Forskel mellem versioner af "Oluf Bech"
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Oluf Bech tog i 1923 mod et tilbud om at blive nationalbankdirektør i Århus. Det var formentlig belønningen for det store arbejde, han som bankmand udførte i forbindelsen med Genforeningen, hvor det genvundne Sønderjylland blev forsynet med 6 millioner danske kroner. Han var også med til at forberede byggeriet af den nye Nationalbankbygning, Jernbanegade 27, der stod færdig i 1925. Han døde 5. juli 1958. (Kolding Stadsarkiv) | Oluf Bech tog i 1923 mod et tilbud om at blive nationalbankdirektør i Århus. Det var formentlig belønningen for det store arbejde, han som bankmand udførte i forbindelsen med Genforeningen, hvor det genvundne Sønderjylland blev forsynet med 6 millioner danske kroner. Han var også med til at forberede byggeriet af den nye Nationalbankbygning, Jernbanegade 27, der stod færdig i 1925. Han døde 5. juli 1958. (Kolding Stadsarkiv) | ||
| − | + | ===Litteratur og kilder=== | |
| + | |||
| + | Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1-3, 1978-82. Erindringer i Kol-dingbogen 1981, 1995 og 1996. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4, A8294 Bech, Oluf, erindringer. | ||
[[Kategori: Borgmestre]] | [[Kategori: Borgmestre]] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
Versionen fra 20. feb 2013, 11:52
Oluf Bech (1865-1958) kom til Kolding 1901 som bestyrer for Nationalbankens nye afdeling i Kolding, der fik til huse i Jernbanegade 29. Oluf Bech var købmandssøn fra Århus, født 8.10.1865. Han havde siden 1888 været ansat i Nationalbankens filial i Århus. Det varede ikke længe før Oluf Bech tog aktivt del i Koldings liv. Han var med til at genoplive Kolding Kunstforening, var med til at forny folkebogsamlingen, der udviklede sig til Kolding Bibliotek og blev desuden værge for Sct. Nicolai Kirke.
I 1909 blev Oluf Bech valgt ind i Kolding Byråd på den konservative liste. Juli 1916 blev han af Byrådet valgt som afløser for borgmester Edvard Lau, Venstre, der forlod Byrådet midt i valgperioden. Danmark var som bekendt neutralt under 1. verdenskrig, men Kolding var som det øvrige Danmark stærkt berørt i form af materialemangel, bolignød, stor arbejdsløshed og stigende priser. Oluf Bech søgte at holde hjulene i gang, og det lykkedes at skaffe byrådsflertal for store kommunale investeringer midt i krisetiden. I hans byrådsperiode blev Kolding Å flyttet mod syd og Buen anlagt, så havn og by kom til at hænge sammen trafikmæssigt, Troldhedebanen blev anlagt, Kolding Gymnasium udvidet med gymnastikfløjen mod syd, Domhuset bygget, vestfløjen på Koldinghus restaureret, Harteværket anlagt og de kommunale boliger Stejlbjerghusene og Udsigten bygget. Den første byrådssekretær, Niels Jacobsen, blev ansat for at hjælpe borgmesteren, der også havde travlt som nationalbankdirektør. De mange anlægsarbejder havde betydning for Koldings udvikling på langt sigt, men i begyndelsen af 1920erne var byens gældsbyrde så stor, at borgerne måtte betale 4 måneders ekstraskat.
Oluf Bech tog i 1923 mod et tilbud om at blive nationalbankdirektør i Århus. Det var formentlig belønningen for det store arbejde, han som bankmand udførte i forbindelsen med Genforeningen, hvor det genvundne Sønderjylland blev forsynet med 6 millioner danske kroner. Han var også med til at forberede byggeriet af den nye Nationalbankbygning, Jernbanegade 27, der stod færdig i 1925. Han døde 5. juli 1958. (Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1-3, 1978-82. Erindringer i Kol-dingbogen 1981, 1995 og 1996. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4, A8294 Bech, Oluf, erindringer.
