Forskel mellem versioner af "Langelinie"

Fra KoldingWiki
m
 
(4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 3: Linje 3:
 
Gaden Langelinie blev anlagt i forbindelse med byens vækst efter 1850. Jorden var ejet af garver og møller [[P. J. Gøhlmann]], som bl.a. drev teglværk vest for gaden.
 
Gaden Langelinie blev anlagt i forbindelse med byens vækst efter 1850. Jorden var ejet af garver og møller [[P. J. Gøhlmann]], som bl.a. drev teglværk vest for gaden.
  
Ca. 1854 opførte Gøhlmann husene på gadens østside, Langelinie 5-23, som han lejede ud. I 1860ernes slutning solgte han husene til beboerne. I 1870erne solgte Gøhlmann grundene på gadens vestside til bl.a. bankdirektør [[J. J. Grooss]]. Han videresolgte til murermester S.L. Gynther, der opførte ejendomme med lejligheder til udlejning.  
+
Ca. 1854 opførte Gøhlmann husene på gadens østside, Langelinie 5-23, som han lejede ud. I 1860'ernes slutning solgte han husene til beboerne. I 1870'erne solgte Gøhlmann grundene på gadens vestside til bl.a. bankdirektør [[J. J. Grooss]]. Han videresolgte til murermester [[S. L. Gynther]], der opførte ejendomme med lejligheder til udlejning.  
  
 
Blandt gadens institutioner kan nævnes:
 
Blandt gadens institutioner kan nævnes:
Kolding Realskole (1894-1977), Langelinie 2-4. Bygninger blev nedbrudt 1983-84.
+
Kolding Realskole (1894-1977), Langelinie 2-4. Bygningerne blev nedbrudt 1983-84.
 
Den Borgerlige Begravelseskasses ligvognsgarage (1874-1956) i nr. 16.
 
Den Borgerlige Begravelseskasses ligvognsgarage (1874-1956) i nr. 16.
Kolding Kafferisteri på østhjørnet mod Katrinegade (ca. 1917-1993). Bygningen nedbrudt 1994. Her er nu parkeringsplads for Nicolai-komplekset.
+
[[Kolding kafferisteri]] på østhjørnet mod [[Katrinegade]] (ca. 1917-1993). Bygningen nedbrudt 1994. Her er nu parkeringsplads for Nicolai-komplekset.
Gadenavnet Langelinie optræder på et kort fra 1869, men det er ikke lykkedes nærmere at tidsfæste eller begrunde det. (Kolding Stadsarkiv)
+
Gadenavnet Langelinie optræder på et kort fra 1869, men det er ikke lykkedes nærmere at tidsfæste eller begrunde det. (Kolding Stadsarkiv).
 
 
  
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===
  
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 44.4 Gader. Langelinie.
 
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 44.4 Gader. Langelinie.
 +
 +
[[Kategori: Gader og veje]]

Nuværende version fra 8. okt 2024, 18:29

Langelinies sydlige del, 1901. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Gaden Langelinie blev anlagt i forbindelse med byens vækst efter 1850. Jorden var ejet af garver og møller P. J. Gøhlmann, som bl.a. drev teglværk vest for gaden.

Ca. 1854 opførte Gøhlmann husene på gadens østside, Langelinie 5-23, som han lejede ud. I 1860'ernes slutning solgte han husene til beboerne. I 1870'erne solgte Gøhlmann grundene på gadens vestside til bl.a. bankdirektør J. J. Grooss. Han videresolgte til murermester S. L. Gynther, der opførte ejendomme med lejligheder til udlejning.

Blandt gadens institutioner kan nævnes: Kolding Realskole (1894-1977), Langelinie 2-4. Bygningerne blev nedbrudt 1983-84. Den Borgerlige Begravelseskasses ligvognsgarage (1874-1956) i nr. 16. Kolding kafferisteri på østhjørnet mod Katrinegade (ca. 1917-1993). Bygningen nedbrudt 1994. Her er nu parkeringsplads for Nicolai-komplekset. Gadenavnet Langelinie optræder på et kort fra 1869, men det er ikke lykkedes nærmere at tidsfæste eller begrunde det. (Kolding Stadsarkiv).

Litteratur og kilder

  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 44.4 Gader. Langelinie.