Forskel mellem versioner af "Kristkirkens Kirkesogn"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Kristkirkens kirkesogn1.jpg|300px|thumb|right|Kristkirkens sogns udstrækning. Kolding Stadsarkiv.]] | [[Fil:Kristkirkens kirkesogn1.jpg|300px|thumb|right|Kristkirkens sogns udstrækning. Kolding Stadsarkiv.]] | ||
| − | Fra 1860 til 1920 femdobledes antallet af indbyggere i Kolding fra under 4.000 til over 20.000. Efter Den 1. Verdenskrig kunne Kolding Kirke [[Sct. Nicolai Kirke]] ikke længere rumme alle, der boede i byen. Løsningen var i første omgang at afholde gudstjenester i Missionshuset Bethel på Tøndervej. Efterhånden blev behovet for en ny kirke med eget sogn erkendt. | + | Fra 1860 til 1920 femdobledes antallet af indbyggere i Kolding fra under 4.000 til over 20.000. Efter Den 1. Verdenskrig kunne Kolding Kirke [[Sct. Nicolai Kirke]] ikke længere rumme alle, der boede i byen. Løsningen var i første omgang at afholde gudstjenester i [[Missionshuset Bethel]] på [[Tøndervej]]. Efterhånden blev behovet for en ny kirke med eget sogn erkendt. |
| − | Byens nye boliger blev især placeret i byens sydlige udkant. Den nye kirke, [[Kristkirken]], blev derfor placeret syd for Kolding Å, der indtil 1864 var grænse mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget. Grundstenen nedlagdes 21. april 1923. Indvielsen af kirken fandt sted 22. marts 1925. | + | Byens nye boliger blev især placeret i byens sydlige udkant. Den nye kirke, [[Kristkirken]], blev derfor placeret syd for Kolding Å, der indtil 1864 var grænse mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget. Grundstenen nedlagdes 21. april 1923. Indvielsen af kirken fandt sted 22. marts [[1925]]. |
| − | Provst Roesen valgte kirkens navn ud fra den konsekvente brug af kristusmotiver i kirkens udsmykning. Navnet på det nye sogn med egen kirke blev derfor Kristkirkens sogn. | + | Provst [[J.M. Roesen]] valgte kirkens navn ud fra den konsekvente brug af kristusmotiver i kirkens udsmykning. Navnet på det nye sogn med egen kirke blev derfor Kristkirkens sogn. |
Allerede i 1931 opførtes endnu en kirke i det nye sogn, nemlig [[Immanuelskirken]]. | Allerede i 1931 opførtes endnu en kirke i det nye sogn, nemlig [[Immanuelskirken]]. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
*Niels Nøjgaard: Kirkelivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979. | *Niels Nøjgaard: Kirkelivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979. | ||
| − | [[Kategori: | + | [[Kategori: Sogne]] |
Nuværende version fra 30. maj 2018, 20:32
Fra 1860 til 1920 femdobledes antallet af indbyggere i Kolding fra under 4.000 til over 20.000. Efter Den 1. Verdenskrig kunne Kolding Kirke Sct. Nicolai Kirke ikke længere rumme alle, der boede i byen. Løsningen var i første omgang at afholde gudstjenester i Missionshuset Bethel på Tøndervej. Efterhånden blev behovet for en ny kirke med eget sogn erkendt.
Byens nye boliger blev især placeret i byens sydlige udkant. Den nye kirke, Kristkirken, blev derfor placeret syd for Kolding Å, der indtil 1864 var grænse mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget. Grundstenen nedlagdes 21. april 1923. Indvielsen af kirken fandt sted 22. marts 1925.
Provst J.M. Roesen valgte kirkens navn ud fra den konsekvente brug af kristusmotiver i kirkens udsmykning. Navnet på det nye sogn med egen kirke blev derfor Kristkirkens sogn.
Allerede i 1931 opførtes endnu en kirke i det nye sogn, nemlig Immanuelskirken.
I takt med øget befolkningstal udskiltes i 1965 et areal fra Kristkirkens sogn til oprettelse af Brændkjær Sogn.
Litteratur og kilder
- Niels Nøjgaard: Kirkelivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
