Chr. Emilius Kaae

Chr. Emilius Kaae
Chr. Emilius Kaae ved Brændkjærkirkens indvielse d. 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Født: 15. august 1887

Død: 11. juli 1969

Ægtefælle: Ugift

Erhverv: Landarbejder, digter og foredragsholder

Christian Emilius Kaae

Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag rundt om i landet og i radioen, ligesom han skrev flere digte, bl.a. til Brændkjærkirkens indvielse. Øgenavnet kom af at han i en kort periode boede i en løvhytte i Vonsild Skov inden han kom til Brændkjærgård.

Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (gift Jegstrup) (f. 1889).

Krig, Tyskland og fængsel

Som ung var Chr. E. Kaae landvæsenselev, men det interesserede ham ikke. Han aftjente ikke sin værnepligt. Ved første session mødte han aldrig op, men senere blev han kasseret pga. en hjertefejl. Han rejste til Sønderjylland i 1910. I årene 1912-1914 rejste han rundt i Europa. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i slutningen af 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Den militære uddannelse startede ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Han blev efterfølgende sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Han skulle være blevet lettere såret tre gange i løbet af krigen.

Der findes ikke skriftlige kilder til Chr. E. Kaae's militære karriere eller til årene der fulgte, så man bør tage hans udsagn med et gran salt. Chr. E. Kaae var klar over, at hans historie lød fantastisk, og i et interview i 1966 udtalte han da også, at: "meget af det lyder som usandheder". I 1926 blev han af politiet betegnet som værende "løgnagtig".

Efter krigen blev Chr. E. Kaae en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter et års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede efter sigende filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen, nemlig som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.

Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse". I strafferegisteret står der desuden: "været syndikalist". Den politiske forbrydelse kan meget vel være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Han var ifølge ham selv i Sønderjylland for at stemme ved Genforeningen i 1920, men han tog ikke ophold her. Senest i 1925 var han tilbage i Sønderjylland. Han arbejdede på landet og med løst arbejde, men i vintrene 1925 og 1926 stod han dog uden arbejde. I januar 1926 begik han et overgreb mod en ung kvinde i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, hvor han fik fangenummeret 25286. Under sit fængselsophold begik han flere forseelser, hvilket kostede ham ekstra straf i form af ophold i straffecelle på vand og brød. Den 14. marts 1927 blev han udleveret til Haderslev politi i 12 dage, da han skulle forhøres i en sag vedrørende brandstiftelse. Chr. E. Kaae tilstod gerningen, men politiet fandt hans tilståelse for løgnagtig. Chr. E. Kaae blev løsladt før tid, og var således en fri mand i oktober 1927. Han endte herefter igen i Sønderjylland.

På arbejdsstalt

I april 1938 henvendte Chr. E. Kaae sig på politistationen i Sønderborg, idet han søgte et natlogi. Politet mente dog at han var subsistensløs, og de sendte ham dermed på arbejdsanstalten i Ulkebøl. Herfra blev han først løsladt d. 23. april 1940. Allerede i juni 1939 havde kommunen erfaret, at Chr. E. Kaae rent faktisk havde en større formue på 14.000 kr. (over 500.000 kr. i dag) i Overformynderiet. Sønderborg Kommunes socialudvalg hev derfor Chr. E. Kaae i retten, idet man forlangte at han betalte for sit ophold på arbejdsanstalten, hvilket løb op i 1.733,55 kr. Chr. E. Kaae's forsvarer argumenterede for, at han ikke havde været subsistensløs i 1938, idet han båede havde haft penge, og havde søgt arbejde. Men det troede ingen på dengang. Forsvareren mente desuden at Chr. E. Kaae i det mindste skulle have været løsladt i 1939, da man opdagede formuen. I retten lignede Chr. E. Kaae da heller ikke en substistensløs person - aviserne skrev tværtimod at han lignede en proprietær.

Efter løsladelsen i 1940 bosatte Chr. E. Kaae sig i Elkjærholm ved Vester Nebel, men senere på året flyttede han til Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, ligesom han var beskæftiget som forfatter. På et tidspunkt efter 1942 arbejdede han kortvarigt for en vognmand på tyskernes flyveplads ved Vandel nær Vejle. Han flyttede senere til Gråsten Kommune.

Tiden i Kolding

Ifølge Chr. E. Kaae flyttede han til Kolding omkring 1950, men han fik først officiel adresse her i 1956. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård, som Kolding Kommune ejede. Samtidigt havde han travlt med at afholde foredrag rundt om i landets forsamlingshuse. Han var en kendt personlighed, og hans usædvanlige liv og historie blev omtalt i landets aviser.

Da Brændkjærgårds sidste dyr blev solgt i 1955, forblev Chr. E. Kaae på gården, hvor han fungerede som en form opsynsmand. Han boede på loftet af en lade sammen med flere andre hjemløse og vagabonder, men havde som den eneste sit eget værelse. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde i 1958, boede Chr. E. Kaae i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - dér, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige årsager flyttede til forsorgshjemmet Overmarksgården.

I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime. På dette tidspunkt var han dog indsat på en arbejdsanstalt i Sønderjylland, så måske var det et forsøg på at undslippe dette sted.

Christian Emilius Kaae gik bort d. 11. juli 1969 - 82 år gammel.

Litteratur og kilder

• Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Kaae, Chr. Emilius.
• L69 lydbånd - Interview med Onkel Tom, optaget af Gudrun Hechmann i 1966.
• Brændkjærskolen 1955-2005, artikel af Henning Lund Pedersen: Onkel Toms hytte.
• Sagsakter: Vridsløselille Statsfængsel, Stamrulle 1925-1927, opslag 203, Rigsarkivet.
• Hejmdal - 5-1-1926 og 17-5-1940.