Forskel mellem versioner af "Hollænders Teglværk"

Fra KoldingWiki
m
m
Linje 1: Linje 1:
 
Hollænders Teglværk blev grundlagt af [[Ludvig August Hollænder]]. I 1874 købte han et areal ved nuværende [[Hollændervej]], hvor han etablerede et teglværk. I 1889 blev teglværket udvidet på areal ved nuværende MENY i [[Domhusgade]].  
 
Hollænders Teglværk blev grundlagt af [[Ludvig August Hollænder]]. I 1874 købte han et areal ved nuværende [[Hollændervej]], hvor han etablerede et teglværk. I 1889 blev teglværket udvidet på areal ved nuværende MENY i [[Domhusgade]].  
  
I 1914 omdannes teglværket til et interessentselskab med den næstældste søn [[Ludvig Marius Hollænder]] i spidsen.  
+
Teglværket gik også under navnet 'Kolding Damp-Teglværk'. I 1914 omdannes det til et interessentselskab med den næstældste søn [[Ludvig Marius Hollænder]] i spidsen.  
  
 
I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer [[Jeppe Juhl]], men driften lå fortsat hos familien Hollænder.
 
I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer [[Jeppe Juhl]], men driften lå fortsat hos familien Hollænder.
 +
 +
Fra 1950 blev leret hentet i Skartved. Man erhvervede 4-5 tdr. jord af proprietær Lind, Skartvedgård, og  der blev opført et maskinhus samt tørrelade på grunden. I 1950'erne havde teglværket en årsproduktion på 2 millioner sten.
  
 
Fra 1954 overtog Ludvig Marius' sønner [[Sophus Hollænder]] og [[Kaj Hollænder]] teglværket.
 
Fra 1954 overtog Ludvig Marius' sønner [[Sophus Hollænder]] og [[Kaj Hollænder]] teglværket.

Versionen fra 14. okt 2024, 07:28

Hollænders Teglværk blev grundlagt af Ludvig August Hollænder. I 1874 købte han et areal ved nuværende Hollændervej, hvor han etablerede et teglværk. I 1889 blev teglværket udvidet på areal ved nuværende MENY i Domhusgade.

Teglværket gik også under navnet 'Kolding Damp-Teglværk'. I 1914 omdannes det til et interessentselskab med den næstældste søn Ludvig Marius Hollænder i spidsen.

I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer Jeppe Juhl, men driften lå fortsat hos familien Hollænder.

Fra 1950 blev leret hentet i Skartved. Man erhvervede 4-5 tdr. jord af proprietær Lind, Skartvedgård, og der blev opført et maskinhus samt tørrelade på grunden. I 1950'erne havde teglværket en årsproduktion på 2 millioner sten.

Fra 1954 overtog Ludvig Marius' sønner Sophus Hollænder og Kaj Hollænder teglværket.

I 1974 blev teglværket revet ned.

Kilder og litteratur

  • Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
  • Tage Uhrskov - De danske mur- og betonerhverv
  • Erna og Sophus Hollænder - Hollænders Teglværk - Koldingbogen 2000.