Hans Peter Hundebøl: Forskelle mellem versioner
Jkrause (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Jkrause (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Person uden billede|Hans Peter Hundebøl|18. januar 1916|1997|Inge Hundebøl|Kunstner}} | |||
Hans Peter Hundebøl (f. 18-1-1916, Dalum - d. 1997, Kolding), kunstmaler. | Hans Peter Hundebøl (f. 18-1-1916, Dalum - d. 1997, Kolding), kunstmaler. | ||
Hundebøl blev født i [[1916]] på en gård i Darum. Efter skoletiden arbejdede han inden for landbruget, men interessen for billedkunst førte ham til undervisning hos den naturalistiske maler Niels Holbak, der var tegnelærer ved Esbjerg Statsskole. Efter et ophold på Teknisk Skole i Esbjerg blev Hundebøl optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Studierne varede seks år og blev blandt andet finansieret gennem sæsonarbejde med tørvegravning. | Hundebøl blev født i [[1916]] på en gård i Darum. Efter skoletiden arbejdede han inden for landbruget, men interessen for billedkunst førte ham til undervisning hos den naturalistiske maler Niels Holbak, der var tegnelærer ved Esbjerg Statsskole. Efter et ophold på Teknisk Skole i Esbjerg blev Hundebøl optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Studierne varede seks år og blev blandt andet finansieret gennem sæsonarbejde med tørvegravning. | ||
Efter uddannelsen vendte Hundebøl tilbage til Vestjylland. Han havde vanskeligt ved at etablere sig som kunstner og tog derfor arbejde som jord- og betonarbejder i Esbjerg. Han ønskede ikke at tilpasse sin kunst til tidens smag, men fastholdt sin egen kunstneriske tilgang. I begyndelsen af 1950'erne flyttede han til Kolding, hvor han blev gift med [[Inge | Efter uddannelsen vendte Hundebøl tilbage til Vestjylland. Han havde vanskeligt ved at etablere sig som kunstner og tog derfor arbejde som jord- og betonarbejder i Esbjerg. Han ønskede ikke at tilpasse sin kunst til tidens smag, men fastholdt sin egen kunstneriske tilgang. I begyndelsen af 1950'erne flyttede han til Kolding, hvor han blev gift med [[Inge Hundebøl]] (født Rolskov), der drev væveriet Inges Vævestue. | ||
Parret boede i en årrække i [[Katrinegade]] 4, hvor de både havde bolig, atelier, vævestue og butik. Hans Peter Hundebøl tegnede ofte mønstrene til hustruens vævearbejder, og i [[1956]] afholdt de en fælles udstilling på [[Hotel Kolding]]. Familien flyttede fra Katrinegade i 1963. Senere boede og arbejdede Hundebøl i [[Blæsbjerggade]] 23, hvor han fortsatte sit kunstneriske virke. | Parret boede i en årrække i [[Katrinegade]] 4, hvor de både havde bolig, atelier, vævestue og butik. Hans Peter Hundebøl tegnede ofte mønstrene til hustruens vævearbejder, og i [[1956]] afholdt de en fælles udstilling på [[Hotel Kolding]]. Familien flyttede fra Katrinegade i [[1963]]. Senere boede og arbejdede Hundebøl i [[Blæsbjerggade]] 23, hvor han fortsatte sit kunstneriske virke. | ||
Hundebøl hentede i høj grad sine motiver i de nære omgivelser. Han malede blandt andet gader, baggårde, industribygninger og landskaber i Kolding og omegn. Motiverne omfattede blandt andet Katrinegade, Langelinie, Konsul Graus Gade og Malling Schmidt Kafferisteri samt teglværket i Seest. I værkerne dokumenterede han bygninger og miljøer, som siden er blevet forandret eller helt forsvundet. | Hundebøl hentede i høj grad sine motiver i de nære omgivelser. Han malede blandt andet gader, baggårde, industribygninger og landskaber i Kolding og omegn. Motiverne omfattede blandt andet Katrinegade, Langelinie, Konsul Graus Gade og Malling Schmidt Kafferisteri samt teglværket i Seest. I værkerne dokumenterede han bygninger og miljøer, som siden er blevet forandret eller helt forsvundet. | ||
| Linje 11: | Linje 13: | ||
Hans malerier afspejler samtidig byens industrialisering og de forandringer, som fulgte med. Han skildrede sjældent selve produktionsarbejdet eller industriens ansatte, men interesserede sig i højere grad for industriens fysiske omgivelser og dens påvirkning af byrum og landskab. Teglværket i Seest er et eksempel på denne interesse. Her er det især bygningerne, terrænet og vegetationen, der indgår i motivet. | Hans malerier afspejler samtidig byens industrialisering og de forandringer, som fulgte med. Han skildrede sjældent selve produktionsarbejdet eller industriens ansatte, men interesserede sig i højere grad for industriens fysiske omgivelser og dens påvirkning af byrum og landskab. Teglværket i Seest er et eksempel på denne interesse. Her er det især bygningerne, terrænet og vegetationen, der indgår i motivet. | ||
Kunstnerisk bevægede Hundebøl sig fra et mere naturalistisk og romantisk landskabsmaleri mod en mere moderne og forenklet stil. I forbindelse med udstillingen på Hotel Kolding i 1956 beskrev han selv, hvordan han arbejdede med at forenkle farver og motiver. Hans billeder er præget af en sikker farvefornemmelse, tydelige kompositioner og en interesse for linjer, former og perspektiv. Han eksperimenterede med forskellige udtryksformer, men bevarede naturen og de konkrete omgivelser som centrale inspirationskilder. | Kunstnerisk bevægede Hundebøl sig fra et mere naturalistisk og romantisk landskabsmaleri mod en mere moderne og forenklet stil. I forbindelse med udstillingen på Hotel Kolding i [[1956]] beskrev han selv, hvordan han arbejdede med at forenkle farver og motiver. Hans billeder er præget af en sikker farvefornemmelse, tydelige kompositioner og en interesse for linjer, former og perspektiv. Han eksperimenterede med forskellige udtryksformer, men bevarede naturen og de konkrete omgivelser som centrale inspirationskilder. | ||
Hundebøl havde gennem sin karriere forskellige indtægtskilder ved siden af maleriet. I Kolding arbejdede han blandt andet i Korn- og Foderstof Kompagniet på havnen. Det var vanskeligt at leve af kunsten, og familien havde derfor også økonomiske udfordringer. Hans værker blev dog både udstillet og solgt, selv om han aldrig opnåede et større nationalt gennembrud. Han deltog blandt andet i en udstilling i Galleri Givskud i [[1983]], hvor hans malerier blev fremhævet for deres farvebehandling, komposition og kunstneriske kvalitet. I [[1988]] udstillede han desuden i Galleri Lykkegård i Nr. Nebel. | Hundebøl havde gennem sin karriere forskellige indtægtskilder ved siden af maleriet. I Kolding arbejdede han blandt andet i Korn- og Foderstof Kompagniet på havnen. Det var vanskeligt at leve af kunsten, og familien havde derfor også økonomiske udfordringer. Hans værker blev dog både udstillet og solgt, selv om han aldrig opnåede et større nationalt gennembrud. Han deltog blandt andet i en udstilling i Galleri Givskud i [[1983]], hvor hans malerier blev fremhævet for deres farvebehandling, komposition og kunstneriske kvalitet. I [[1988]] udstillede han desuden i Galleri Lykkegård i Nr. Nebel. | ||
Nuværende version fra 7. nov. 2026, 07:04
Født: 18. januar 1916
Død: 1997
Ægtefælle: Inge Hundebøl
Erhverv: Kunstner
Hans Peter Hundebøl (f. 18-1-1916, Dalum - d. 1997, Kolding), kunstmaler.
Hundebøl blev født i 1916 på en gård i Darum. Efter skoletiden arbejdede han inden for landbruget, men interessen for billedkunst førte ham til undervisning hos den naturalistiske maler Niels Holbak, der var tegnelærer ved Esbjerg Statsskole. Efter et ophold på Teknisk Skole i Esbjerg blev Hundebøl optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Studierne varede seks år og blev blandt andet finansieret gennem sæsonarbejde med tørvegravning.
Efter uddannelsen vendte Hundebøl tilbage til Vestjylland. Han havde vanskeligt ved at etablere sig som kunstner og tog derfor arbejde som jord- og betonarbejder i Esbjerg. Han ønskede ikke at tilpasse sin kunst til tidens smag, men fastholdt sin egen kunstneriske tilgang. I begyndelsen af 1950'erne flyttede han til Kolding, hvor han blev gift med Inge Hundebøl (født Rolskov), der drev væveriet Inges Vævestue.
Parret boede i en årrække i Katrinegade 4, hvor de både havde bolig, atelier, vævestue og butik. Hans Peter Hundebøl tegnede ofte mønstrene til hustruens vævearbejder, og i 1956 afholdt de en fælles udstilling på Hotel Kolding. Familien flyttede fra Katrinegade i 1963. Senere boede og arbejdede Hundebøl i Blæsbjerggade 23, hvor han fortsatte sit kunstneriske virke.
Hundebøl hentede i høj grad sine motiver i de nære omgivelser. Han malede blandt andet gader, baggårde, industribygninger og landskaber i Kolding og omegn. Motiverne omfattede blandt andet Katrinegade, Langelinie, Konsul Graus Gade og Malling Schmidt Kafferisteri samt teglværket i Seest. I værkerne dokumenterede han bygninger og miljøer, som siden er blevet forandret eller helt forsvundet.
Hans malerier afspejler samtidig byens industrialisering og de forandringer, som fulgte med. Han skildrede sjældent selve produktionsarbejdet eller industriens ansatte, men interesserede sig i højere grad for industriens fysiske omgivelser og dens påvirkning af byrum og landskab. Teglværket i Seest er et eksempel på denne interesse. Her er det især bygningerne, terrænet og vegetationen, der indgår i motivet.
Kunstnerisk bevægede Hundebøl sig fra et mere naturalistisk og romantisk landskabsmaleri mod en mere moderne og forenklet stil. I forbindelse med udstillingen på Hotel Kolding i 1956 beskrev han selv, hvordan han arbejdede med at forenkle farver og motiver. Hans billeder er præget af en sikker farvefornemmelse, tydelige kompositioner og en interesse for linjer, former og perspektiv. Han eksperimenterede med forskellige udtryksformer, men bevarede naturen og de konkrete omgivelser som centrale inspirationskilder.
Hundebøl havde gennem sin karriere forskellige indtægtskilder ved siden af maleriet. I Kolding arbejdede han blandt andet i Korn- og Foderstof Kompagniet på havnen. Det var vanskeligt at leve af kunsten, og familien havde derfor også økonomiske udfordringer. Hans værker blev dog både udstillet og solgt, selv om han aldrig opnåede et større nationalt gennembrud. Han deltog blandt andet i en udstilling i Galleri Givskud i 1983, hvor hans malerier blev fremhævet for deres farvebehandling, komposition og kunstneriske kvalitet. I 1988 udstillede han desuden i Galleri Lykkegård i Nr. Nebel.
Hans Peter Hundebøl døde i 1997. I 2015 blev hans navn igen fremhævet i forbindelse med, at et af hans malerier fra 1947 blev testamenteret til Kultur- og Fritidscentret i Darum. Maleriet forestiller Sneum Kirke med åen i forgrunden og knytter dermed hans kunstneriske virke tilbage til fødeegnen.
Kilder og litteratur
- Erik Voss - Den glemte maler. Koldingbogen 2016.
