Forskel mellem versioner af "Hollænders Teglværk"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
(8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Hollænders Teglværk blev grundlagt | + | Hollænders Teglværk blev grundlagt af [[Ludvig August Hollænder]]. I 1874 købte han et areal ved nuværende [[Hollændervej]], hvor han etablerede et teglværk. I 1889 blev teglværket udvidet på areal ved nuværende MENY i [[Domhusgade]]. |
− | I | + | Teglværket gik også under navnet 'Kolding Damp-Teglværk'. I april 1913 omdannes det til et interessentselskab med den næstældste søn [[Ludvig Marius Hollænder]] i spidsen. |
− | + | Arbejdet på teglværket var sæsonarbejde, der fandt sted om sommeren. De ansatte var i mange år ofte arbejdere fra Ludvig August' hjemegn i Tyskland og svenskere. | |
− | I | + | I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer [[Jeppe Juhl]], men driften lå fortsat hos familien Hollænder. |
+ | |||
+ | Fra 1950 blev leret hentet i Skartved. Man erhvervede 4-5 tdr. jord af proprietær Lind, Skartvedgård, og der blev opført et maskinhus samt tørrelade på grunden. I 1950'erne havde teglværket en årsproduktion på 2 millioner sten. | ||
+ | |||
+ | Efter Ludvig M. Hollænders død i 1954 overtog sønnerne [[Sophus Hollænder]] og [[Kaj Hollænder]] teglværket. I denne forbindelse blev det omdannet til et aktieselskab. | ||
+ | |||
+ | I løbet af 1960'erne gik teglværket over fra at producere mursten til især at producere isoleringssten. | ||
+ | |||
+ | I 1973 besluttedes det at sælge den 10.000 m2 store grund ved Domhusgade, og bygge et nyt moderne teglværk i Skartved. Byggeriet af det nye værk blev påbegyndt i efteråret 1973, og i foråret 1974 påbegyndte man nedrivningen af det gamle teglværk i Kolding. | ||
+ | |||
+ | Ved 100-års jubilæet i 1974 regnede man sig frem til, at Hollænders Teglværk siden starten havde produceret en kvart milliard mursten, svarende til omkring 12.000 huse. | ||
+ | |||
+ | Teglværket i Skartved havde en årsproduktion på 5 mio. mursten. Virksomheden måtte dog lukke i efteråret 1980 pga. oliekrisen og stagnationen i byggeriet. | ||
===Kilder og litteratur=== | ===Kilder og litteratur=== |
Nuværende version fra 14. okt 2024, 07:58
Hollænders Teglværk blev grundlagt af Ludvig August Hollænder. I 1874 købte han et areal ved nuværende Hollændervej, hvor han etablerede et teglværk. I 1889 blev teglværket udvidet på areal ved nuværende MENY i Domhusgade.
Teglværket gik også under navnet 'Kolding Damp-Teglværk'. I april 1913 omdannes det til et interessentselskab med den næstældste søn Ludvig Marius Hollænder i spidsen.
Arbejdet på teglværket var sæsonarbejde, der fandt sted om sommeren. De ansatte var i mange år ofte arbejdere fra Ludvig August' hjemegn i Tyskland og svenskere.
I 1928 kom teglværket i vanskeligheder pga. landbrugskrisen. Fra 1928 til 1942 ejedes teglværket af savværksejer Jeppe Juhl, men driften lå fortsat hos familien Hollænder.
Fra 1950 blev leret hentet i Skartved. Man erhvervede 4-5 tdr. jord af proprietær Lind, Skartvedgård, og der blev opført et maskinhus samt tørrelade på grunden. I 1950'erne havde teglværket en årsproduktion på 2 millioner sten.
Efter Ludvig M. Hollænders død i 1954 overtog sønnerne Sophus Hollænder og Kaj Hollænder teglværket. I denne forbindelse blev det omdannet til et aktieselskab.
I løbet af 1960'erne gik teglværket over fra at producere mursten til især at producere isoleringssten.
I 1973 besluttedes det at sælge den 10.000 m2 store grund ved Domhusgade, og bygge et nyt moderne teglværk i Skartved. Byggeriet af det nye værk blev påbegyndt i efteråret 1973, og i foråret 1974 påbegyndte man nedrivningen af det gamle teglværk i Kolding.
Ved 100-års jubilæet i 1974 regnede man sig frem til, at Hollænders Teglværk siden starten havde produceret en kvart milliard mursten, svarende til omkring 12.000 huse.
Teglværket i Skartved havde en årsproduktion på 5 mio. mursten. Virksomheden måtte dog lukke i efteråret 1980 pga. oliekrisen og stagnationen i byggeriet.
Kilder og litteratur
- Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
- Tage Uhrskov - De danske mur- og betonerhverv
- Erna og Sophus Hollænder - Hollænders Teglværk - Koldingbogen 2000.