Forskel mellem versioner af "Vilhelm Behrens (Slotsmøllen)"

Fra KoldingWiki
m (Billy flyttede siden Vilhelm Behrens til Vilhelm Behrens (Slotsmøllen))
Linje 1: Linje 1:
 +
:''Der er flere personer med navnet Vilhelm Behrens, se [[Vilh. Behrens]]''
 
[[Fil:Vilhelm Behrenz_B89002.jpg|300px|thumb|right|Vilhelm Behrens (Direktør for Slotsmøllen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
 
[[Fil:Vilhelm Behrenz_B89002.jpg|300px|thumb|right|Vilhelm Behrens (Direktør for Slotsmøllen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]]
  

Versionen fra 30. maj 2018, 17:19

Der er flere personer med navnet Vilhelm Behrens, se Vilh. Behrens
Vilhelm Behrens (Direktør for Slotsmøllen. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Vilhelm Behrens blev født den 16. oktober 1853 på herregården Voergård i Vendsyssel. Faderen var mejeriforpagter på Voergaard, Johan Friederich Daniel Behrens, der senere blev ejer af herregården Rønnovsholm i Børglum. Vilhelm Behrens blev uddannet farmaceut 1875, hvorefter han havde ansættelse på flere apoteker. I 1882 opgav han farmacien og rejste til Tyskland, hvor han på forskellige bryggerier satte sig ind i bryggeridrift, ligesom han deltog i et kursus på Alfred Jørgensens gæringsfysiologiske laboratorium.

I 1887 fik han ansættelse på Slotsmøllens Fabrikker og efter Mazantis død overtog han 1. juli 1889 direktørstillingen. Samme år blev indrettet nye lager- og gæringslokaler for hvidtøl, og det gamle bageri og mølleri blev nedlagt. Slotsmøllen var nu kun bryggeri. I 1894 udsendtes det første pilsnerøl fra Slotsmøllen, og bryggeriet var blandt de første i Jylland, der producerede denne type øl. Der blev også introduceret andre øltyper bl.a. nogle med mindre alkohol for at tilgodese den voksende afholdsbevægelse i 1900-tallets begyndelse. Vilhelm Behrens var i en periode medlem af distriktsrådet for Kolding Landdistrikt og sad 1892-1906 i bestyrelsen for Museet på Koldinghus. Han fratrådte i 1916 sin stilling af helbredsgrunde og døde i 1917. Han efterfulgtes på Slotsmøllen af Jacob Færch. I 1937 opkaldtes Behrensvej efter ham.(Kolding Stadsarkiv)


Litteratur og kilder

  • Carsten Fladmose Madsen: Bryggeriet Slotsmøllen (1992, supplement 1998).
  • Kolding Avis 25.10.1917.