Hollænders Teglværk: Forskelle mellem versioner
Jkrause (diskussion | bidrag) mIngen redigeringsopsummering |
Jkrause (diskussion | bidrag) mIngen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Hollænders Teglværk blev grundlagt af [[Ludvig August Hollænder]]. I 1874 købte han et areal ved nuværende [[Hollændervej]], hvor han etablerede et teglværk. I 1889 blev teglværket udvidet på areal ved nuværende MENY i [[Domhusgade]]. | Hollænders Teglværk blev grundlagt af [[Ludvig August Hollænder]]. I 1874 købte han et areal ved nuværende [[Hollændervej]], hvor han etablerede et teglværk. I 1889 blev teglværket udvidet på areal ved nuværende MENY i [[Domhusgade]]. | ||
I 1914 omdannes | Teglværket gik også under navnet 'Kolding Damp-Teglværk'. I 1914 omdannes det til et interessentselskab med den næstældste søn [[Ludvig Marius Hollænder]] i spidsen. | ||
I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer [[Jeppe Juhl]], men driften lå fortsat hos familien Hollænder. | I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer [[Jeppe Juhl]], men driften lå fortsat hos familien Hollænder. | ||
Fra 1950 blev leret hentet i Skartved. Man erhvervede 4-5 tdr. jord af proprietær Lind, Skartvedgård, og der blev opført et maskinhus samt tørrelade på grunden. I 1950'erne havde teglværket en årsproduktion på 2 millioner sten. | |||
Fra 1954 overtog Ludvig Marius' sønner [[Sophus Hollænder]] og [[Kaj Hollænder]] teglværket. | Fra 1954 overtog Ludvig Marius' sønner [[Sophus Hollænder]] og [[Kaj Hollænder]] teglværket. | ||
Versionen fra 14. okt. 2024, 06:28
Hollænders Teglværk blev grundlagt af Ludvig August Hollænder. I 1874 købte han et areal ved nuværende Hollændervej, hvor han etablerede et teglværk. I 1889 blev teglværket udvidet på areal ved nuværende MENY i Domhusgade.
Teglværket gik også under navnet 'Kolding Damp-Teglværk'. I 1914 omdannes det til et interessentselskab med den næstældste søn Ludvig Marius Hollænder i spidsen.
I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer Jeppe Juhl, men driften lå fortsat hos familien Hollænder.
Fra 1950 blev leret hentet i Skartved. Man erhvervede 4-5 tdr. jord af proprietær Lind, Skartvedgård, og der blev opført et maskinhus samt tørrelade på grunden. I 1950'erne havde teglværket en årsproduktion på 2 millioner sten.
Fra 1954 overtog Ludvig Marius' sønner Sophus Hollænder og Kaj Hollænder teglværket.
I 1974 blev teglværket revet ned.
Kilder og litteratur
- Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
- Tage Uhrskov - De danske mur- og betonerhverv
- Erna og Sophus Hollænder - Hollænders Teglværk - Koldingbogen 2000.
