Holger D. Skrydstrup

Fra KoldingWiki

Holger D. Skrydstrup (født 1. juli 1920 - død november 1995) bagermester, borgmester i Lunderskov 1970-1985.

Oprindelig var han bager og konditor. Inden han fik egen forretning i Lunderskov i 1952 arbejdede han i bl.a. i Norge. Senere etablerede han et konditori i Kolding, men satsede til sidst helt på det politiske arbejde.

Han var Konservativ, men opstillede lokalpolitik på en fælles lokalliste.

Indvalgt i Skanderup Sogneråd i 1968, formand for samme fra 1969 til kommunesammenlægningen i 1970 mellem Skanderup og Lejrskov-Jordrup Kommuner, derefter første borgmester i Lunderskov.

Han var borgmester indtil 1985, hvor han på grund af sygdom måtte overgive borgmesterposten til Bent Bechmann, der i 1982 var blevet valgt ind i kommunalbestyrelsen.