Forskel mellem versioner af "Konrad Jørgensen"
Henba (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) (→Livshistorie) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | {{Person uden billede|Konrad Jørgensen|26. marts 1849|22.maj 1921|Maren Nielsen Nørby|Lærer, redaktør, forlægger og politiker}} | ||
| + | Konrad Jørgensen (født 26. marts 1849, Rostrup ved Hobro - død 22.maj 1921, Schweiz) lærer, redaktør, forlægger og politiker. Medlem af landstinget 1886-1894. | ||
| + | |||
| + | == Livshistorie == | ||
Jakob Christian Konrad Jørgensen (1849-1921) blev født 26. marts 1849 i Rostrup ved Hobro som søn af lærer Peter Michael Jørgensen. Faderen havde haft den kendte højskolemand Kr. Kold som sidekammerat på Snedsted Seminarium og var blevet stærkt præget af grundtvigianismen. Den grundtvigske påvirkning fra barndomshjemmet kom til at præge Konrad og hans broder [[Severin Jørgensen]], der blev ledende i brugsforeningsbevægelsen. | Jakob Christian Konrad Jørgensen (1849-1921) blev født 26. marts 1849 i Rostrup ved Hobro som søn af lærer Peter Michael Jørgensen. Faderen havde haft den kendte højskolemand Kr. Kold som sidekammerat på Snedsted Seminarium og var blevet stærkt præget af grundtvigianismen. Den grundtvigske påvirkning fra barndomshjemmet kom til at præge Konrad og hans broder [[Severin Jørgensen]], der blev ledende i brugsforeningsbevægelsen. | ||
| + | Konrad Jørgensen var elev på Kolds højskole i Dalum 1866-67 og 1868-69 på [[Askov Højskole|Askov]]. Han blev lærer på Askov og på en friskole i Askov. En halslidelse forhindrede ham i fortsætte som lærer, men han arbejdede så videre med det trykte ord. Medens [[Kolding Folkeblad]]s redaktør [[Enevold Sørensen]] 1874-75 aftjente sin værnepligt, vikarierede Konrad Jørgensen i en alder af 25 år som bladets redaktør. | ||
| − | + | I 1876 startede han Højskolebladet med støtte fra Ludvig Schrøder fra Askov. Konrad Jørgensen gjorde bladet til et mødested for forskellige retninger inden for grundtvigianismen. Selv blandede han sig kun nødigt i meningsudvekslingerne. I 1888 overgav han redaktørposten til sin brorsøn [[Karl Jørgensen]], søn af [[Severin Jørgensen]]. 1886-1894 var Konrad Jørgensen valgt til Landstinget og sluttede sig til det forhandlende Venstre. Herved stod han i modsætning til Chrestens Bergs arvtagere i partiet Venstre. | |
| − | |||
| − | |||
| − | I 1876 startede han Højskolebladet med støtte fra Ludvig Schrøder fra Askov. Konrad Jørgensen gjorde bladet til et mødested for forskellige retninger inden for grundtvigianismen. Selv blandede han sig kun nødigt i meningsudvekslingerne. I 1888 overgav han redaktørposten til sin brorsøn Karl Jørgensen, søn af [[Severin Jørgensen]]. 1886-1894 var Konrad Jørgensen valgt til Landstinget og sluttede sig til det forhandlende Venstre. Herved stod han i modsætning til Chrestens Bergs arvtagere i partiet Venstre. | ||
| − | |||
I 1878 oprettede han eget trykkeri i Kolding og hertil knyttet forlagsforretning, der fra 1881 havde til huse i [[Slotsgade]]. Trykkeriet blev det vigtigste for ham, og talrige er de tidsskrifter og bøger, der blev trykt her. Da Konrad Jørgensen i 1920 afhændede trykkeriet til to mangeårige medarbejdere, var der ca. 50 ansatte. Trykkeriet bestod til 1986, hvorefter bygningerne blev totalt ændrede. Trykkeriets parkeringsplads blev til [[Lilletorv]], og bygningerne ændret til bank, forretningsejendom og [[Den Blå Café]]. | I 1878 oprettede han eget trykkeri i Kolding og hertil knyttet forlagsforretning, der fra 1881 havde til huse i [[Slotsgade]]. Trykkeriet blev det vigtigste for ham, og talrige er de tidsskrifter og bøger, der blev trykt her. Da Konrad Jørgensen i 1920 afhændede trykkeriet til to mangeårige medarbejdere, var der ca. 50 ansatte. Trykkeriet bestod til 1986, hvorefter bygningerne blev totalt ændrede. Trykkeriets parkeringsplads blev til [[Lilletorv]], og bygningerne ændret til bank, forretningsejendom og [[Den Blå Café]]. | ||
| − | |||
Konrad Jørgensen havde mange tillidshverv med tilknytning til højskolesagen, skyttebevægelsen, støtten til sønderjyderne og børnesagen. I Kolding var han gennem mange år formand for Højskoleforeningen. På hans initiativ opførtes [[Kolding Højskolehjem]], som blev indviet 1890. | Konrad Jørgensen havde mange tillidshverv med tilknytning til højskolesagen, skyttebevægelsen, støtten til sønderjyderne og børnesagen. I Kolding var han gennem mange år formand for Højskoleforeningen. På hans initiativ opførtes [[Kolding Højskolehjem]], som blev indviet 1890. | ||
| − | |||
Konrad Jørgensen døde 22.maj 1921 i Schweiz under en længere udlandsrejse og blev begravet i Kolding. I 1952 blev en sidevej til Enevold Sørensens Vej opkaldt efter ham. (Kolding Stadsarkiv) | Konrad Jørgensen døde 22.maj 1921 i Schweiz under en længere udlandsrejse og blev begravet i Kolding. I 1952 blev en sidevej til Enevold Sørensens Vej opkaldt efter ham. (Kolding Stadsarkiv) | ||
Nuværende version fra 22. aug 2018, 21:19
Konrad Jørgensen
Født: 26. marts 1849
Død: 22.maj 1921
Ægtefælle: Maren Nielsen Nørby
Erhverv: Lærer, redaktør, forlægger og politiker
Konrad Jørgensen (født 26. marts 1849, Rostrup ved Hobro - død 22.maj 1921, Schweiz) lærer, redaktør, forlægger og politiker. Medlem af landstinget 1886-1894.
Livshistorie
Jakob Christian Konrad Jørgensen (1849-1921) blev født 26. marts 1849 i Rostrup ved Hobro som søn af lærer Peter Michael Jørgensen. Faderen havde haft den kendte højskolemand Kr. Kold som sidekammerat på Snedsted Seminarium og var blevet stærkt præget af grundtvigianismen. Den grundtvigske påvirkning fra barndomshjemmet kom til at præge Konrad og hans broder Severin Jørgensen, der blev ledende i brugsforeningsbevægelsen.
Konrad Jørgensen var elev på Kolds højskole i Dalum 1866-67 og 1868-69 på Askov. Han blev lærer på Askov og på en friskole i Askov. En halslidelse forhindrede ham i fortsætte som lærer, men han arbejdede så videre med det trykte ord. Medens Kolding Folkeblads redaktør Enevold Sørensen 1874-75 aftjente sin værnepligt, vikarierede Konrad Jørgensen i en alder af 25 år som bladets redaktør.
I 1876 startede han Højskolebladet med støtte fra Ludvig Schrøder fra Askov. Konrad Jørgensen gjorde bladet til et mødested for forskellige retninger inden for grundtvigianismen. Selv blandede han sig kun nødigt i meningsudvekslingerne. I 1888 overgav han redaktørposten til sin brorsøn Karl Jørgensen, søn af Severin Jørgensen. 1886-1894 var Konrad Jørgensen valgt til Landstinget og sluttede sig til det forhandlende Venstre. Herved stod han i modsætning til Chrestens Bergs arvtagere i partiet Venstre.
I 1878 oprettede han eget trykkeri i Kolding og hertil knyttet forlagsforretning, der fra 1881 havde til huse i Slotsgade. Trykkeriet blev det vigtigste for ham, og talrige er de tidsskrifter og bøger, der blev trykt her. Da Konrad Jørgensen i 1920 afhændede trykkeriet til to mangeårige medarbejdere, var der ca. 50 ansatte. Trykkeriet bestod til 1986, hvorefter bygningerne blev totalt ændrede. Trykkeriets parkeringsplads blev til Lilletorv, og bygningerne ændret til bank, forretningsejendom og Den Blå Café.
Konrad Jørgensen havde mange tillidshverv med tilknytning til højskolesagen, skyttebevægelsen, støtten til sønderjyderne og børnesagen. I Kolding var han gennem mange år formand for Højskoleforeningen. På hans initiativ opførtes Kolding Højskolehjem, som blev indviet 1890.
Konrad Jørgensen døde 22.maj 1921 i Schweiz under en længere udlandsrejse og blev begravet i Kolding. I 1952 blev en sidevej til Enevold Sørensens Vej opkaldt efter ham. (Kolding Stadsarkiv)
Konrad blev gift den 22. juli 1887 i Sct. Nikolaj kirke med Maren Nielsen Nørby, født i Seest.
Litteratur og kilder
- A. Th. Arnfred: Severin Jørgensen,1942. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 7,1981.
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Mindeskrift om Konrad Jørgensen, 1921. Orla Nielsen: En mand - et blad - et trykkeri, Koldingbogen 1990.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4.
- Vielse i Kirkebogen, Sct Nikolaj Sogn, Kolding, 1887, fra Danish Family Search
