Thorvald Andreasen

Fra KoldingWiki

Thorvald Andreasen

Født: 8. december 1892

Død: ?

Ægtefælle: Inge Andreasen

Erhverv: Direktør, konsul


Thorvald Andreasen (f. 8-12-1892, Thurø - d.?), direktør, konsul.

Søn af skibsreder L. S. Andreasen.

Efter udstået uddannelse, havde han 8 års ophold i forskellige lande. Blev fuldmægtig i A/S Sydjysk Korn- og Foderstof-Kompagni i Kolding i 1920. Fik eneprokura i 1932, og blev administrerende direktør fra 1942.

Formand, næstformand og bestyrelsesmedlem i flere landsorganisationer og lokaler foreninger af national, nordisk eller branchemæssig karakter. Bl.a. medlem af bestyrelsen for Foreningen af Arbejdsgivere ved Kolding Havn fra 1927. Formand i samme forening i 1947. Andreasen sad i ledelsen af modstandsbevægelsens Region III i 1945-1946. Han var formand for Handelsministeriets afviklingsudvalg af tyske efterladenskaber 1945-1948. Finsk konsul fra 1953.

Han var gennem en årrække leder af Finlandshjælpens arbejde, sad i styrelsen for mindesmærket på Skamling for modstandsbevægelsens faldne og for Skamlingsbankeselskabet fra 1946.

Gift d. 27-7-1924 med Inge Andreasen (født Huusom). De var bosat på Strandvejen 2.

Kilder og litteratur

  • Tage Uhrskov - De Danske Erhverv (1967)