Peter Christian Therling
Peter Christian Therling
Født: 11. januar 1898
Død: 19. november 1970
Ægtefælle: Elene Johanne Kückelhahn
Erhverv: Vognmand og grosserer
Peter Christian Therling (Terling) (f. 11-1-1898, Sønderborg - d. 19-11-1970), vognmand og grosserer.
Søn af Johann Wilhelm Therling og hustru Amanda Christina Wiegand (født Hansen).
Uddannet ved landvæsenet.
Gift d. 4-7-1919 med Elene Johanne Kückelhahn (født 1898).
Som sønderjyde deltog han i 1. Verdenskrig på tysk side. Han indtrådte i hæren d. 28-11-1916. Han blev hårdt såret i 1917.
Efter krigen arbejdede han på P. Knarhøjs Margarinefabrik i Sønderborg. Senere arbejdede han som havnearbejder indtil han i 1923 etablerede sig som vognmand i Sønderborg. I 1933 flyttede han til Vonsild, hvor han fortsatte som vognmand. I 1934 var han bosat i Anna Collins Gade 29 i Kolding. I slutningen af 1930'erne boede Therling på Solvang.
Sideløbende var Peter Therling medindehaver af firmaet P. C. Terling & Søn (Christian Terling), der var eneforhandler af Jumbo trykluftbremser. I 1948 indtrådte han desuden i Firmaet Contimex ved S. A. Munk. I 1957 startede han Skandinavisk Rør Stole Fabrik i Vonsild.
Litteratur og kilder
- www.denstorekrig.dk - Therling, Peter Christian (1898-)
- Samling af anmeldelser til handelsregistrene 1948 og 1957
- Dødsfald i Danmark i året 1970.