Forskel mellem versioner af "Søbadeanstalten ved Rebæk"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Den 8. juli [[1920]] indviedes den kommunale søbadeanstalt ved [[Tved]] / [[Rebæk]] ud til [[Kolding Fjord]]. | Den 8. juli [[1920]] indviedes den kommunale søbadeanstalt ved [[Tved]] / [[Rebæk]] ud til [[Kolding Fjord]]. | ||
| − | Før 1920 havde Kolding haft en række private badeanstalter langs fjorden. Der var f.eks. [[Petersminde]], Lille Petersminde, badeanstalten ved [[Gl. Strandvej]] og [[Grüns restaurant i Strandhuse]]. I flere år havde der været klager over at vandet ved de private badeanstalter var for mudret, hvilket var en konsekvens af store opmudringsarbejder nær havnen. Nogle mente desuden at priserne på de private badeanstalter var alt for høje. Hvis man i øvrigt ville sikre, at skolebørn regelmæssigt kunne modtage undervisning i svømning, måtte kommunen altså komme på banen. Sidstnævnte argument havde i hvert fald været diskuteret siden 1907, men i byrådet kunne man ikke blive enige om en løsning. Nogle politikere foreslog, at en badeanstalt kunne placeres ved Kolding Å, men dette blev ikke til noget. | + | Før 1920 havde Kolding haft en række private badeanstalter langs fjorden. Der var f.eks. [[Petersminde]], Lille Petersminde, badeanstalten ved [[Gl. Strandvej]] og [[Grüns restaurant i Strandhuse]]. I flere år havde der været klager over at vandet ved de private badeanstalter var for mudret, hvilket var en konsekvens af store opmudringsarbejder nær havnen. Nogle mente desuden at priserne på de private badeanstalter var alt for høje. Hvis man i øvrigt ville sikre, at skolebørn regelmæssigt kunne modtage undervisning i svømning, måtte kommunen altså komme på banen. Sidstnævnte argument havde i hvert fald været diskuteret siden 1907, men i byrådet kunne man ikke blive enige om en løsning. Nogle politikere foreslog, at en badeanstalt kunne placeres ved Kolding Å, men dette blev ikke til noget. I marts 1920 nåede byrådet dog endelig til enighed. Der skulle nu etableres en kommunal søbadeantalt på sydsiden af fjorden, hvor der var en fast sandbund, ligesom vandet på daværende tidspunkt var renere her. Der var afsat 25.900 kr. til projketet (ca. 676.000 kr. i dag). |
Der var adgang til badeanstalten fra landsiden, men i starten sejlede der også en motorfærge fra Kolding Havn. | Der var adgang til badeanstalten fra landsiden, men i starten sejlede der også en motorfærge fra Kolding Havn. | ||
Versionen fra 6. jul 2025, 17:12
Den 8. juli 1920 indviedes den kommunale søbadeanstalt ved Tved / Rebæk ud til Kolding Fjord.
Før 1920 havde Kolding haft en række private badeanstalter langs fjorden. Der var f.eks. Petersminde, Lille Petersminde, badeanstalten ved Gl. Strandvej og Grüns restaurant i Strandhuse. I flere år havde der været klager over at vandet ved de private badeanstalter var for mudret, hvilket var en konsekvens af store opmudringsarbejder nær havnen. Nogle mente desuden at priserne på de private badeanstalter var alt for høje. Hvis man i øvrigt ville sikre, at skolebørn regelmæssigt kunne modtage undervisning i svømning, måtte kommunen altså komme på banen. Sidstnævnte argument havde i hvert fald været diskuteret siden 1907, men i byrådet kunne man ikke blive enige om en løsning. Nogle politikere foreslog, at en badeanstalt kunne placeres ved Kolding Å, men dette blev ikke til noget. I marts 1920 nåede byrådet dog endelig til enighed. Der skulle nu etableres en kommunal søbadeantalt på sydsiden af fjorden, hvor der var en fast sandbund, ligesom vandet på daværende tidspunkt var renere her. Der var afsat 25.900 kr. til projketet (ca. 676.000 kr. i dag).
Der var adgang til badeanstalten fra landsiden, men i starten sejlede der også en motorfærge fra Kolding Havn.
I begyndelsen blev den kommunale søbadeanstalt anset for at være en af provinsens bedst indrettede. Søbadeanstalten var i 1920'erne og 1930'erne særdeles populær, og den blev ivrigt brugt af både almindelige borgere og af aktive sportsudøvere. Kolding Svømme-klub, der blev stiftet i 1922, benyttede f.eks. i stor stil søbadeanstalten. Gennem 1920'erne hjembragte klubben mere end 100 pokaler til Kolding.
Søbadeanstalten kunne dog kun bruges i sommerhalvåret. I 1930erne opstod ønsket om en svømmehal, så svømning kunne dyrkes hele året. Søbadeanstalten var i brug frem til 1954, hvorefter den blev erstattet af et friluftsbad i Hospitalsgade. I 1971 blev der i tilknytning til friluftsbadet bygget en svømmehal og i 1994 indviedes Slotssøbadet.
Kilder og litteratur
- Kolding Folkeblad - 5-7-1920
- Kolding Social-Demokrat - 24-11-1916 og 5-7-1920.
