Forskel mellem versioner af "Johanne Lund Jakobsen"

Fra KoldingWiki
(Henvisninger)
Linje 23: Linje 23:
 
* [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:26743d22-0492-4d26-bd35-f2687f11c403 Bør kvinder have valgret] {{lnf}}, side 3, 25. november 1907, Kolding Socialdemokrat, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis - referat fra foredrag af Johanne Lund Jakobsen  
 
* [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:26743d22-0492-4d26-bd35-f2687f11c403 Bør kvinder have valgret] {{lnf}}, side 3, 25. november 1907, Kolding Socialdemokrat, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis - referat fra foredrag af Johanne Lund Jakobsen  
 
* [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:8b7bdb8c-1661-415a-923a-26917b2fbb83 Tjenestepiger - Frk. Marie Christensens foredrag] {{lnf}}, side 2, 23. januar 1908, Kolding Folkeblad, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
 
* [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:8b7bdb8c-1661-415a-923a-26917b2fbb83 Tjenestepiger - Frk. Marie Christensens foredrag] {{lnf}}, side 2, 23. januar 1908, Kolding Folkeblad, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
[http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:66243cf9-6f7c-4673-beaf-3b075a14ed75 Kvindernes Deltagelse i valget til hjælpekassen] {{lnf}}, læserbrev af Lund Jakobsen, side 2, 3. marts 1908, Kolding Folkeblad, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
+
* [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:66243cf9-6f7c-4673-beaf-3b075a14ed75 Kvindernes Deltagelse i valget til hjælpekassen] {{lnf}}, læserbrev af Lund Jakobsen, side 2, 3. marts 1908, Kolding Folkeblad, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
 
* [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:d8d90380-5462-4d84-8a2f-507a476d448f Venstres Ungdom] {{lnf}}, side 2, 25. september 1908, Kolding Folkeblad, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
 
* [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:d8d90380-5462-4d84-8a2f-507a476d448f Venstres Ungdom] {{lnf}}, side 2, 25. september 1908, Kolding Folkeblad, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
 
* [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:df69132d-2d65-4440-a254-f59c76ebb236 Dansk Kvindesamfunds Generalforsamling] {{lnf}}, side 2, 20. april 1909, Kolding Folkeblad, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
 
* [http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:df69132d-2d65-4440-a254-f59c76ebb236 Dansk Kvindesamfunds Generalforsamling] {{lnf}}, side 2, 20. april 1909, Kolding Folkeblad, åbner på statsbiblioteket.dk/mediestream/avis

Versionen fra 7. sep 2026, 16:11

Johanne Lund-Jakobsen

Født: 27. januar 1875

Død: 14. december 1918

Ægtefælle: Ugift

Erhverv: Lærerinde

Maren Johanne Lund Jakobsen, omtalt Johanne Lund-Jakobsen (født 27. januar 1875, Lille Løjtofte Sogn - død 14. december 1918, Lindegade 17, Kolding) lærerinde og adjunkt ved Kolding højere Almenskole, samt første formand for Dansk Kvindesamfund mellem 1905-1910.

Livshistorie

Annonce for Kolding Afholdsforenings møde med foredrag af Johanne Lund-Jakobsen om kvindesagen, trykt i Kolding Socialdemokrat 7. maj 1907

Johanne Lund-Jakobsen var datter af skolelærer og redaktør Hans Jørgen Jakobsen (1833–1914) og hustru Dorthea Magdalene Pedersen.

Faren var ved Johanne Lund-Jakobsen fødsel i 1875 skolelærer i Lille Løjtofte Sogn på Lolland, samtidigt var faren også redaktør for Lolland-Falsters Stiftstidende i Nykøbing Falster fra 1877 til 1901, formentligt i forbindelse med faren redaktørerhverv flyttede familien til Nykøbing Købstad, hvor familien boede ved folketællingen i 1880.

Ved folketællingen i 1901 er Johanne Lund-Jakobsen bosat i Sakskøbing hvor hun arbejder som lærerinde.

Formentligt flyttede Johanne Lund-Jakobsen til Kolding, fordi hun i juni 1904 blev ansat som lærerinde ved Kolding højere Almenskole. Ved folketællingen i 1906 er hun bosat i en lejlighed på 1. sal på Lindegade 17.

I 1908 var Johanne Lund Jakobsen med til det konstituerende møde for oprettelsen af en afdeling af Venstres Ungdom i Kolding, hun valgtes på samme møde som suppleant til ungdomsorganisationens bestyrelse.

Johanne Lund Jakobsen var opstillet som kandidat til Kolding Byråd ved kommunalvalget i 1909 på partiet Venstres liste, hun opnåede dog ikke at blive valgt. Hun var også aktiv i foreningen Dansk Kvindesamfunds Kolding-kreds. Ved Johanne Lund-Jakobsens dødsfald i 1918 omtales hun i Kolding Folkeblad som en af kvindesagens pionerer, hun tilskrives æren for det forarbejde der førte til oprettelse af Dansk Kvindesamfund i Kolding, som hun blev den første formand for, hun tilskrives også æren for oprettelsen af flere lokalafdelinger i Syd- og Vestjylland.

Dødsfald
Adjunkt Frk. Lund Jakobsen, Kolding, døde lørdag efter få dages sygeleje i en forholdsvis ung alder.
Da Frk. Johanne Lund Jakobsen, datter af afdøde redaktør Jacobsen, Nykøbing Falster i 1904 fik ansættelse ved ,,Kolding højere Almenskole", var hun rask og fuld af virketrang.
På skolen arbejdede hun med lyst og interesse, og altid var hun den samvittighedsfulde lærerinde, der samlede eleverne om sig og knyttede mange til sig ved sit venlige og hjælpsomme væsen.
Skolen tog mange af hendes kræfter; men hun følte i de første år, at hun havde et overskud, og det ofrede hun kvindesagen, der havde hendes største interesse næst efter skolen.
Hun har æren for det store forberedende arbejde, der gik forud for stiftelsen af Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds. Som foreningens første formand udførte hun et stort personligt agitationsarbejde, der satte spor i form af en betydelig tilgang af medlemmer og i oprettelsen af andre afdelinger af Dansk Kvindesamfund i Syd- og Vestjylland.
Desværre viste det sig efter få års forløb, at hendes legemlige kræfter ikke slog til til det betydelige arbejde, hun ønskede at udføre og være med i, hun måtte derfor - om end med tungt sind - opgive agitationsarbejdet for kvindesagen.
Fra nu af ofrede hun skolen alle sine kræfter, der imidlertid hurtigt tog stærkt af.
Et rekreationsophold på Korsika i 1913 hjalp hende kun for en kort tid. Flere alvorlige sygdomsanfald i de sidste år gjorde hendes arbejde på skolen brudstykkeagtigt, og det blev hende til sidst så besværligt, at hun for kort tid siden bestemte sig til at søge sin afsted fra skolens tjeneste; men endnu fr formaliteterne ved denne afskedigelse var bragt helt i orden, er hun gået bort, og derved er et ønske, hun engang i sine velmagtsdage udtalte - gået i opfyldelse, hun ønskede nemlig at dø på arbejdsmarken, og det er nu sket.
Hun bevarede - trods sygdommen - lige til det sidste sin store kærlighed til og interesse for skolen.
Kvindesagens pionerer her i byen, hendes mange venner, kolleger og gamle elever vil mindes hende som en virksom, varmtfølende og rettænkende kvinde.
Kolding, den 15. december 1918. Jens Thau
Nekrolog, Kolding Folkeblad, 16. december 1918

Henvisninger