Forskel mellem versioner af "Hans Kloster Suurballe"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
| + | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
Nuværende version fra 4. jun 2025, 06:21
Født: 4. februar 1908
Død: juni 1966
Ægtefælle: Ragna Lilly Suurballe
Erhverv: Manufakturhandler
Hans Kloster Suurballe, omtales også H.K. Suurballe (f. 4-2-1908, Kolding - d. juni 1966), manufakturhandler.
Livshistorie
Søn af ejendomshandler Thomas Mathiesen Suurballe (1878-1936) og hustru Nissine Karoline Suurballe (født Kloster) (1877-1954).
Surballe blev handelsuddannet i Magasin du Nord (Kolding) i årene 1922-1926. Herefter arbejdede han som ekspedient i virksomhederne I. H. Qvedens, Ribe, Magasin du Nord, Brønderslev og hos P. I. Schultz, Kolding. I 1935 etablerede han sig som manufakturhandler i Helligkorsgade 6, hvor S. W. Bruuns Tobaksfabrikker tidligere havde haft adresse.
Ifølge beretning fra modstandsmanden Glassliber Sørensen støttede Suurballe under besættelsen modstandsbevægelsen med store penge beløb, yderligere berettes også at Surballe ved befrielsen "... begyndte at klippe tyskerpigerne, hængte en mængde sakse op i vinduet og lavede et skilt med ordene ”Sakse til alle formål". ... ".
Da det kom frem, at Føtex ville etablere sig i Kolding, valgte Suurballe i 1965 at leje sin ejendom ud til Føtex for at undgå en hård konkurrence. Suurballe satsede efterfølgende på specialforretninger i byen.
Forretningen fra Helligkorsgade blev på 30-års dagen for dens indvielse genåbnet i Jernbanegade 4 under navnet 'Magasin Special'. Suurballe ejede på dette tidspunkt også forretningen 'Hendes Magasin' i Jernbanegade 14.
Gift d. 10-7-1931 med Ragna Lilly Suurballe (født Norild) (1908-1991).
Far til købmand Ole Norild Suurballe (1936-2002) og forretningsfører Bent Suurballe (f. 1932).
Kilder og litteratur
- De Danske Tekstil Erhverv - Bind 3 (1966).
- Jysk Aktuelt - 29-5-1965.