Forskel mellem versioner af "Egtvedbanen"
(Oprettede siden med 'Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul H.H. Graus fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på Højskolehjemmet, hvor han foreslog e...') |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (5 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | [[Fil:Egtvedbanen_B32138.jpg|300px|thumb|right|Nordbanegården, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | |
| + | [[Fil:Egtvedbanen_B81088.jpg|400px|thumb|right|Kolding Stadsarkiv.]] | ||
| − | Hovedstationen i [[ | + | Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul [[H. H. Grau|H.H. Grau]]s fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på [[Højskolehjemmet]], hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring, mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved, i alt en strækning på 27,8 km. |
| + | |||
| + | Hovedstationen i Kolding, [[Nordbanegården]], skulle placeres for enden af [[Låsbygade]] (yderst til venstre på kortet). Det var et ufravigeligt krav fra de handlende i området, som var blevet afkrævet en garanti på 100.000 kr. for at kommunen ville deltage i projektet. Det betød, at køretiden blev længere, hvis man skulle til eller fra [[Statsbanestationen]]. | ||
Banen blev anlagt i årene 1895-1898 som en smalsporet bane med en skinneafstand på 1 meter og en maximal hastighed for materiellet på 30 km i timen. Der blev anlagt stationer i Kolding, Bramdrup, Lilballe, Haurballe, Alminde, Viuf, Øster Starup, Gravens, Brakker, Bølling og Egtved. | Banen blev anlagt i årene 1895-1898 som en smalsporet bane med en skinneafstand på 1 meter og en maximal hastighed for materiellet på 30 km i timen. Der blev anlagt stationer i Kolding, Bramdrup, Lilballe, Haurballe, Alminde, Viuf, Øster Starup, Gravens, Brakker, Bølling og Egtved. | ||
| − | Den ordinære drift begyndte 4. maj 1898. Banen havde overskud i årene frem til [[Troldhedebanen]]s åbning i 1917. Ikke mindst De Danske Sukkerfabrikkers etablering af [[Saftstationen]] i Kolding gav banen gode indtægter fra transporterne med roer fra oplandet. Banens planlægger og senere driftsbestyrer [[P.V.P. Berg]] løste problemet med omlæsning af roer til Statsbanens vogne (der havde normal sporvidde) ved at opfinde såkaldte faddinger, der kunne rulles direkte over på Statsbanens materiel og viderebefordres via Statsbanesporet til Saftstationen. | + | Den ordinære drift begyndte 4. maj 1898. Banen havde overskud i årene frem til [[Troldhedebanen]]<nowiki />s åbning i 1917. Ikke mindst De Danske Sukkerfabrikkers etablering af [[Saftstationen]] i Kolding gav banen gode indtægter fra transporterne med roer fra oplandet. Banens planlægger og senere driftsbestyrer [[P.V.P. Berg]] løste problemet med omlæsning af roer til Statsbanens vogne (der havde normal sporvidde) ved at opfinde såkaldte faddinger, der kunne rulles direkte over på Statsbanens materiel og viderebefordres via Statsbanesporet til Saftstationen. |
I alle årene kørte man med meget lave priser for at holde på publikum, men da rutebildriften blev almindelig i 1920erne, og udgifterne til nyt materiel og vedligeholdelse af det bestående materiel skabte et stigende underskud, ville sognekommunerne ikke være med længere, og allerede i 1930 måtte man standse driften. Da det sidste tog kørte ind på Kolding Nordbanegård den 31. maj 1930, blev der hængt en krans forglemmigej på toget, og på kortet stod: | I alle årene kørte man med meget lave priser for at holde på publikum, men da rutebildriften blev almindelig i 1920erne, og udgifterne til nyt materiel og vedligeholdelse af det bestående materiel skabte et stigende underskud, ville sognekommunerne ikke være med længere, og allerede i 1930 måtte man standse driften. Da det sidste tog kørte ind på Kolding Nordbanegård den 31. maj 1930, blev der hængt en krans forglemmigej på toget, og på kortet stod: | ||
| Linje 15: | Linje 18: | ||
Dagligt passerer mange bilister den gamle Nordbanegård, som ligger for enden af [[Nørregade]] med front mod [[Ndr. Ringvej]], der delvis er anlagt på den gamle banetracé, på modsatte side af vejen ligger remisen stadig. Den bruges af kommunen til materielopbevaring. (Kolding Stadsarkiv) | Dagligt passerer mange bilister den gamle Nordbanegård, som ligger for enden af [[Nørregade]] med front mod [[Ndr. Ringvej]], der delvis er anlagt på den gamle banetracé, på modsatte side af vejen ligger remisen stadig. Den bruges af kommunen til materielopbevaring. (Kolding Stadsarkiv) | ||
| − | + | ||
| + | ===Litteratur og kilder=== | ||
| + | |||
| + | *B. Wilcke & P. Thomassen: "Kolding-Egtved Jernbane", 1965. | ||
| + | *Ib V. Andersen: "Kolding Egtved Jernbane". H. Alkjær: Signalposten 1991-92. Historien om Kolding-Egtved Jernbane 1898-1930 (dvd). | ||
| + | *Søren Agerskov: Nedlæggelsen af Egtvedbanen, Koldingbogen 2011. Red. af Lars Gregers Hansen. | ||
| + | *PR-Centret, 2006. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 65.841. | ||
[[Kategori: Trafik og transport]] | [[Kategori: Trafik og transport]] | ||
Nuværende version fra 16. feb 2018, 00:12
Egtvedbanen var den første privatbane i Kolding og ikke mindst konsul H.H. Graus fortjeneste. I 1884 holdt han et foredrag på Højskolehjemmet, hvor han foreslog en privatbane fra Kolding til et punkt på Vejen-Varde vejen ved Vandel. Efter at der var opnået enighed om banens linjeføring, mente Vejle, at banen kom for tæt på Vejles opland, så det endte med, at den kun kom til at gå fra Kolding til Egtved, i alt en strækning på 27,8 km.
Hovedstationen i Kolding, Nordbanegården, skulle placeres for enden af Låsbygade (yderst til venstre på kortet). Det var et ufravigeligt krav fra de handlende i området, som var blevet afkrævet en garanti på 100.000 kr. for at kommunen ville deltage i projektet. Det betød, at køretiden blev længere, hvis man skulle til eller fra Statsbanestationen.
Banen blev anlagt i årene 1895-1898 som en smalsporet bane med en skinneafstand på 1 meter og en maximal hastighed for materiellet på 30 km i timen. Der blev anlagt stationer i Kolding, Bramdrup, Lilballe, Haurballe, Alminde, Viuf, Øster Starup, Gravens, Brakker, Bølling og Egtved.
Den ordinære drift begyndte 4. maj 1898. Banen havde overskud i årene frem til Troldhedebanens åbning i 1917. Ikke mindst De Danske Sukkerfabrikkers etablering af Saftstationen i Kolding gav banen gode indtægter fra transporterne med roer fra oplandet. Banens planlægger og senere driftsbestyrer P.V.P. Berg løste problemet med omlæsning af roer til Statsbanens vogne (der havde normal sporvidde) ved at opfinde såkaldte faddinger, der kunne rulles direkte over på Statsbanens materiel og viderebefordres via Statsbanesporet til Saftstationen.
I alle årene kørte man med meget lave priser for at holde på publikum, men da rutebildriften blev almindelig i 1920erne, og udgifterne til nyt materiel og vedligeholdelse af det bestående materiel skabte et stigende underskud, ville sognekommunerne ikke være med længere, og allerede i 1930 måtte man standse driften. Da det sidste tog kørte ind på Kolding Nordbanegård den 31. maj 1930, blev der hængt en krans forglemmigej på toget, og på kortet stod:
"For sidste gang kører vor Egtvedgris. Vi bringer vemodigt en krans til din pris med tak for de svundne dage".
Dagligt passerer mange bilister den gamle Nordbanegård, som ligger for enden af Nørregade med front mod Ndr. Ringvej, der delvis er anlagt på den gamle banetracé, på modsatte side af vejen ligger remisen stadig. Den bruges af kommunen til materielopbevaring. (Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- B. Wilcke & P. Thomassen: "Kolding-Egtved Jernbane", 1965.
- Ib V. Andersen: "Kolding Egtved Jernbane". H. Alkjær: Signalposten 1991-92. Historien om Kolding-Egtved Jernbane 1898-1930 (dvd).
- Søren Agerskov: Nedlæggelsen af Egtvedbanen, Koldingbogen 2011. Red. af Lars Gregers Hansen.
- PR-Centret, 2006. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 65.841.
