Forskel mellem versioner af "Hyrdestræde"
(Oprettede siden med 'Hyrdestræde blev officielt navngivet i 1873, men navnet var blevet brugt i flere år inden. En del af gaden er indtegnet på Pontoppidans kort fra 1769, og den er sandsynli...') |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Hyrdestræde_B33528.jpg|200px|thumb|right|Hyrdestræde set fra Adelgade, foråret 1906. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| + | [[Fil:Hyrdestræde_B51153.jpg|400px|thumb|right|Hyrdestræde, 1992. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| + | |||
Hyrdestræde blev officielt navngivet i 1873, men navnet var blevet brugt i flere år inden. En del af gaden er indtegnet på Pontoppidans kort fra 1769, og den er sandsynligvis opstået i løbet af det 18. århundrede. | Hyrdestræde blev officielt navngivet i 1873, men navnet var blevet brugt i flere år inden. En del af gaden er indtegnet på Pontoppidans kort fra 1769, og den er sandsynligvis opstået i løbet af det 18. århundrede. | ||
| − | I 1912 blev Sct. Nicolai kirkes præstebolig flyttet fra Torvegade til Hyrdestræde. Frederik Kiørboe var arkitekt på Præsteboligen, Hyrdestræde 5. Bindingsværkshuset med kobberbeklædt nordgavl, Hyrdestræde 7, ”Kobberhuset” blev opført i 1922 af arkitekt Robert Valdemar Schmidt. Villa Søborg, Hyrdestræde 3 blev i 1954 overtaget af Maria Mikkelsens Børnehave. | + | I 1912 blev Sct. Nicolai kirkes præstebolig flyttet fra Torvegade til Hyrdestræde. [[Frederik Kiørboe]] var arkitekt på Præsteboligen, Hyrdestræde 5. |
| + | |||
| + | Bindingsværkshuset med en senere kobberbeklædt nordgavl, Hyrdestræde 7, ”Kobberhuset” blev opført i 1922 af arkitekt [[Robert Valdemar Schmidt]]. | ||
| + | |||
| + | Villa Søborg, Hyrdestræde 3 blev i 1954 overtaget af [[Maria Mikkelsens Børnehave]]. | ||
| + | |||
| + | Den største ejendom i gaden, Hyrdestræde 4, tilhører Odd-Fellow Logen. Bygningen blev opført i 1933-34 af arkitekt [[Ernst Petersen]]. Odd-Fellow Logen er en humanitær organisation, som arbejder på verdensplan. Den blev stiftet i USA i 1819, og i 1878 kom den første loge til Danmark. Kolding fik sin loge i 1884 med navnet Loge nr. 15 ODIN. Før flytningen til Hyrdestræde havde den til huse først i [[Katrinegade]] og senere på [[Hotel Kolding]]. (Kolding Stadsarkiv). | ||
| + | |||
| − | + | ===Litteratur og kilder=== | |
| − | + | *”Odd-Fellow Ordenen i Kolding i 50 år”, Kolding Folkeblad, 12. maj 1934. | |
| + | *Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. | ||
| + | *Kolding, 2004. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 36.8. | ||
[[Kategori: Gader og veje]] | [[Kategori: Gader og veje]] | ||
Nuværende version fra 2. aug 2018, 10:15
Hyrdestræde blev officielt navngivet i 1873, men navnet var blevet brugt i flere år inden. En del af gaden er indtegnet på Pontoppidans kort fra 1769, og den er sandsynligvis opstået i løbet af det 18. århundrede.
I 1912 blev Sct. Nicolai kirkes præstebolig flyttet fra Torvegade til Hyrdestræde. Frederik Kiørboe var arkitekt på Præsteboligen, Hyrdestræde 5.
Bindingsværkshuset med en senere kobberbeklædt nordgavl, Hyrdestræde 7, ”Kobberhuset” blev opført i 1922 af arkitekt Robert Valdemar Schmidt.
Villa Søborg, Hyrdestræde 3 blev i 1954 overtaget af Maria Mikkelsens Børnehave.
Den største ejendom i gaden, Hyrdestræde 4, tilhører Odd-Fellow Logen. Bygningen blev opført i 1933-34 af arkitekt Ernst Petersen. Odd-Fellow Logen er en humanitær organisation, som arbejder på verdensplan. Den blev stiftet i USA i 1819, og i 1878 kom den første loge til Danmark. Kolding fik sin loge i 1884 med navnet Loge nr. 15 ODIN. Før flytningen til Hyrdestræde havde den til huse først i Katrinegade og senere på Hotel Kolding. (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- ”Odd-Fellow Ordenen i Kolding i 50 år”, Kolding Folkeblad, 12. maj 1934.
- Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide.
- Kolding, 2004. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 36.8.
