet og dømmes til henrettelse. Henrettelsen fandt sted 5. august samme år
- 1762 - Hans Jensen fra Bygebjerg (formentligt et sted i Sønder Stenderup eller Vejstrup Sogn) bliver med en bøgekæp banket ihjel, det ældre kirkebogs uddrab skulle angiveligt lyde "1762 den 8de September blev Hans Jensen fra Bygebjerg paa ynkeligste Maade med en Bøgekjæp slagen til Døde, saa han hverken kunde staa eller gaa og heller tale, høre eller se; thi hans Hoved og Hjærne var ganske sønderslaget og knust, saa han maatte bæres hjem i hans Hus. - Den morderiske Gjærning skete ved den østre Ende af Han Jensens og blev han begravet Søndagen derefter, der var 17de September. Alder 38 Aar."
1800'tallet
- 1842 - Den 1. februar foretages den sidste henrettelse i Kolding og omegn, da Lisbeth Julius fra Jordrup Skov bliver halshugget for at have dræbt sin mand
- 1867 - Den 3. december - Stubdrup-mordet på Stubdrup mark i Harte Sogn. Peder Skjødte (f. 1833) skød og dræbte husmanden Mads Hansen, drabet blev siden kendt som Stubdrup-mordet.