Schalburgtage

Schalburgtage mod Kolding Folkeblad, 16. september 1944. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Schalburgtage er betegnelsen for den terror, som dansk-tyske terrorgrupper gennemførte under Besættelsen. Selve navnet stammer fra Schalburgkorpset, der var et militært korps, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. Med drab og bombesprængninger forsøgte terrorgrupper at skræmme den danske befolkning, så den ikke støttede modstandsbevægelsen, ligesom schalburgtagen ofte også var hævn for modstandsbevægelsens aktioner. Hovedparten af handlingerne blev foretaget af Petergruppen. Gruppens første leder hed Otto Schwerdt, og gruppen var opkaldt efter hans dæknavn - Peter Schäfer. Senere blev gruppen også kendt som Brøndum-banden, opkaldt efter det ledende danske medlem Henning Emil Brøndum. Den 28. november 1944, blev Petergruppens provinsafdeling flyttet til Kolding fra Odense. I Kolding fik gruppen udpeget mulige mål af Gestapo i Kolding, der befandt sig på Staldgården ved Koldinghus. I løbet af de ca. 15 måneder enheden eksisterede i Danmark, dræbte dens medlemmer mere end 150 mennesker og forårsagede materielle skader for over 100 millioner kroner.

Kolding Folkeblad

Den 16. september 1944 gennemførtes en schalburgtage-aktion mod Kolding Folkeblad i Jernbanegade. Ved schalburgtagen blev avisens tekniske afdeling med rotationspressen ødelagt, og tre mennesker omkom: chefredaktør N.E. Therkilsen, bladets portner H. C. Gejlager og redaktørens datter Kirsten Therkildsen. Fru Gejlager blev endvidere såret. Ved attentatet blev mange omkringliggende bygninger ligeledes beskadiget.

Byens forretninger

Byens forretninger blev også udsat for schalburgtage. Den 22. december 1944 gik det ud over Engelsk Beklædningsmagasin i Østergade og FDB i Klostergade. Den 3. december 1945 blev herremagasinet Carlton på hjørnet af Klostergade og Munkegade samt det kommunale vagtværns bil ramt.

Den 12. marts 1945 var der en bombeeksplosion hos I.P. Jensen i Søndergade. Den 19. marts samme år måtte firmaet atter stå for skud, ligesom 7 andre mål i byen også blev ramt denne dag, heriblandt Politikens Telegramcentral på hjørnet af Jernbanegade og Fredericiagade samt Herremagasinet Rio i Helligkorsgade 12. Ødelæggelserne var omfattende, og mange forretningsvinduer gik itu, men ingen menneskeliv gik tabt.

Andre attentater

Den 26. juli 1944 kom der kl. 20.23 en melding om, at et tog på Troldhedebanen havde været udsat for et attentat i Marielundsskoven. Petergruppen havde her sprængt skinnerne to steder inden for 30 meters mellemrum, og kort efter kørte et person- og godstog dermed galt. Ved attentatet, der ifølge Petergruppen var hævn for modstandsbevægelsens jernbanesabotage, skete der kun materiel skade.

Litteratur og kilder

---

• K. Baagøe og E. Ebstrup: Kolding under besættelsen, Konrad Jørgensens Forlag, 1946.
• Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard: Besættelse og befrielse, Kolding Stadsarkiv, 1995.
• Tove Jørgensen og Birgitte Dedenroth-Schou: Besat & Befriet. Erindringer fra besættelsestiden i Kolding, Kolding Stadsarkiv, 1995.
• Aage Trommer: Modstandsarbejdet i Kolding under 2. verdenskrig. (i: Kolding i det 20. århundrede indtil kommunesammenlægninger i 1970, bd. 2, 1979)
• Bøgh, Frank: Petergruppen - Himmlers hævnere, People's Press, 2012.