Forskel mellem versioner af "Kommuneudvidelsen 1930"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
|||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kommuneudvidelsen 1930_B50723-s121.jpg|350px|thumb|right|Indlemmelser i Kolding 1930 (fra Byraadsbogen 1944/45). Kolding Stadsarkiv]] | [[Fil:Kommuneudvidelsen 1930_B50723-s121.jpg|350px|thumb|right|Indlemmelser i Kolding 1930 (fra Byraadsbogen 1944/45). Kolding Stadsarkiv]] | ||
| − | Ved udvidelsen af Kolding Købstadskommune 1. april 1930 blev Kolding Købstads Landdistrikt (også kaldet Kolding Landsogn og Kolding Slotssogn) og dele af sognekommunerne Harte-Bramdrup, Seest, Vonsild og Dalby indlemmet i Kolding Købstad. De indlemmede dele af Harte-Bramdrup kommune omfattede Strandvejs-,Gl. | + | Ved udvidelsen af Kolding Købstadskommune 1. april [[1930]] blev Kolding Købstads Landdistrikt (også kaldet [[Kolding Købstads Landsogn|Kolding Landsogn]] og Kolding Slotssogn) og dele af sognekommunerne Harte-Bramdrup, Seest, Vonsild og Dalby indlemmet i Kolding Købstad. De indlemmede dele af Harte-Bramdrup kommune omfattede Strandvejs-, [[Gl. Kongevej]]s- og Hviidsmindekvarteret. Fra Seest indlemmedes mod vest til [[Holbergsvej]], mod syd til ca. Mosevej og mod øst til [[Haderslevvej]]. Fra Vonsild kvarteret omkring [[Piledamsvej]] og [[Søndervang]] ud til ca. [[Sdr. Ringvej]]. Fra Dalby indlemmedes et mindre område med bl.a. nuværende [[Klintevej]], [[Lupinparken]] og [[Geografisk Have]]. |
| − | |||
Udvidelsen kom til veje efter langvarige forhandlinger, men endte som en tvangsindlemmelse. I årene forud var meget af befolkningstilvæksten sket i de efterhånden bymæssigt bebyggede områder lige uden for købstaden. Kolding Købstads kommunes økonomi var dårlig, indkomsterne relativt lave og skatten høj. Samtidig var indkomsterne højere i de indlemmede områder og skatterne lave. Ved afstemninger tilkendegav beboere i de bymæssigt bebyggede områder uden for købstaden modstand mod indlemmelsen, men de blev indlemmet alligevel. | Udvidelsen kom til veje efter langvarige forhandlinger, men endte som en tvangsindlemmelse. I årene forud var meget af befolkningstilvæksten sket i de efterhånden bymæssigt bebyggede områder lige uden for købstaden. Kolding Købstads kommunes økonomi var dårlig, indkomsterne relativt lave og skatten høj. Samtidig var indkomsterne højere i de indlemmede områder og skatterne lave. Ved afstemninger tilkendegav beboere i de bymæssigt bebyggede områder uden for købstaden modstand mod indlemmelsen, men de blev indlemmet alligevel. | ||
| − | + | Ved indlemmelsen blev kommunens areal næsten fordoblet, og befolkningstallet øget med ca. 30 procent eller ialt 5.071 personer. De kommuner, der afstod areal, modtog erstatningsbeløb, og de indlemmede beboere fik overgangsordninger for at tilnærme sig Koldings skatteniveau. Antallet af byrådsmedlemmer blev forøget fra 19 til 21. Efter indlemmelsen fik ejendommene i det nyindlemmede område ny matrikelnumre, men det var først i [[1937]], at områderne fra Seest og Vonsild fik egentlige gadenavne. | |
| − | Ved indlemmelsen blev kommunens areal næsten fordoblet, og befolkningstallet øget med ca. 30 procent eller ialt 5.071 personer. De kommuner, der afstod areal, modtog erstatningsbeløb, og de indlemmede beboere fik overgangsordninger for at tilnærme sig Koldings skatteniveau. Antallet af byrådsmedlemmer blev forøget fra 19 til 21. Efter indlemmelsen fik ejendommene i det nyindlemmede område ny matrikelnumre, men det var først i 1937, at områderne fra Seest og Vonsild fik egentlige gadenavne. | ||
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 14: | Linje 11: | ||
*Birgitte Dedenroth-Schou: Byens styre i Kolding I det 20. århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bd. 3 (1982). | *Birgitte Dedenroth-Schou: Byens styre i Kolding I det 20. århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bd. 3 (1982). | ||
*Niels Jacobsen: Indlemmelser under Kolding Købstad, Byrådsbogen 1944/45. | *Niels Jacobsen: Indlemmelser under Kolding Købstad, Byrådsbogen 1944/45. | ||
| − | *Kay Ulrich | + | *Kay Ulrich: Kommunestykker, Byrådsbogen 1944/45 |
| − | [[Kategori: Befolkningsforhold | + | [[Kategori: Befolkningsforhold og ud- og indvandring]] |
| + | [[Kategori: Haderslevvej (Kolding)]] | ||
Nuværende version fra 24. sep 2021, 09:50
Ved udvidelsen af Kolding Købstadskommune 1. april 1930 blev Kolding Købstads Landdistrikt (også kaldet Kolding Landsogn og Kolding Slotssogn) og dele af sognekommunerne Harte-Bramdrup, Seest, Vonsild og Dalby indlemmet i Kolding Købstad. De indlemmede dele af Harte-Bramdrup kommune omfattede Strandvejs-, Gl. Kongevejs- og Hviidsmindekvarteret. Fra Seest indlemmedes mod vest til Holbergsvej, mod syd til ca. Mosevej og mod øst til Haderslevvej. Fra Vonsild kvarteret omkring Piledamsvej og Søndervang ud til ca. Sdr. Ringvej. Fra Dalby indlemmedes et mindre område med bl.a. nuværende Klintevej, Lupinparken og Geografisk Have.
Udvidelsen kom til veje efter langvarige forhandlinger, men endte som en tvangsindlemmelse. I årene forud var meget af befolkningstilvæksten sket i de efterhånden bymæssigt bebyggede områder lige uden for købstaden. Kolding Købstads kommunes økonomi var dårlig, indkomsterne relativt lave og skatten høj. Samtidig var indkomsterne højere i de indlemmede områder og skatterne lave. Ved afstemninger tilkendegav beboere i de bymæssigt bebyggede områder uden for købstaden modstand mod indlemmelsen, men de blev indlemmet alligevel.
Ved indlemmelsen blev kommunens areal næsten fordoblet, og befolkningstallet øget med ca. 30 procent eller ialt 5.071 personer. De kommuner, der afstod areal, modtog erstatningsbeløb, og de indlemmede beboere fik overgangsordninger for at tilnærme sig Koldings skatteniveau. Antallet af byrådsmedlemmer blev forøget fra 19 til 21. Efter indlemmelsen fik ejendommene i det nyindlemmede område ny matrikelnumre, men det var først i 1937, at områderne fra Seest og Vonsild fik egentlige gadenavne.
Litteratur og kilder
- Birgitte Dedenroth-Schou: Byens styre i Kolding I det 20. århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bd. 3 (1982).
- Niels Jacobsen: Indlemmelser under Kolding Købstad, Byrådsbogen 1944/45.
- Kay Ulrich: Kommunestykker, Byrådsbogen 1944/45
