Forskel mellem versioner af "Kolding Cykle-Ring"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
I 1933 udtrådte et større antal medlemmer af klubben pga. utilfredshed. Disse dannede i stedet for deres egen cykelklub, [[Kolding Bicykle Club]]. | I 1933 udtrådte et større antal medlemmer af klubben pga. utilfredshed. Disse dannede i stedet for deres egen cykelklub, [[Kolding Bicykle Club]]. | ||
− | Af kendte medlemmer af Kolding Cykle-Ring kan nævnes [[Aage Hansen]] | + | Af kendte medlemmer af Kolding Cykle-Ring kan nævnes [[Aage Hansen]], [[Gustav Engelbrecht]] og [[Peter Jochumsen]]. |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== |
Versionen fra 27. jun 2024, 16:29
Kolding Cykle-Ring (CRK) blev stiftet d. 22. august 1922. Klubben skal ikke forveksles med Dansk Cykle Ring's Koldingkreds, der eksisterede omkring 1898.
Kolding Cykle-Rings formål var at virke for cykelsportens fremme ved afholdelse af landevejs- og rullevæddeløb (turistløb), klubture m.m.
Klubbens første bestyrelse bestod af formand Hans P. Hansen, næstformand M. Madsen, kasserer Hans Jensen, sekretær Nis Borch, H. Dam, Adelhart Petersen samt Nic. Hansen. Klubben var fra start medlem af Dansk Cykle Union.
Den 3. september 1922 blev det første løb afholdt. Ruten gik fra Alfavej til Christiansfeld og retur. 16 ryttere deltog, hvoraf de 14 gennemførte løbet, der havde omkring 600 tilskuere.
Den 29. juli 1923 blev der afholdt et 190 km. løb: Kolding-Aarhus og retur, ligesom der for første gang blev afholdt et Old Boys-løb: Kolding-Viuf og retur, samt et dameløb: Munkenborg-Hvilested og retur. På de to sidstnævnte løb, blev der kørt på turistcykler.
Lige siden 1922 havde klubben arbejdet på at få en ny cykelbane til byen, som erstatning for den nedlagte bane ved Kolding Cykle- Is og Sportsbane. I foråret 1928 blev første spadestik taget til en bane, der lå nord for Tvedvej. Kolding Cykle-Ring havde lejet at areal af kommunen for en 5-årig periode. Den årlige leje var på 300 kr. Den 8. juli samme år blev Kolding Cyklebane indviet. Cykelbanen eksisterede kun frem til sommeren 1932.
Den 11. september 1932 blev sæsonens sidste åbne landevejsløb afholdt.
I 1933 udtrådte et større antal medlemmer af klubben pga. utilfredshed. Disse dannede i stedet for deres egen cykelklub, Kolding Bicykle Club.
Af kendte medlemmer af Kolding Cykle-Ring kan nævnes Aage Hansen, Gustav Engelbrecht og Peter Jochumsen.
Litteratur og kilder
- Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.
- Kolding Folkeblad - 30-7-1923.
- Kolding Social-Demokrat - 4-9-1922, 25-7-1923 og 17-1-1928.
- Demokraten - 12-9-1932.