Wichmanns Kafferisteri

Fra KoldingWiki

Den 23. marts 1867 grundlagde Fritz Wichmann (f. 1842) en købmandsforretning i Adelgade. I 1881 etablerede han et kafferisteri i Østergade 22 - Wichmanns Kafferisteri. Hos Wichmann blev der nu hovedsageligt solgt kaffe. Han fik kaffen fra Hamborg, og han stod selv for afsætningen til landkøbmændene, som var de største kunder.

I september 1923 blev Wichmanns virksomhed omdannet til et aktieselskab med Viggo Andersen (f. 1896) som direktør. Fritz Wichmann gik bort i 1925.

Poul Wørzner-Andersen (1920-1982) blev senere ejer af kafferisteriet.

Kilder og litteratur

  • Kraks: Danmarks ældste forretninger (1950).