Forskel mellem versioner af "Strandbyes Bryggeri"

Fra KoldingWiki
m
 
Linje 1: Linje 1:
Omtrent samtidig med etableringen af bryggeriet Juhlsminde blev der startet bryggeri i [[Bleggårdstræde]]. Bryggeriet lå på matrikelnr. 261 dvs. på det sydøstlige hjørne af [[Skolegade]] og Bleggårdsstræde. I 1866 blev grunden solgt til ølbrygger Jørgen Hansen, som hurtigt gik fallit. [[H.P. Strandby|Hans Pedersen Strandbye]] overtog bryggeriet i 1874,men startede formentligt som brygger allerede i 1868. Bryggeriet kaldes undertiden for Bryggeriet Ørumsdal. I 1882 drev Strandby foruden bryggeri også maltgøreri og anstalt for varme bade. Bryggeriet blev drevet med håndkraft. Der var 3 medhjælpere, en enkelt brygkedel og produktion af hvidtøl.
+
Omtrent samtidig med etableringen af bryggeriet Juhlsminde blev der startet bryggeri i [[Bleggårdstræde]]. Bryggeriet lå på matrikelnr. 261 dvs. på det sydøstlige hjørne af [[Skolegade]] og Bleggårdsstræde. I 1866 blev grunden solgt til ølbrygger Jørgen Hansen, som hurtigt gik fallit. [[H.P. Strandby|Hans Pedersen Strandbye]] overtog bryggeriet i 1874, men startede formentligt som brygger allerede i 1868. Bryggeriet kaldes undertiden for Bryggeriet Ørumsdal. I 1882 drev Strandby foruden bryggeri også maltgøreri og anstalt for varme bade. Bryggeriet blev drevet med håndkraft. Der var 3 medhjælpere, en enkelt brygkedel og produktion af hvidtøl.  
 
 
 
 
Sønnen [[Carl Bernhard Pedersen Strandby]] tog i 1891 bryggeriet i forpagtning.  Bryggeriet solgte og aftappede bayersk øl fra Slotsmøllen, og i 1903 havde C.B.P. Strandby depot for Horsens Bayersk- & Hvidtølsbryggeri. Bryggeriet ophørte ca. 1904.
 
  
 +
Sønnen [[Carl Bernhard Pedersen Strandby]] tog i 1891 bryggeriet i forpagtning. Bryggeriet solgte og aftappede bayersk øl fra Slotsmøllen, og i 1903 havde C.B.P. Strandby depot for Horsens Bayersk- & Hvidtølsbryggeri. Bryggeriet ophørte ca. 1904.
  
 
Billedet viser Bleggårdstræde set fra Skolegade med Vestergade i baggrunden. Bleggårdsstræde gik lidt nord for Rendebanens østlige del og forbandt Skolegade og Vestergade. I bygningen til højre med påskriften Frelsens Hær lå tidligere Strandbyes bryggeri.
 
Billedet viser Bleggårdstræde set fra Skolegade med Vestergade i baggrunden. Bleggårdsstræde gik lidt nord for Rendebanens østlige del og forbandt Skolegade og Vestergade. I bygningen til højre med påskriften Frelsens Hær lå tidligere Strandbyes bryggeri.
 
  
 
===Litteratur og kilder===
 
===Litteratur og kilder===

Nuværende version fra 17. nov 2023, 21:56

Omtrent samtidig med etableringen af bryggeriet Juhlsminde blev der startet bryggeri i Bleggårdstræde. Bryggeriet lå på matrikelnr. 261 dvs. på det sydøstlige hjørne af Skolegade og Bleggårdsstræde. I 1866 blev grunden solgt til ølbrygger Jørgen Hansen, som hurtigt gik fallit. Hans Pedersen Strandbye overtog bryggeriet i 1874, men startede formentligt som brygger allerede i 1868. Bryggeriet kaldes undertiden for Bryggeriet Ørumsdal. I 1882 drev Strandby foruden bryggeri også maltgøreri og anstalt for varme bade. Bryggeriet blev drevet med håndkraft. Der var 3 medhjælpere, en enkelt brygkedel og produktion af hvidtøl.

Sønnen Carl Bernhard Pedersen Strandby tog i 1891 bryggeriet i forpagtning. Bryggeriet solgte og aftappede bayersk øl fra Slotsmøllen, og i 1903 havde C.B.P. Strandby depot for Horsens Bayersk- & Hvidtølsbryggeri. Bryggeriet ophørte ca. 1904.

Billedet viser Bleggårdstræde set fra Skolegade med Vestergade i baggrunden. Bleggårdsstræde gik lidt nord for Rendebanens østlige del og forbandt Skolegade og Vestergade. I bygningen til højre med påskriften Frelsens Hær lå tidligere Strandbyes bryggeri.

Litteratur og kilder

  • Carsten Fladmose Madsen: Ølbryggere i Kolding, Koldingbogen 1993.