Forskel mellem versioner af "Henning Noes-Pedersen"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
|||
| (21 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | {{Person|Henning Noes-Pedersen|11. december 1918|12. april 1975|Anne Noes-Pedersen|Arkitekt|Fil:Henning Noes-Pedersen_B6331.jpg|Henning Noes-Pedersen (tv), ca. 1960. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.}} | |
| + | Henning Noes-Pedersen (f. 11-12-1918, Kolding - d. 12-4-1975, Kolding), arkitekt. | ||
| − | + | Søn af murermester Hans Albertsen Pedersen og hustru Laura Margrethe Pedersen (født Mikkelsen). | |
| − | + | Fra barnsben ønskede han at blive arkitekt. Efter realeksamen blev han udlært som tømrer hos tømrermester Mazanti Petersen i Kolding. Efter 4 års læretid blev Noes-Pedersen bygningskonstruktør, hvorefter han flyttede til København for at starte på Kunstakademiet. Her fik han afgangsbevis som arkitekt i januar 1944. Noes-Pedersen blev uddannet til arkitekt i de år, hvor modernismen for alvor slog igennem - hvor brugsværdi, nye materialer og konstruktioner og frem for alt rationalitet blev sat i højsædet. Disse arkitektoniske træk kan også ses i Noes-Pedersens arbejder. | |
| − | + | Henning Noes-Pedersen arbejdede et år efter eksamen på Stadsbygmesterens kontor i København, inden han i 1945 vendte hjem til Kolding for at nedsætte sig som selvstændig arkitekt. Her virkede han resten af sin karriere. Den 8. februar 1945 startede han som selvstændig arktitekt i Kolding. I starten havde han kontor i [[Torvegade]], men senere flyttede tegnestuen til [[Adelgade]] 4. Derefter blev adressen [[Fredericiagade]] 13. | |
| + | Blandt Noes-Pedersens mest kendte projekter kan nævnes: [[Kolding Købmandsskole]] fra 1963, [[Dyrehaveskolen]] (senere Dr. Dorotheaskolen) fra 1964-1965, Kolding Nordre Kollegium fra 1965-1967, Vandtårnet på [[Sjællandsvej]] 1967, ombygning af [[Slotsmøllen]] fra 1966-1967 (nu nedrevet) og [[Parkskolen]] fra 1967. Hans mest personlige og utraditionelle byggeri var [[Brændkjær Kirken]], der blev indviet i 1971. Herudover tegnede Noes-Pedersen en lang række almennyttige boligbebyggelser, heraf de fleste for [[Arbejdernes Andels-Boligforening]]. | ||
| + | |||
| + | Ved Noes-Pedersens død i 1975 købte arkitekt [[Frank Bredvig]] dennes arkitektvirksomhed. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | |||
*Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004. | *Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004. | ||
| + | *A7923: Arkitekt Henning Noes-Pedersen, Kolding Stadsarkiv. | ||
| + | *A5250: Arkitekt Frank Bredvig (indeholder også H. Noes-Pedersen-sager), Kolding Stadsarkiv. | ||
[[Kategori: Arkitekter og bygmestre]] | [[Kategori: Arkitekter og bygmestre]] | ||
Nuværende version fra 7. aug 2026, 10:49
Henning Noes-Pedersen (tv), ca. 1960. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Født: 11. december 1918
Død: 12. april 1975
Ægtefælle: Anne Noes-Pedersen
Erhverv: Arkitekt
Henning Noes-Pedersen (f. 11-12-1918, Kolding - d. 12-4-1975, Kolding), arkitekt.
Søn af murermester Hans Albertsen Pedersen og hustru Laura Margrethe Pedersen (født Mikkelsen).
Fra barnsben ønskede han at blive arkitekt. Efter realeksamen blev han udlært som tømrer hos tømrermester Mazanti Petersen i Kolding. Efter 4 års læretid blev Noes-Pedersen bygningskonstruktør, hvorefter han flyttede til København for at starte på Kunstakademiet. Her fik han afgangsbevis som arkitekt i januar 1944. Noes-Pedersen blev uddannet til arkitekt i de år, hvor modernismen for alvor slog igennem - hvor brugsværdi, nye materialer og konstruktioner og frem for alt rationalitet blev sat i højsædet. Disse arkitektoniske træk kan også ses i Noes-Pedersens arbejder.
Henning Noes-Pedersen arbejdede et år efter eksamen på Stadsbygmesterens kontor i København, inden han i 1945 vendte hjem til Kolding for at nedsætte sig som selvstændig arkitekt. Her virkede han resten af sin karriere. Den 8. februar 1945 startede han som selvstændig arktitekt i Kolding. I starten havde han kontor i Torvegade, men senere flyttede tegnestuen til Adelgade 4. Derefter blev adressen Fredericiagade 13.
Blandt Noes-Pedersens mest kendte projekter kan nævnes: Kolding Købmandsskole fra 1963, Dyrehaveskolen (senere Dr. Dorotheaskolen) fra 1964-1965, Kolding Nordre Kollegium fra 1965-1967, Vandtårnet på Sjællandsvej 1967, ombygning af Slotsmøllen fra 1966-1967 (nu nedrevet) og Parkskolen fra 1967. Hans mest personlige og utraditionelle byggeri var Brændkjær Kirken, der blev indviet i 1971. Herudover tegnede Noes-Pedersen en lang række almennyttige boligbebyggelser, heraf de fleste for Arbejdernes Andels-Boligforening.
Ved Noes-Pedersens død i 1975 købte arkitekt Frank Bredvig dennes arkitektvirksomhed.
Litteratur og kilder
- Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004.
- A7923: Arkitekt Henning Noes-Pedersen, Kolding Stadsarkiv.
- A5250: Arkitekt Frank Bredvig (indeholder også H. Noes-Pedersen-sager), Kolding Stadsarkiv.
