Forskel mellem versioner af "P. Eliassen"
(Oprettede siden med 'Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en iv...') |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (9 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var 1889- | + | {{person uden billede|P. Eliassen|24. juli 1874|8. maj 1928|-|Historiker og journalist|}} |
| + | Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var i 1889-1990 og igen i 1893-1994 elev på Askov Højskole. I årene 1892-1996 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908. | ||
| − | P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”[[Kolding fra Middelalder til Nutid]]” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974- | + | P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”[[Kolding fra Middelalder til Nutid]]” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974-1975 i 100-året for hans fødsel. Først i 1923 udgav han igen et større værk, nemlig ”[[Historiske Strejftog i Kolding og Omegn]]” og i 1926 ”[[Kongeaaen eller den gamle Grænse]]”, der blev genoptrykt i 1980. Han skrev talrige avisartikler, artikler i Vejle Amts Årbøger og festskrifter om lokalhistoriske emner. P. Eliassen stod i spidsen ved stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1904, og efter Genforeningen i 1920 var han 1922-1923 medstifter af Historisk Samfund for Sønderjylland og udarbejdede forslag til foreningens første love. Han var bestyrelsesmedlem for [[Museet på Koldinghus]] og for [[Kolding Bibliotek]], som begge fik glæde af hans store arbejdsevne. |
| − | I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra | + | I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra Krigsministeriet. Han anså det for at være en påskønnelse af hans deltagelse i den militære efterretningstjeneste under 1. verdenskrig. Ved Genforeningsafstemningen 10. februar 1920 fik han den store glæde at hejse Dannebrog på Langetved Skole, barndommens skole. I debatten forud for Genforeningen hørte han ikke til dem, der ville have det tysk-dominerede Flensborg med til Danmark, og ifølge nekrologen i Kolding Socialdemokrat var han på nippet til at bryde med Venstre i denne sag. |
| − | P. Eliassen | + | Efter 1. Verdenskrig var P. Eliassen én af de store fortalere for, at et nyt landsarkiv skulle placeres i Kolding. Sådan et arkiv, der både skulle dække hele Sønderjylland samt Ribe og Vejle Amter, skulle ifølge Eliassen placeres på Koldinghus, når slotsruinen var blevet genopbygget. Argumentet var bl.a. at landsarkiverne i Viborg og Odense var overfyldte, ligesom de lå for langt væk. I sidste ende endte det dog med, at et landsarkiv for Sønderjylland blev placeret i Aabenraa (opført i 1933). |
| − | + | P. Eliassen blev kun 53 år gammel. Han døde 8. maj 1928 på Kommunehospitalet i København efter længere tids sygdom. Kolding By rejste en mindesten på hans grav. Ved [[Gadenavnereformen 1937]] opkaldtes [[Eliassensvej]] efter ham. | |
| − | [[Kategori: Forfattere]] | + | == Bibliografi == |
| − | [[Kategori: Journalister og fotografer]] | + | * ''Listen er ikke komplet'' |
| + | * [[Bidrag til Kolding Bys ældre historie]], bog 1906 | ||
| + | * [[Kolding fra Middelalder til Nutid]], hæfteudgivelser 1908-1910; genudgivet som tobindsværk 1974-75 | ||
| + | * [[Historiske Strejftog i Kolding og Omegn]], bog 1923 | ||
| + | * [[Kongeaaen eller den gamle Grænse]], bog 1926, genudgivet 1980 | ||
| + | |||
| + | ==Litteratur og kilder== | ||
| + | * [https://arkiv.dk/vis/2217433 Arkivalier fra Peder Marius Elias Eliassen] (link åbner ny fane) hos Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk | ||
| + | *Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4,1980.; I. O. Brandorff og Axel Johansen i Vejle Amts Årbøger 1928. | ||
| + | *Peter Eliassen om farfaren i Koldinghus (1. del af genudgivelsen af 1908/10-værket)(1974). | ||
| + | *August F. Schmidt: Sydøstjyllands historikere,1950. | ||
| + | *Otto Wang: Redaktør P. Eliassen i hans: Kolding anno 1900, 1941. | ||
| + | *Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. | ||
| + | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 99.4., A7010. | ||
| + | *Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontoret; oprettelse af et landsarkiv. | ||
| + | *Kolding Folkeblad - 9-12-1918 | ||
| + | |||
| + | [[Kategori: Forfattere |Eliassen, Peder]] | ||
| + | [[Kategori: Journalister og fotografer |Eliassen, Peder]] | ||
Nuværende version fra 2. jul 2025, 06:11
Født: 24. juli 1874
Død: 8. maj 1928
Ægtefælle: -
Erhverv: Historiker og journalist
Peder Marius Elias Eliassen (1874-1928) blev født 24. juli 1874 på Brunsgård i Skrave sogn nær Rødding. Faderen Iver Brink Eliassen havde flere tillidsposter, var en ivrig fortaler for den danske sag og skrev bl.a. til det dansksindede blad ”Dannevirke” i Haderslev. P. Eliassen tog præliminæreksamen og var i 1889-1990 og igen i 1893-1994 elev på Askov Højskole. I årene 1892-1996 var han journalist på ”Dannevirke”. Herefter var han i nogle år ansat ved forskellige danske provinsaviser, til han 1899 blev bestyrer af Ritzaus Bureaus filial i Kolding. Som bestyrer af denne betjente han 21 blade i det sydlige Jylland med nyheder. Han blev dansk statsborger i 1908.
P. Eliassens værker indtager en fremtrædende plads i litteraturen om Kolding. Hans storværk ”Kolding fra Middelalder til Nutid” udkom 1908-1910 i hæfter, hvoraf nogle måtte sælges til nedsat pris. Det blev ikke nogen guldgrube for ham, men eftertiden har påskønnet hans værk, og bogen blev genudgivet i to bind 1974-1975 i 100-året for hans fødsel. Først i 1923 udgav han igen et større værk, nemlig ”Historiske Strejftog i Kolding og Omegn” og i 1926 ”Kongeaaen eller den gamle Grænse”, der blev genoptrykt i 1980. Han skrev talrige avisartikler, artikler i Vejle Amts Årbøger og festskrifter om lokalhistoriske emner. P. Eliassen stod i spidsen ved stiftelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1904, og efter Genforeningen i 1920 var han 1922-1923 medstifter af Historisk Samfund for Sønderjylland og udarbejdede forslag til foreningens første love. Han var bestyrelsesmedlem for Museet på Koldinghus og for Kolding Bibliotek, som begge fik glæde af hans store arbejdsevne.
I september 1919 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog efter indstilling fra Krigsministeriet. Han anså det for at være en påskønnelse af hans deltagelse i den militære efterretningstjeneste under 1. verdenskrig. Ved Genforeningsafstemningen 10. februar 1920 fik han den store glæde at hejse Dannebrog på Langetved Skole, barndommens skole. I debatten forud for Genforeningen hørte han ikke til dem, der ville have det tysk-dominerede Flensborg med til Danmark, og ifølge nekrologen i Kolding Socialdemokrat var han på nippet til at bryde med Venstre i denne sag.
Efter 1. Verdenskrig var P. Eliassen én af de store fortalere for, at et nyt landsarkiv skulle placeres i Kolding. Sådan et arkiv, der både skulle dække hele Sønderjylland samt Ribe og Vejle Amter, skulle ifølge Eliassen placeres på Koldinghus, når slotsruinen var blevet genopbygget. Argumentet var bl.a. at landsarkiverne i Viborg og Odense var overfyldte, ligesom de lå for langt væk. I sidste ende endte det dog med, at et landsarkiv for Sønderjylland blev placeret i Aabenraa (opført i 1933).
P. Eliassen blev kun 53 år gammel. Han døde 8. maj 1928 på Kommunehospitalet i København efter længere tids sygdom. Kolding By rejste en mindesten på hans grav. Ved Gadenavnereformen 1937 opkaldtes Eliassensvej efter ham.
Bibliografi
- Listen er ikke komplet
- Bidrag til Kolding Bys ældre historie, bog 1906
- Kolding fra Middelalder til Nutid, hæfteudgivelser 1908-1910; genudgivet som tobindsværk 1974-75
- Historiske Strejftog i Kolding og Omegn, bog 1923
- Kongeaaen eller den gamle Grænse, bog 1926, genudgivet 1980
Litteratur og kilder
- Arkivalier fra Peder Marius Elias Eliassen (link åbner ny fane) hos Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4,1980.; I. O. Brandorff og Axel Johansen i Vejle Amts Årbøger 1928.
- Peter Eliassen om farfaren i Koldinghus (1. del af genudgivelsen af 1908/10-værket)(1974).
- August F. Schmidt: Sydøstjyllands historikere,1950.
- Otto Wang: Redaktør P. Eliassen i hans: Kolding anno 1900, 1941.
- Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling: 99.4., A7010.
- Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontoret; oprettelse af et landsarkiv.
- Kolding Folkeblad - 9-12-1918