Niels Christian Klaaborg

Fra KoldingWiki
Niels Christian Klaaborg

Født: 6. september 1850

Død: 16. maj 1919

Ægtefælle: Caroline Amalie Jensen

Erhverv: havnefoged

Niels Christian Klaaborg (født 1850 i Klaaborg, Stepping Sogn, død 1919 i havnekontoret, Kolding) havnefoged ved Kolding Havn 1912 til 1919.

Livshistorie

Niels Christian Klaaborg stak som 20-årig til søs som yngstemand på dampskibet St. Francisco. Han sejlede derefter med dampskibene Ernestine, Plymouth, Thuringa, Hamburg, Dan og Helena. Klaaborg blev i 1891 valgt som skibsfører og kaptajn af Barken Hertha. Han overvågede selv byggeriet af skibet i England i perioden 1890-1892 og skibet kunne søsættes i januar 1892. Jomfrurejsen gik til hjemhavnen Kolding.

Klaaborg var kaptajn på Barken Hertha frem til 1908, hvorefter han skiftede til M/S Hans Tavsen. I 1912 var han færdig med at sejle, og blev derefter havnefoged (senere kaldet havnemester) ved Kolding Havn frem til hans død i 1919. Klaaborg sejlede dog igen mellem 1918 til 1919 hvor han sejlede til Finland under den finske borgerkrig.

Trods de lange rejser, blev N. C. Klaaborg både gift med fik børn. Sammen med hustruen Caroline Amalie, f. Jensen (1854-1926) fik han Anna Cecilie Klaaborg (1882-1913), Niels Georg Valdemar (f. 1885), Peter Winther Klaaborg (f. 1887), H. J. Klaaborg (f. 1889), Anna Marie (f. 1891) og Carl Christian (f. 1898). Desuden farfar til Poul D. Klaaborg (1925-2025) og købmand Bent Klaaborg.

Litteratur og kilder