Forskel mellem versioner af "Chr. Emilius Kaae"

Fra KoldingWiki
m
m
Linje 5: Linje 5:
 
Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (f. 1841) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (f. 1853) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland.
 
Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (f. 1841) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (f. 1853) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland.
  
−
Chr. E. Kaae rejste rundt i Europa i årene 1912-1914. I slutningen af 1915 meldte han sig til den tyske hær. Ifølge Chr. E. Kaae havde han sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Han startede den militære uddannelse ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere uddannelsen i dele af det besatte Frankrig. Chr. E. Kaae blev efterfølgende sendt til fronten, hvor han stod i kronprins Ruprecht af Bayerns Armé. Her kæmpede han i Nordfrankrig og i Belgien - bl.a. ved Langemarck nær Ypres i 1917. Chr. E. Kaae blev lettere såret tre gange i løbet af krigen.  
+
Chr. E. Kaae arbejdede som ung på landet. Han rejste rundt i Europa i årene 1912-1914. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Der findes ikke skriftlige kilder til hans militære karriere, men ifølge ham selv, startede den militære uddannelse ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Chr. E. Kaae skulle efterfølgende være blevet sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Ifølge ham selv, blev han lettere såret tre gange i løbet af krigen.  
  
 
Efter krigen studerede han filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur på universitetet i Münster i Westphalen. Ifølge Chr. E. Kaae fik han af det lokale arbejdersoldaterråd lov til at studere på universitetet, som en tak for hans frivillige indsats under krigen.  
 
Efter krigen studerede han filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur på universitetet i Münster i Westphalen. Ifølge Chr. E. Kaae fik han af det lokale arbejdersoldaterråd lov til at studere på universitetet, som en tak for hans frivillige indsats under krigen.  
  
−
Efter 3½ års studier på universitetet, arbejdede han i to år i det tyske hjælpepolitikorps. Derefter arbejdede han som murerarbejdsmand, teglværksarbejder og jernbanearbejder før han i midten af 1920'erne rejste hjem til Danmark. På et tidspunkt efter 1927 endte han tilfældigt i [[Vonsild Skov]].  
+
Ifølge ham selv, meldte han sig til et tysk hjælpepolitikorps, da studierne var overstået efter 3½ år. Derefter havde han forskelligt arbejde, bl.a. som murerarbejdsmand, teglværksarbejder og jernbanearbejder. Under sit ophold i Tyskland kom han på kant med loven tre gange, bl.a. for "politisk forbrydelse". Senest i midten af 1920'erne rejste han tilbage til Danmark. Her arbejdede han bl.a. på landet i Sønderjylland, men var i 1926 uden arbejde. Samme år kom han i konflikt med loven på Lolland, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han kom dog ud før tid, og på et tidspunkt efter sin løsladelse i oktober 1927, endte han i omegnen af Kolding.
  
−
Ifølge Chr. E. Kaae meldte han sig selv som frivillig soldat til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han kom til at foragte Hitlers regime.  
+
Ifølge Chr. E. Kaae meldte han sig igen som frivillig soldat til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han kom til at foragte Hitlers regime.  
  
 
Chr. E. Kaae blev svinepasser på [[Brændkjærgård]], og efter at gården var revet ned for at givet plads for det nye boligområde, boede han i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - der, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil han af helbredsmæssige grunde flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]], hvor han døde 82 år gammel.  
 
Chr. E. Kaae blev svinepasser på [[Brændkjærgård]], og efter at gården var revet ned for at givet plads for det nye boligområde, boede han i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - der, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil han af helbredsmæssige grunde flyttede til forsorgshjemmet [[Overmarksgården]], hvor han døde 82 år gammel.  
Linje 21: Linje 21:
 
*L69 lydbånd - Interview med Onkel Tom, optaget af Gudrun Hechmann 1966.
 
*L69 lydbånd - Interview med Onkel Tom, optaget af Gudrun Hechmann 1966.
 
*Brændkjærskolen 1955-2005, artikel af Henning Lund Pedersen: Onkel Toms hytte.
 
*Brændkjærskolen 1955-2005, artikel af Henning Lund Pedersen: Onkel Toms hytte.
 +
*Sagsakter, Rigsarkivet
  
 
[[Kategori: Forfattere]]
 
[[Kategori: Forfattere]]
 
[[Kategori: Bønder]]
 
[[Kategori: Bønder]]
 
[[Kategori: Krigsdeltagere i 1. Verdenskrig]]
 
[[Kategori: Krigsdeltagere i 1. Verdenskrig]]

Versionen fra 21. dec 2023, 08:16

Chr. Emilius Kaae

Chr. Emilius Kaae B84007.jpg
Chr. Emilius Kaae, Brændkjærkirkens indvielse den 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Født: 15. august 1887

Død: 11. juli 1969

Ægtefælle: Ugift

Erhverv: Svinepasser, digter og foredragsholder

Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag og skrev flere digte, bl.a. til Brændkjærkirkens indvielse.

Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (f. 1841) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (f. 1853) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland.

Chr. E. Kaae arbejdede som ung på landet. Han rejste rundt i Europa i årene 1912-1914. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Der findes ikke skriftlige kilder til hans militære karriere, men ifølge ham selv, startede den militære uddannelse ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Chr. E. Kaae skulle efterfølgende være blevet sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Ifølge ham selv, blev han lettere såret tre gange i løbet af krigen.

Efter krigen studerede han filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur på universitetet i Münster i Westphalen. Ifølge Chr. E. Kaae fik han af det lokale arbejdersoldaterråd lov til at studere på universitetet, som en tak for hans frivillige indsats under krigen.

Ifølge ham selv, meldte han sig til et tysk hjælpepolitikorps, da studierne var overstået efter 3½ år. Derefter havde han forskelligt arbejde, bl.a. som murerarbejdsmand, teglværksarbejder og jernbanearbejder. Under sit ophold i Tyskland kom han på kant med loven tre gange, bl.a. for "politisk forbrydelse". Senest i midten af 1920'erne rejste han tilbage til Danmark. Her arbejdede han bl.a. på landet i Sønderjylland, men var i 1926 uden arbejde. Samme år kom han i konflikt med loven på Lolland, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han kom dog ud før tid, og på et tidspunkt efter sin løsladelse i oktober 1927, endte han i omegnen af Kolding.

Ifølge Chr. E. Kaae meldte han sig igen som frivillig soldat til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han kom til at foragte Hitlers regime.

Chr. E. Kaae blev svinepasser på Brændkjærgård, og efter at gården var revet ned for at givet plads for det nye boligområde, boede han i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - der, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil han af helbredsmæssige grunde flyttede til forsorgshjemmet Overmarksgården, hvor han døde 82 år gammel.

Litteratur og kilder

  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Kaae, Chr. Emilius
  • Artikler i Kolding Folkeblad 1967-1969.
  • L69 lydbånd - Interview med Onkel Tom, optaget af Gudrun Hechmann 1966.
  • Brændkjærskolen 1955-2005, artikel af Henning Lund Pedersen: Onkel Toms hytte.
  • Sagsakter, Rigsarkivet
Hentet fra "http://koldingwiki.dk/index.php?title=Chr._Emilius_Kaae&oldid=25040"