Forskel mellem versioner af "Fattigvæsnet"

Fra KoldingWiki
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 4: Linje 4:
 
Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster.
 
Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster.
  
I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes den først fattiggård i [[Klostergade]], senere i 1800'tallet byggede man en ny i [[Skolegade]]. [[Overmarksgården]] blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt.
+
I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes den [[Kolding Fattiggård (Klostergade)|først fattiggård]] i [[Klostergade]], senere i 1800'tallet byggede man en ny i [[Skolegade]]. [[Overmarksgården]] blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt.
  
 
I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.
 
I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.
Linje 20: Linje 20:
 
Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.
 
Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.
  
Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter, hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hvert for sig. Til højre er der et eksempel på en afhøring, som fattigvæsnet foretog og nedskrev i skemaer, disse er der bevaret rigtig mange af.
+
Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter, hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hvert for sig. Til højre er der et eksempel på en afhøring, som fattigvæsnet foretog og nedskrev i skemaer, disse er der bevaret rigtig mange af. Typisk ligger dokumenter om en person enten i det første eller sidste år vedkommende har fået fattighjælp.
 +
 
 +
== Valg til fattigkassen ==
 +
Fattigkassen blev oprettet i 1856 og blev i 1907 afløst af hjælpekassen, der var i hver købstad og sogn valg til fattigkasserne, ofte samtidigt med sognerådsvalgene.  
  
 
== Henvisninger ==
 
== Henvisninger ==
 
* Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk]
 
* Find registrer til forhandlingsprotokoller og hovedbøger på [http://www.wadschier.dk/arkivalie/ wadschier.dk]
 +
* Se også listen [[Fattighuse og -gårde i Kolding og omegn]]
  
  
 
[[Kategori: Fattigvæsnet]]
 
[[Kategori: Fattigvæsnet]]
 
[[Kategori: Kildematerialer]]
 
[[Kategori: Kildematerialer]]

Nuværende version fra 24. nov 2019, 21:11

Fattigvæsnet(senere socialvæsnet) i Kolding kan spores tilbage til 1500'tallet, efter reformationen blev det en statslig opgave under kirken at forsørge dem der ikke selv kunne. Efter 1868? er det bystyret der administrer fattigvæsnet. Der har i Kolding været tre fattiggårde.

Historiske baggrund

Fattigvæsnet kan spores tilbage til efter reformationen i 1500'tallets Kolding. Inden reformationen gik de fattige til kirken, tiggede eller fik hjælp af familien, i Kolding gik de fattige sandsynligvis til det daværende kloster.

I 1708 indføres fattighjælp og tiggeri forbydes i Danmark. Fra 1700'tallet kendes den først fattiggård i Klostergade, senere i 1800'tallet byggede man en ny i Skolegade. Overmarksgården blev bygget i 1917 som fattiggård, gården var også en periode arbejdsanstalt for Vejle amt.

I 1933 overgik fattigvæsnet til socialvæsnet, samtidigt afskaffede man fattiggårdene, der dog mange steder som anstalter og herberg blev drevet videre, også i Kolding hvor Overmarksgården blev til herberg.

Hvilke kilder findes der

Eksempel på afhøringsskema, her fra 1883

Før ca. 1860'erne skal man finde kilderne, protokoller og regnskaber, på Rigsarkivets afdeling i Viborg.

Efter 1860'erne er kilderne kommunale, fordi der i 1869 indføres et større kommunalt selvstyrer med Købstadskommunalloven (ude i landsognene sogneråd). Kilderne fra omkring periode og frem opbevares på Kolding Stadsarkiv.

Der findes på Stadsarkivet blandt andet forhandlingsprotokoller, hovedbøger og korrespondance.

Forhandlingsprotokoller er protokoller hvor fattigvæsnets møder er refereret, her diskuteres sagerne. Der findes register til en del af forhandlingsprotokoller. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.

Hovedbøger er en slags regnskabsbøger, hvor det nøje er indført hvad den enkelte fik i fattighjælp. Der findes register til en del af hovedbøgerne. Bøgerne findes på mikrofilm på stadsarkivets læsesal.

Under korrespondance finder du alle de breve som fattigvæsnet modtog og rigtig mange andre dokumenter, hvis du ønsker at se korrespondancen skal du først finde ud af hvilket år, da korrespondancen for hvert år har sin egen pakke, der skal bestilles hvert for sig. Til højre er der et eksempel på en afhøring, som fattigvæsnet foretog og nedskrev i skemaer, disse er der bevaret rigtig mange af. Typisk ligger dokumenter om en person enten i det første eller sidste år vedkommende har fået fattighjælp.

Valg til fattigkassen

Fattigkassen blev oprettet i 1856 og blev i 1907 afløst af hjælpekassen, der var i hver købstad og sogn valg til fattigkasserne, ofte samtidigt med sognerådsvalgene.

Henvisninger