Forskel mellem versioner af "Handelshøjskole Syd"
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:Handelshøjskole Syd.jpg| | + | [[Fil:Handelshøjskole Syd.jpg|200px|thumb|right|Rektor Gert Engel, malet af Viggo Kragh-Hansen, 1994. Kolding Stadsarkiv.]] |
− | [[Fil:Handelshøjskole Syd_dimmitend.jpg| | + | [[Fil:Handelshøjskole Syd_dimmitend.jpg|400px|thumb|right|Den sidste årgang HA-dimmitender fra Handelshøjskole Syd, juni 1999. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] |
I 1983 vedtog Folketinget en ny handelshøjskolelov, hvorved ”undervisningsministeren bemyndiges til at godkende oprettelse af en handelshøjskole for Syd- og Sønderjylland, opbygget over en periode til en højere læreanstalt på lige fod med handelshøjskolerne i København og Århus, med hjemsted i Sønderborg”. | I 1983 vedtog Folketinget en ny handelshøjskolelov, hvorved ”undervisningsministeren bemyndiges til at godkende oprettelse af en handelshøjskole for Syd- og Sønderjylland, opbygget over en periode til en højere læreanstalt på lige fod med handelshøjskolerne i København og Århus, med hjemsted i Sønderborg”. |
Versionen fra 10. apr 2013, 12:16
I 1983 vedtog Folketinget en ny handelshøjskolelov, hvorved ”undervisningsministeren bemyndiges til at godkende oprettelse af en handelshøjskole for Syd- og Sønderjylland, opbygget over en periode til en højere læreanstalt på lige fod med handelshøjskolerne i København og Århus, med hjemsted i Sønderborg”.
Foruden hovedkvarteret i Sønderborg havde den nye ”Handelshøjskole Syd” (HHS) afdelinger i Esbjerg, Varde og Kolding. Lokaleforholdene var i starten ret kaotiske. Skolens første rektor, Gert Engel, beskrev i 1984 situationen således: ”Rektoratet bor til leje i en stump kommuneskole i Sønderborg, og undervisningen foregår på de lokale handelsskoler, bortset fra Esbjerg, hvor vi holder til i en gammel lagerbygning”.
Snart kunne Kolding-afdelingen ikke længere rummes på Handelsskolen på Tvedvej, og fra 1986 var skolen spredt over lejede lokaler flere steder i centrum, blandt andet i ”Klostergården”, Klostergade 16 indtil man i 1990 fandt en blivende placering i det gamle Kolding Sygehus i Sct Jørgens Gade.
Nytårsdag 1997 blev Handelshøjskole Syd fusioneret med Ingeniørhøjskolen Sønderborg Teknikum, og allerede samme år begyndte de konkrete drøftelser om en fusion med Odense Universitet og Sydjysk Universitetscenter til Syddansk Universitet. Fusionen blev godkendt i 1998, og 1. september 1999 begyndte de første studerende på SDU Kolding i handelshøjskolebygningen på Engstien.(Tønnes Bekker-Nielsen)
Litteratur og kilder
- Handelshøjskole Syd. Årsberetninger 1984-1995. Årsberetning.
- Handelshøjskole Syd-Ingeniørhøjskole Syd 1996-1998.