Forskel mellem versioner af "Hollænders Teglværk"

Fra KoldingWiki
m
m
Linje 5: Linje 5:
 
I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer [[Jeppe Juhl]], men driften lå fortsat hos familien Hollænder.
 
I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer [[Jeppe Juhl]], men driften lå fortsat hos familien Hollænder.
  
Fra 1950 blev leret hentet i Skartved. Man erhvervede 4-5 tdr. jord af proprietær Lind, Skartvedgård, og der blev opført et maskinhus samt tørrelade på grunden. I 1950'erne havde teglværket en årsproduktion på 2 millioner sten.
+
Fra 1950 blev leret hentet i Skartved. Man erhvervede 4-5 tdr. jord af proprietær Lind, Skartvedgård, og der blev opført et maskinhus samt tørrelade på grunden. I 1950'erne havde teglværket en årsproduktion på 2 millioner sten.
  
Fra 1954 overtog Ludvig Marius' sønner [[Sophus Hollænder]] og [[Kaj Hollænder]] teglværket.
+
Efter Ludvig M. Hollænders død i 1954 overtog sønnerne [[Sophus Hollænder]] og [[Kaj Hollænder]] teglværket. I denne forbindelse blev det omdannet til et aktieselskab.  
  
I 1974 blev teglværket revet ned.
+
I løbet af 1960'erne gik teglværket over fra at producere mursten til især at producere isoleringssten.
 +
 
 +
I 1973 besluttedes det at sælge den 10.000 m2 store grund ved Domhusgade, og bygge et nyt moderne teglværk i Skartved. Byggeriet af det nye værk blev påbegyndt i efteråret 1973, og i foråret 1974 påbegyndte man nedrivningen af det gamle teglværk i Kolding.
 +
 
 +
Ved 100-års jubilæet i 1974 regnede man sig frem til, at Hollænders Teglværk siden starten havde produceret en kvart milliard mursten, svarende til omkring 12.000 huse.
 +
 
 +
Teglværket i Skartved havde en årsproduktion på 5 mio. mursten. Virksomheden måtte dog lukke i efteråret 1980 pga. oliekrisen og stagnationen i byggeriet.
  
 
===Kilder og litteratur===
 
===Kilder og litteratur===

Versionen fra 14. okt 2024, 07:34

Hollænders Teglværk blev grundlagt af Ludvig August Hollænder. I 1874 købte han et areal ved nuværende Hollændervej, hvor han etablerede et teglværk. I 1889 blev teglværket udvidet på areal ved nuværende MENY i Domhusgade.

Teglværket gik også under navnet 'Kolding Damp-Teglværk'. I 1914 omdannes det til et interessentselskab med den næstældste søn Ludvig Marius Hollænder i spidsen.

I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer Jeppe Juhl, men driften lå fortsat hos familien Hollænder.

Fra 1950 blev leret hentet i Skartved. Man erhvervede 4-5 tdr. jord af proprietær Lind, Skartvedgård, og der blev opført et maskinhus samt tørrelade på grunden. I 1950'erne havde teglværket en årsproduktion på 2 millioner sten.

Efter Ludvig M. Hollænders død i 1954 overtog sønnerne Sophus Hollænder og Kaj Hollænder teglværket. I denne forbindelse blev det omdannet til et aktieselskab.

I løbet af 1960'erne gik teglværket over fra at producere mursten til især at producere isoleringssten.

I 1973 besluttedes det at sælge den 10.000 m2 store grund ved Domhusgade, og bygge et nyt moderne teglværk i Skartved. Byggeriet af det nye værk blev påbegyndt i efteråret 1973, og i foråret 1974 påbegyndte man nedrivningen af det gamle teglværk i Kolding.

Ved 100-års jubilæet i 1974 regnede man sig frem til, at Hollænders Teglværk siden starten havde produceret en kvart milliard mursten, svarende til omkring 12.000 huse.

Teglværket i Skartved havde en årsproduktion på 5 mio. mursten. Virksomheden måtte dog lukke i efteråret 1980 pga. oliekrisen og stagnationen i byggeriet.

Kilder og litteratur

  • Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
  • Tage Uhrskov - De danske mur- og betonerhverv
  • Erna og Sophus Hollænder - Hollænders Teglværk - Koldingbogen 2000.