H. J. Klaaborg

Fra KoldingWiki
Version fra 13. apr 2022, 14:04 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Hans Jensen Klaaborg

Født: 9. maj 1889

Død: ?

Ægtefælle: -

Erhverv: Gartner og anlægsarbejder

Hans Jensen Klaaborg blev født den 9. maj 1889 i Kolding og var søn af skibskaptajn Niels Christian Klaaborg. Hans var en i samtiden kendt plantemand og var især kendt for hans anlægsarbejder.

Klaaborg blev uddannet hos J. Pallesens Planteskole i Kolding i perioden mellem 1904 og 1908, og han havde derudover deltaget i aftenskolekurser i Kolding og deltaget i et kursus på Royal Botanic Gardens i Kew. Han havde derefter haft flerårige ophold i Tyskland, England, USA og Canada. I januar 1920 begyndte Klaaborg arbejdet som anlægsgartner i Kolding og som en af de allerførste i Danmark begyndte han at arbejde med stenanlæg. Noget som Aksel Olsen især lod sig inspirere af. Hans anlægsarbejde var meget inspireret af naturmotiver og den naturalistiske retning, der især også sås i England i perioden.

Af kendte anlæg i Danmark, som Klaaborg har været med til at udforme, kan nævnes: Tivoli (i Kolding), Landbohøjskolens Have, Rømerparken i Aarhus, Forstbotanisk Have og Mølleparken i Aalborg. Derudover udførte Klaaborg stenanlæg til Landsudstillingen i Forum i 1927, hvor han blev tildelt sølvmedaljen.

Til brug af hans anlægsvirksomhed drev han en lille planteskole. Klaaborg blev ofte nævnt i forbindelse med Aksel Olsens Planteskole Planteskolen Brændkærhøj

Litteraturliste

  • Johannes Tholle 1935, Danske Gartnerivirksomheder - Skildringer af vore dages gartnerivirksomheder, deres indehavere og ledere samt disses medarbejdere (bind 2), s. 1530