Kolding Fyrværkerifabrik

Fremstilling af fyrværkeri foregik i hånden, ca. 1950. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Varevogn med firmaets navn på siden, ca. 1960. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Fyrværkerifabrikken blev grundlagt i 1857 i Flensburg af Hans Diedrichsen (1804-1887). Han var uddannet kunstfyrværker, eller pyrotechniker som det kaldtes dengang. I 1880 overtog hans søn, Carl Friedrich Wilhelm Andreas Diedrichsen (1845-1895) virksomheden. Carl Diedrichsen var dansksindet og blev i 1887 fordrevet fra Flensborg. Han og familien slog sig ned i Kolding, men Carl genoptog ikke fyrværkerifremstillingen her. Det skulle sønnen, Hans Chr. Diedrichsen, til gengæld senere komme til.

Hans Chr. Diedrichsen blev uddannet snedker, og tog „på valsen“. I Berlin blev han ansat hos en kunstfyrværker. Her lærte han mange af pyroteknikkens hemmeligheder at kende. Da han i 1899 vendte tilbage til Kolding, fandt han familiens værktøj frem igen. I sin etableringsannonce i avisen indbød han til „stor koncert og fyrværkerifest i Alhambras Have, Søndag den 6. august. Billetter 25 øre for voksne og 15 øre for børn. Musik ved Jul. Christensens Orkester. Kl. 10.15 stort kunst fyrværkeri“. I 1902 blev produktionen flyttet til Dyrehavevej. Fabrikken blev etableret på en gammel frugtplantage på Dyrehavevej, hvor der også blev drevet et mindre gartneri.

Kolding Fyrværkerifabrik var den første af sin slags i Danmark, og det var i en periode den største fyrværkerifabrik i Skandinavien. Ud over fremstilling og eksport af fest-, have-, og teaterfyrværkeri, blev der også produceret signalfyrværkeri til skibe. Virksomheden tilbød også dekorering af festlokaler, udlejning af flag og flagstænger m.m.

I 1917 optoges fabrikationen af stjernekastere, der indtil da udelukkende havde været indført fra Tyskland.

I 1935 blev sønnen Holger Niels Diedrichsen prokurist i firmaet.

I 1938 havde fabrikken omkring 60 ansatte.

Under besættelsen blev Kolding Fyrværkerifabrik beslaglagt af den tyske værnemagt, og fabrikken blev brugt til garnison og opbevaring af krigsmateriel. Efter besættelsen blev fabrikationen på Kolding Fyrværkerifabrik genoptaget, og her efter krigen var det en af de største virksomheder i Kolding.

Efter Hans Chr. Diedrichsens død i 1948 overtog Holger Niels Diedrichsen Kolding Fyrværkerifabrik. Den yngste søn, Svend Aage Diedrichsen (f. 1908), startede sin egen fyrværkerifabrik i Vamdrup i 1955.

I slutningen af 1954 måtte man afskedige 20 ansatte. Der var netop blev åbnet op for import af fyrværkeri fra Kina, hvilket tvang fabrikken til at nedsætte produktionen til en tredjedel.

I starten af 1960'erne stod fabrikken i Kolding for omkring 95% af den hjemlige produktion af fyrværkeri. Kolding Fyrværkerifabrik blev flere gange præmieret for sine flotte produkter. Det var særligt festfyrværkeriet som fabrikken producerede og tjente på i starten, men omkring 1970'erne gik man helt væk fra den type, og importerede i stedet nytårsfyrværkeri fra Kina. Grunden var, at de nye økonomiske omstændigheder gjorde det billigere at importere fyrværkeri fra Kina end selv at producere det.

Fabrikken havde en stor eksport til Island. I 1962 begyndte man også at eksportere fyrværkeri til Afrika - i starten var det hovedsageligt til Uganda og Sydafrika.

Da Holger Diedrichsen døde i 1967, overtog Helga Diedrichsen fabrikken, med N. P. Johnsen, den tidligere forretningsfører, i direktørstolen. Helga Diedrichsen valgte at lukke fabrikken i 1975, og den tidligere forretningsfører, nu direktør, N. P. Johnsen, startede egen fyrværkerifabrik på Kløvkærvej i Seest.

Ulykker

I mange år foregik en del af produktionen af fyrværkeri i arbejdernes hjem. Især var det hylstre og tilbehør til fyrværkeriet, der blev produceret i hjemmene, men også egentlig fyrværkeri blev fremstillet, selvom det blev ulovligt. I 1930'erne var fabrikken blevet politianmeldt for denne hjemmeproduktion, uden at det dog ændrede noget. Men den 14. december 1936 gik det helt galt. Den 19-årige arbejderske, Lydia Antonsen, havde fremstillet lynkinesere i sit hjem. Huset eksploderede og hun døde af sine kvæstelser, mens manden og deres børn blev kvæstet i ulykken. Ved den efterfølgende retssag blev virksomheden idømt en bøde på 1.100 kr. for overtrædelse af sprængstofloven. Fabrikken skulle desuden betale erstatning for familien Antonsens ødelagte hjem.

På selve fabrikken skete der også mange ulykker:

• Den 11. maj 1929 skete der en eksplosion, da arbejder Ole Sørensen var i færd med at lade raketter. Han blev slemt forbrændt, og der skete skader for 20.000 kr. (ca. 800.000 kr. i dag).
• Den 22. maj 1933 skete der en voldsom eksplosion på fabrikken i forbindelse med arbejdet med "romerske lys". En hel del maskiner og redskaber blev ødelagt ved ulykken.
• Fabrikken nedbrændte d. 13. januar 1940. I forbindelse med fremstillingen af blålys og rødlys til skibe, eksploderede et rødlys, og fabrikken stod hurtigt i flammer. Direktør Diedrichsen blev forbrændt i ansigtet, men ellers slap de ansatte sikkert ud.
• Den 15. juni 1948 skete der en eksplosionsbrand på fabrikken, hvor to ansatte blev slemt forbrændt. Den 24-årige Yrsa Marie Bjerre Petersens liv stod ikke til at redde. Ulykken skete i forbindelse med påfyldning af krudt og tændsatser i paphylstre til raketter.
• Den 17. april 1952 opstod der brand på fabrikken, da noget krudtstøv blev antændt. Ingen personer kom noget til.
• Den 23. marts 1953 skete der en eksplosion, hvor to kvindelige ansatte måtte bringes på sygehuset. Ulykken indtraf da man var i færd med at fylde krudt på stjerneraketter.
• Den 8. september 1955 slog et lyn ned i fabrikken, og der skete antændelse af et mindre lager af fyrværkeri. Vinduer og døre blev slået ind ved eksplosionen, men der skete ikke personskader.
• Den 15. november 1956 blev fabrikken igen ramt af en alvorlig eksplosion, der kostede den 35-årige Johanne Nielsen livet, og kvæstede to andre. Igen var det produktionen af lynkinesere - de såkaldte 'Lyntorpedoer', der var bag ulykken.

Litteratur og kilder

• Pernille Jensen - Sønderjyder i Kolding i 1905, Koldingbogen 2001.
• Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 66.45 og 99.4.
• Osvald Osvald – Danmarks amter og deres mænd (1938).
• Mænd og deres virke (1950).
• Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1940 + 1950).
• Berlingske Tidende - 4-8-1917 og 13-8-1921.
• Dagens Nyheder - 12-11-1954.
• Fredericia Social-Demokrat - 15-12-1936.
• Folket - 23-12-1938.
• Frederiksborg Amts Avis - 9-9-1955.
• Frit Folk - 2-1-1963.
• Herning Avis - 23-5-1933.
• Jyllandsposten - 6-11-1923.
• Kolding Folkeblad - 15-6-1948.
• Langelands Social-Demokrat - 13-5-1929.
• Nordjyllands Social-Demokrat - 13-1-1940
• Randers Dagblad og Folketidende - 18-4-1952.
• Roskilde Avis - 23-3-1953.