Forskel mellem versioner af "Koldinghus Margarinefabrik"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil: Koldinghus Margarinefabrik_B34470.jpg|300px|thumb|right|Koldinghus Margarinefabrik | + | [[Fil: Koldinghus Margarinefabrik_B34470.jpg|300px|thumb|right|Koldinghus Margarinefabrik kort efter opførelsen i 1924. Fotograf: Victor Baunsgaard.]] |
| − | I 1913 gik en gruppe landmænd og mejerister sammen og dannede Koldinghus Margarinefabrik. På grund af 1. verdenskrig, og dermed mangel på råvarer, lå produktionen stille og i starten af 1920 købte [[Mads Jensen]] | + | I 1913 gik en gruppe landmænd og mejerister sammen og dannede aktieselskabet Koldinghus Margarinefabrik i [[Søndergade]] 3. På grund af 1. verdenskrig, og dermed mangel på råvarer, lå produktionen stille og i starten af 1920 købte [[Mads Jensen]] aktierne |
| + | og lavede virksomheden til et privat selskab. Mads Jensen Han var uddannet som kontrolassistent for mejeribruget i Danmark og havde i Michigan oprettet et privat mejeri. | ||
| − | + | Han startede sin produktion af margarine i Søndergade, og havde i starten vanskeligheder med at få afsat margarinen. Dette skyldtes blandt andet konkurrence fra OMA i Aarhus. Mads Jensen måtte derfor være kreativ, og begyndte derfor at køre direkte ud til kunderne for at sælge margarinen. Efterspørgslen steg og det samme gjorde produktionen. Derfor var det nødvendigt at flytte til større lokaler, og Mads Jensen byggede derfor en maragrinefabrik på [[Grønningen]] 17. Bygningen var opført af murermester og bygningskonstruktør R. Chr. Christensen, og den stod klar i starten af 1924. De gamle fabriks- og salgslokaler i Søndergade blev sat til leje i april 1924. | |
Fra starten var der fokus på, at kvaliteten skulle være i orden, og det var derfor kun de bedste råvarer, der blev benyttet i produktionen. Da 2. verdenskrig brød ud i 1939 og Danmark blev besat i 1940 opstod de samme problemer som under 1. verdenskrig. Det var ikke muligt at skaffe råvarer, og produktionen stod derfor stille under krigen. Der blev kun produceret en mindre mængde marmelade, og da tyskerne senere overtog fabrikkens lokaler, blev de benyttet til aflusning. | Fra starten var der fokus på, at kvaliteten skulle være i orden, og det var derfor kun de bedste råvarer, der blev benyttet i produktionen. Da 2. verdenskrig brød ud i 1939 og Danmark blev besat i 1940 opstod de samme problemer som under 1. verdenskrig. Det var ikke muligt at skaffe råvarer, og produktionen stod derfor stille under krigen. Der blev kun produceret en mindre mængde marmelade, og da tyskerne senere overtog fabrikkens lokaler, blev de benyttet til aflusning. | ||
| − | Efter krigen vendte Mads Jensens søn, [[Per Beck Jensen]], hjem fra København for at hjælpe sin mor med fabrikken. Han sørgede for en modernisering af produktionen, og en ændring i markedsføringen, så det nu var købmændene og ikke de private, der skulle afsættes til. Der var stadig fokus på kun at anvende de bedste råvarer, og i 1950'erne kom folk fra alle steder i verden til Koldinghus Margarinefabrik for at lære at lave margarine. | + | Efter Mads Jensens død i 1933, blev fabrikken ført videre af hustruen samt en bestyrer. Efter krigen vendte Mads Jensens søn, [[Per Beck Jensen]], hjem fra København for at hjælpe sin mor med fabrikken. Han sørgede for en modernisering af produktionen, og en ændring i markedsføringen, så det nu var købmændene og ikke de private, der skulle afsættes til. Der var stadig fokus på kun at anvende de bedste råvarer, og i 1950'erne kom folk fra alle steder i verden til Koldinghus Margarinefabrik for at lære at lave margarine. I 1960'erne lå produktionen på ca. 1000 tons årligt |
| − | + | Fra slutningen af 1960'erne begyndte supermarkederne at dukke op, og dette skabte en voldsom konkurrence, hvor prisen og ikke kvaliteten var i fokus. Per Beck Jensen kunne se, at det ikke længere var muligt at konkurrere på de vilkår, og i 1974 blev fabrikken solgt til Dragsbæk Margarinefabrik i Thisted, og hermed standsede margarineproduktionen i Kolding. Fabrikken blev efterfølgende revet ned. | |
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | |||
| − | |||
*Koldingbogen 1999: Koldinghus Margarinefabrik, Per Beck Jensen. | *Koldingbogen 1999: Koldinghus Margarinefabrik, Per Beck Jensen. | ||
| + | *https://www.kunstkvarter.dk/start/kunstvaerker/margarinedaasen | ||
| + | *Kolding Folkeblad - 21-1-1924. | ||
[[Kategori:Håndværk og industri]] | [[Kategori:Håndværk og industri]] | ||
Nuværende version fra 15. okt 2024, 08:39
I 1913 gik en gruppe landmænd og mejerister sammen og dannede aktieselskabet Koldinghus Margarinefabrik i Søndergade 3. På grund af 1. verdenskrig, og dermed mangel på råvarer, lå produktionen stille og i starten af 1920 købte Mads Jensen aktierne og lavede virksomheden til et privat selskab. Mads Jensen Han var uddannet som kontrolassistent for mejeribruget i Danmark og havde i Michigan oprettet et privat mejeri.
Han startede sin produktion af margarine i Søndergade, og havde i starten vanskeligheder med at få afsat margarinen. Dette skyldtes blandt andet konkurrence fra OMA i Aarhus. Mads Jensen måtte derfor være kreativ, og begyndte derfor at køre direkte ud til kunderne for at sælge margarinen. Efterspørgslen steg og det samme gjorde produktionen. Derfor var det nødvendigt at flytte til større lokaler, og Mads Jensen byggede derfor en maragrinefabrik på Grønningen 17. Bygningen var opført af murermester og bygningskonstruktør R. Chr. Christensen, og den stod klar i starten af 1924. De gamle fabriks- og salgslokaler i Søndergade blev sat til leje i april 1924.
Fra starten var der fokus på, at kvaliteten skulle være i orden, og det var derfor kun de bedste råvarer, der blev benyttet i produktionen. Da 2. verdenskrig brød ud i 1939 og Danmark blev besat i 1940 opstod de samme problemer som under 1. verdenskrig. Det var ikke muligt at skaffe råvarer, og produktionen stod derfor stille under krigen. Der blev kun produceret en mindre mængde marmelade, og da tyskerne senere overtog fabrikkens lokaler, blev de benyttet til aflusning.
Efter Mads Jensens død i 1933, blev fabrikken ført videre af hustruen samt en bestyrer. Efter krigen vendte Mads Jensens søn, Per Beck Jensen, hjem fra København for at hjælpe sin mor med fabrikken. Han sørgede for en modernisering af produktionen, og en ændring i markedsføringen, så det nu var købmændene og ikke de private, der skulle afsættes til. Der var stadig fokus på kun at anvende de bedste råvarer, og i 1950'erne kom folk fra alle steder i verden til Koldinghus Margarinefabrik for at lære at lave margarine. I 1960'erne lå produktionen på ca. 1000 tons årligt
Fra slutningen af 1960'erne begyndte supermarkederne at dukke op, og dette skabte en voldsom konkurrence, hvor prisen og ikke kvaliteten var i fokus. Per Beck Jensen kunne se, at det ikke længere var muligt at konkurrere på de vilkår, og i 1974 blev fabrikken solgt til Dragsbæk Margarinefabrik i Thisted, og hermed standsede margarineproduktionen i Kolding. Fabrikken blev efterfølgende revet ned.
Litteratur og kilder
- Koldingbogen 1999: Koldinghus Margarinefabrik, Per Beck Jensen.
- https://www.kunstkvarter.dk/start/kunstvaerker/margarinedaasen
- Kolding Folkeblad - 21-1-1924.
