Forskel mellem versioner af "Låsbygade"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Låsbygade_B39631.jpg|300px|thumb|right|Låsbygade mod kirken før anlæggelsen af Låsbybanke, ca. 1910. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Låsbygade_B39631.jpg|300px|thumb|right|Låsbygade mod kirken før anlæggelsen af Låsbybanke, ca. 1910. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Låsbygade formodes at være én af Koldings ældste endnu bevarede gader. Selvom den ikke er med på Rantzaus kort over Kolding fra 1585, nævnes Låsby første gang i 1484 af flere medlemmer af Skt. Knudsgildet, som ejede en gård i Vifdam. Låsby – eller Luseby, som er områdets første betegnelse, omfattede oprindeligt en agerdyrkende bebyggelse. Navnets betydning er fortsat uklar, men de nyeste resultater fra stednavneforskningen konkluderer, at gadenavnet relaterer sig til lus. | + | Låsbygade formodes at være én af Koldings ældste endnu bevarede gader. Selvom den ikke er med på [[Rantzaus kort]] over Kolding fra 1585, nævnes Låsby første gang i 1484 af flere medlemmer af Skt. Knudsgildet, som ejede en gård i [[Vifdam]]. Låsby – eller Luseby, som er områdets første betegnelse, omfattede oprindeligt en agerdyrkende bebyggelse. Navnets betydning er fortsat uklar, men de nyeste resultater fra stednavneforskningen konkluderer, at gadenavnet relaterer sig til lus. |
| − | + | I 1500-tallet begyndte den første bebyggelse af gadens østre side med opførelsen af adskillige små bindingsværkshuse. Flere af disse blev betegnet ”soldaterbarakker”, idet de var beregnet til underordnede befalingsmænd fra garnisonerne i byen. I 1600-tallet afsluttedes Låsbygade af Nørreport, som blev bygget af rådmand Peder Helt. Opførelsen af denne byport skyldtes, at Låsbygade var indfaldsvejen til byen fra nord og vest. En del af gaden var dog frem til 1800-tallet kendetegnet ved, at den lå i direkte forbindelse med landbrugsområder, der betød, at kvæg også i denne periode dagligt blev ledt gennem gaden. Dette til trods var Låsbygade en af de finere gader i byen. I 1832 var gaden den eneste med tre rækker ”Borgmestersten”. | |
| − | I løbet af den anden halvdel af 1800-tallet blev området omkring Låsbygade mod vest opkøbt af konsul H.H. Grau, som opførte et stort antal ejendomme. I 1880erne var den del af Låsbygade-området, som ligger nærmest Låsbybanke, fuldt bebygget. Det skyldtes ikke mindst byens store befolkningstilvækst i denne periode. | + | I løbet af den anden halvdel af 1800-tallet blev området omkring Låsbygade mod vest opkøbt af konsul [[H.H. Grau]], som opførte et stort antal ejendomme. I 1880erne var den del af Låsbygade-området, som ligger nærmest Låsbybanke, fuldt bebygget. Det skyldtes ikke mindst byens store befolkningstilvækst i denne periode. |
At statsbanelinien kom til at passere Kolding tæt på havnen betød, at Låsbygades status som byens vigtigste handelsgade ikke længere kunne opretholdes. Til gengæld lykkedes det at få [[Egtvedbanen]]<nowiki>s</nowiki> hovedstation med kunderne fra nord placeret for enden af Låsbygade. | At statsbanelinien kom til at passere Kolding tæt på havnen betød, at Låsbygades status som byens vigtigste handelsgade ikke længere kunne opretholdes. Til gengæld lykkedes det at få [[Egtvedbanen]]<nowiki>s</nowiki> hovedstation med kunderne fra nord placeret for enden af Låsbygade. | ||
| − | I 1900-tallet havde Låsbygade ry for at have de fleste beværtninger i byen. | + | I 1900-tallet havde Låsbygade ry for at have de fleste beværtninger i byen, og i 1954 blev gaden ensrettet. |
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
Nuværende version fra 12. dec 2022, 20:36
Låsbygade formodes at være én af Koldings ældste endnu bevarede gader. Selvom den ikke er med på Rantzaus kort over Kolding fra 1585, nævnes Låsby første gang i 1484 af flere medlemmer af Skt. Knudsgildet, som ejede en gård i Vifdam. Låsby – eller Luseby, som er områdets første betegnelse, omfattede oprindeligt en agerdyrkende bebyggelse. Navnets betydning er fortsat uklar, men de nyeste resultater fra stednavneforskningen konkluderer, at gadenavnet relaterer sig til lus.
I 1500-tallet begyndte den første bebyggelse af gadens østre side med opførelsen af adskillige små bindingsværkshuse. Flere af disse blev betegnet ”soldaterbarakker”, idet de var beregnet til underordnede befalingsmænd fra garnisonerne i byen. I 1600-tallet afsluttedes Låsbygade af Nørreport, som blev bygget af rådmand Peder Helt. Opførelsen af denne byport skyldtes, at Låsbygade var indfaldsvejen til byen fra nord og vest. En del af gaden var dog frem til 1800-tallet kendetegnet ved, at den lå i direkte forbindelse med landbrugsområder, der betød, at kvæg også i denne periode dagligt blev ledt gennem gaden. Dette til trods var Låsbygade en af de finere gader i byen. I 1832 var gaden den eneste med tre rækker ”Borgmestersten”.
I løbet af den anden halvdel af 1800-tallet blev området omkring Låsbygade mod vest opkøbt af konsul H.H. Grau, som opførte et stort antal ejendomme. I 1880erne var den del af Låsbygade-området, som ligger nærmest Låsbybanke, fuldt bebygget. Det skyldtes ikke mindst byens store befolkningstilvækst i denne periode.
At statsbanelinien kom til at passere Kolding tæt på havnen betød, at Låsbygades status som byens vigtigste handelsgade ikke længere kunne opretholdes. Til gengæld lykkedes det at få Egtvedbanens hovedstation med kunderne fra nord placeret for enden af Låsbygade.
I 1900-tallet havde Låsbygade ry for at have de fleste beværtninger i byen, og i 1954 blev gaden ensrettet.
Litteratur og kilder
- Birgitte og Poul Dedenroth-Schou: Kolding før og nu – en by i billeder, 1986.
- Jensen, Vivi: Koldings middelalderlige topografi. Kolding, 1978.
- Jydske Tidende: ”En gade i Kolding. Det lille dyr mellem to negle – eller helt anden forklaring”.
- Jydske Tidende, 17. nov. 1963.
- Ingemann Bager: Livet i Låsbygade for 50 år siden, Koldingbogen 1997.
