Vesterbro

Vesterbro omkring 1928. Ukendt fotograf, Kolding Stadsarkiv

Kolding by set fra Seest. På billede ses træbroen Langebro, der var forgængeren for Vesterbro. Postkortet er stemplet i 1906. Fotograf Jens Mortensen

Vesterbro er en stenbro i Kolding, der løber over Kolding Å. Den blev opført i årene 1924-1925 efter tegning af stadsingeniør C.A. Lassen. Med broen blev det muligt at køre i bil eller hestevogn fra Platangade (nu Vesterbrogade) til Kralundsgade (nu Sct. Michaelsgade). Før var forbindelsen over åen i denne ende af byen sikret via en træbro, der blev kaldt for Langebro. Denne bro var opført omkring 1885 af kvarterets beboere, og den var kun for gående og cyklister. I middelalderen havde der også eksisteret en bro i området, hvilket ses på Henrik Ranzaus prospekt af Kolding fra 1587.

Vedligeholdelse af Langebro var dog mangelfuld. I foråret 1898 kunne man f.eks. læse i avisen, at der i broen var ”et hul så stort og dybt, at mindst to velvoksne mennesker kan forsvinde deri på én gang.” Klagerne over broen må have været mange, for året efter overtog kommunen ejerskabet af broen, og i april 1899 besluttede byrådet, at broen nu skulle sættes i stand hurtigst muligt. Med borgmester Caspar Peter Charles Schjørrings begrundelse skete det: ”… for at man kunne blive fri for alt det vrøvl!”. Samme år vedtog man at opsætte en lygte på broen.

Byrådet besluttede i 1924 at erstatte træbroen med en ny kørebro. På dette tidspunkt var der tale om byens vestligste broforbindelse. I byrådet drøftede man, om man skulle gøre noget ud af udsmykningen af den nye bro. Der kom jo ikke så mange mennesker forbi, sammenlignet med f.eks. Sønderbro, så det var måske bedst at holde udgifterne nede på dette punkt. Man diskuterede i denne forbindelse også om der skulle opsættes et jerngelænder eller om man skulle lave et rækværk i beton. Et jerngelænder var billigst her og nu, men da det nok skulle males hvert 3. eller 4. år, mente man alligevel at et betonrækværk var bedst.

Der blev afholdt licitation på projektet d. 14. januar 1924. Byggeriet skred fremad, men broen så åbenbart lidt skæv ud, for i byrådet spurgte konsul Christian Eff i januar 1925, om broen virkelig skulle have det udseende, som det tegnede til. Gade- og vejudvalgtes formand, uddeler J. P. Jensen, udtalte herpå følgende: "Dens udseende er i overensstemmelse med tegningen. Jeg er heller ikke selv tilfreds med den; men alle sagkyndige er enige om, at det skal være således. Der er ikke noget skævt. Det er kun øjebedrag."

Stadsingeniør Lassen var selv tilfreds med resultatet, og udtalte under et foredrag i 1927 følgende: "Broen er - som man ser - helt igennem koldingensisk arbejde, og det er naturligvis derfor, at den tager sig så pæn ud og er så solid.” Et par år efter anlæggelsen havde man fået arkitekt Ernst Petersen til at tegne fire pæne lygter til broen. Hele bro-projektet løb op i 38.500 kr. (svarende til ca. 1,2 mio. kr. i dag). I starten blev broen stadig kaldt for ’Langebro’, eller ’Den nye langebro’, men efter få år havde navnet ’Vesterbro’ vundet indpas.

Omkring 1990 blev broen lukket for kørende biltrafik.

Henvisninger

• Se billeder og arkivalier om "Vesterbro", åbner på arkiv.dk
• Sten Krarup: Ernst Petersen. Arkitekt i Kolding 1918-1953, 2010.
• Kolding Folkeblad - 7-4-1899, 17-11-1899, 22-1-1924 + 20-1-1925.
• Kolding Social-Demokrat - 23-4-1899 + 12-8-1927.
• Socialdemokratisk Ugeblad for Kolding og Omegn - 10-4-1898.