Kolding Havn

Kolding Havn fra 1843 er en ny havn i historisk sammenhæng. Indtil slutningen af 1600-tallet kunne skibene sejle helt op til Sønderbro, men så sandede åen og inderfjorden til, så man måtte bruge pramme fra Drejens og Strandhuse ind til byen.

I slutningen af 1700-tallet ville staten gerne hjælpe de østjyske byer, der havde behov for havne, men der krævedes lokalt initiativ og medfinansiering. Købmand Caspar F. Müller fik sat gang i den lokale Havnekommission, og havnen stod færdig i 1843. Den blev en vigtig forudsætning for Koldings udvikling i den efterfølgende tid, hvor befolkningstallet steg og handels- og industrivirksomheder nød godt af nærheden mellem jernbane, vejnet og havnen, der udvidedes 1898-99 med uddybning af havnebassin og sejlrende og etablering af et svajebassin. Samme år blev den første stads- og havneingeniør cand. polyt. Stephan Løchte ansat. I 1909 udførtes endnu en stor udvidelse, hvor sejlrende og bassin blev uddybet til 7 m. To virksomheder havde især betydning. Den ene var Saftstationen etableret af de Danske Sukkerfabrikker i 1899, den anden var kreatureksporten og Kolding Eksportmarked drevet frem af kreaturekspeditør Jens Holm, der i 1919 solgte hele sin virksomhed til Kolding Havn. Da trafikken til og fra havnen over jernbanesporene blev for besværlig, skabte Løchtes efterfølger stads- og havneingeniør C.A. Lassen en blivende løsning på problemet ved at flytte den yderste del af åen mod syd og lave en skinnefri forbindelse mellem byen og havnen – Buen – som stod færdig i 1921.

Under krigen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding Nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2, og 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et tysk militærlager bestående af bl.a. mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn.

Efter krigen opmagasineres efterladt tysk materiel fra et stort område i hallerne, som Parkkommandoen sørgede for blev solgt videre og nyttiggjort. Kolding Byråd havde håbet at kunne købe de belgiske haller på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948.

Også efter krigen planlagde og gennemførte stads- og havneingeniør C.A. Lassen udvidelser af havnen, men ambitionerne om en storhavn måtte nedtones. Der blev dog i 1950erne og 1960erne forlænget og renoveret kajanlæg.

1970 blev Hans Wahlgreen ansat som Teknisk Direktør og samtidig som direktør for havnen med M. H. Gubi som havneingeniør. Hans Wahlgreen forestod de første udviklingsplaner midt i 1970erne.

I 1976 skrev havnens befragtere anført af speditør Bjarne Nielsen, skibsmæglerne S. E. Hansson og Niels Chr. Hansen, at der var behov for arealudvidelse da firmaernes nuværende aktiviteter var begrænset, og det blev præciseret, og man påregnede, at stigningen i godsomsætningen ville fortsætte. Kolding Havn udarbejdede derefter et forslag til udvidelse af kajanlægget på sydsiden, som samtidig betød en større arealudvidelse. Den udarbejdede økonomiske redegørelse som byggede på mæglernes prognoser om udvikling i godsomsætningen kunne finansiere udvidelsen. På et møde i ministeriet for Offentlige arbejder blev redegørelsen forelagt og Kolding Havn fik som eneste havn i Danmark lov til at udvide havnen.

Efter en forhandling med Ministeriet for Offentlige arbejder fik Kolding Havn fik som eneste havn i Danmark på dette tidspunkt tilladelse til at udvide havnen. Andre havne måtte vente på en landsplanredegørelse, der først forelå halvandet år senere. Denne tilladelse var afgørende for havnens fremtid, og udover investeringen i bolværker og landarealer blev der i det kommende årti investeret i nyt materiel.

I 1987 tiltrådte Hans-Jørgen Bøgesø som direktør og med Klaus Andersen som havneingeniør.

Med Havneplan 1989 iværksættes arbejdet med en ny stratetisk plan for havnens udvikling. Der blev sat fokus på markedet og at sikre de nødvendige fysiske og organisatoriske rammer for forretningsbaseret havnedrift.

Havnens administration blev samlet i nye rammer og bygningen var et resultat af en indbudt arkitektkonkurrence som Lauge Juuls tegnestue vandt i 1989. Bygningen blev prisbelønnet i 1991 af Kolding Kommune Ideen til forlægningen havde baggrund i at skabe større sammenhængende arealer på nordsiden med adgang til kajanlæg og banespor. Kommunen havde interesse i bedre trafikforhold. Andelssvineslagteriet, Cold Stores og Gasværket lukkede deres produktion på havneområdet ligesom Kolding Eksportmarked og kvægeksportfirmaerne søgte nye veje. Eksporten af kreaturer via havnen var ophørt.

Magelægget med bl.a. Danish Crown betød, at havnen overtog arealer direkte ved kaj. Andelssvineslagteriet, som var blevet etableret i 1911, blev lukket, og Danish Crown overtog Kreaturslagteriets areal og bygninger nord for Jens Holms Vej. Samtidig blev der magelagt arealer mellem DSB, Kolding Kommune og Kolding Havn. DSB lukkede i den forbindelse Container- og Vekselladterminalen, som flyttede til Taulov. Overtagelse af arealer tæt ved kajen førte til uddybning på nordkajen til 7 m og et nyt bolværk på en strækning af 400 samt etablering af en ro-ro rampe.

Det lykkedes skibsmæglerfirmaerne og Kolding Havn at fastholde gamle kunder og få nye med tilbud om oplagring i pakhuse. Havneterminalerne blev bygget i 1996, og Kolding Havn blev Danmarks største importhavn af skåret træ. I 2002 opførte Havneterminalen nye produktionslokaler til DLH A/S på arealer, som Kolding Eksportmarked fraflyttede. Havneterminalen dækker efterhånden en stor del af nordkajen.

Siden havneloven i 1976 har Transportministeriet søgt at koordinere udviklingen i de danske havne. 1. januar 2000 blev havnens styreform ændret. Hver havn kunne nu vælge mellem at være et aktieselskab, en kommunal selvstyrehavn eller en kommunal ejet havn. For Kolding Havns vedkommende blev det kommunal selvstyrehavn og med en havnebestyrelse bestående af politikere og 2 valgt udenfor Byrådet. Byrådet er øverste myndighed for havnen. Havneloven er siden yderligere liberaliseret, og bestyrelsen består i dag af 3 medlemmer fra Byrådet og 4 medlemmer fra erhvervslivet.

I 2009 fik Kolding Havn godkendt en lokalplan som sikrer arealernes anvendelse til havneerhverv og fremtidige udbygningsmuligheder.

Kolding Havn er blandt Danmarks 10 største kommunale havne med en samlet omsætning med bil, bane og skib på ca. 3,7 mill. tons. Kolding Havn er centrum for en lang række funktioner inden for transport og distribution, hvor der i høj grad opereres med totalløsninger overfor produktionsvirksomhederne.

Litteratur og kilder

• Kolding Havn 1843-1993. Red. Birgitte Dedenroth-Schou, 1993.
• http://www.koldinghavn.dk Oplysninger fra havneingeniør Klaus Andersen, marts 2013.