Chr. Emilius Kaae

Chr. Emilius Kaae

Chr. Emilius Kaae, Brændkjærkirkens indvielse den 24. april 1966. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Født: 15. august 1887

Død: 11. juli 1969

Ægtefælle: Ugift

Erhverv: Landarbejder, digter og foredragsholder

Christian Emilius Kaae (f. 15-8-1887 - d. 11-7-1969) er bedre kendt under navnet ”Onkel Tom”. Han var en af Koldings kendte originaler, der holdt foredrag og skrev flere digte, bl.a. til Brændkjærkirkens indvielse. Øgenavnet kom af at han boede i en løvhytte, inden han kom til Brændkjærgård.

Han var søn af gårdejer Lars Nielsen Kaae (1841-1906) og hustru Karen Johanne Frederikke Kaae (født Johansen) (1853-1912) fra Abed i Stokkemarke Sogn, Lolland. Han havde to søskende; Niels Johannes Kaae (1881-1961) og Arendse Marie Kaae (f. 1889).

Chr. E. Kaae arbejdede som ung på landet. Han aftjente ikke sin værnepligt, idet han blev kasseret på sessionen pga. en hjertefejl. Han rejste til Sønderjylland i 1910. I årene 1912-1914 rejste han rundt i Europa. Ifølge ham selv meldte han sig til den tyske hær i slutningen af 1915, idet han havde sympati for tyskerne, ligesom han blev grebet af den tyske krigsbegejstring. Den militære uddannelse startede ved slottet Segeberg i Holsten, og fortsatte senere i dele af det besatte Frankrig. Han blev efterfølgende sendt til fronten i Nordfrankrig og senere i Belgien. Han skulle være blevet lettere såret tre gange i løbet af krigen.

Der findes ikke skriftlige kilder til Chr. E. Kaae's militære karriere eller til årene der fulgte, så man bør tage hans udsagn med et gran salt. Chr. E. Kaae var klar over, at hans historie lød fantastisk, og i et interview i 1966 udtalte han da også, at: "meget af det lyder som usandheder".

Efter krigen blev Chr. E. Kaae medlem en del af det tyske hjælpepoliti, der forsøgte at få styr på urolighederne i landet. Efter er års tid blev han medlem af et lokalt arbejder- og soldaterråd, og deltog derved aktivt i revolutionen i Tyskland. Ifølge Chr. E. Kaae fik han efterfølgende lov til at studere på universitetet i Münster i Westphalen, som en tak for hans frivillige indsats under krigen (i andre interviews nævner han universitetet i Leipzig). Han studerede filosofi, historie, geografi, nationaløkonomi og litteratur. Efter 3 år og 4 måneder ville myndighederne ikke lade ham fortsætte på universitetet. Herefter arbejdede han forskellige steder i Westphalen - som teglværksarbejder i Arnberg, murerarbejdsmand i Hamm, og jernbanearbejder i Wiescherhöfen.

Sikre kilder vidner om at han under sit ophold i Tyskland modtog tre mindre domme, her bl.a. for tyveri og "politisk forbrydelse", hvilket meget vel kan være i forbindelse med hans deltagelse i revolutionen. Senest i 1925 var han tilbage i Danmark. Han arbejdede på landet og med løst arbejde i Sønderjylland, men i vintrene 1925 og 1926 stod han uden arbejde. I januar 1926 begik han en alvorlig forbrydelse i Hovslund ved Rødekro, hvilket indkasserede ham to års fængsel. Han afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, men kom dog ud før tid. På et tidspunkt efter sin løsladelse i oktober 1927, endte han igen i Sønderjylland.

I 1940 var Chr. E. Kaae bosat på Strandvej i Sønderborg. Han arbejdede igen på landet, samt som forfatter. Han fik officielt først adresse i Kolding i 1956. Før dette var han bosat i Gråsten Kommune. I Kolding blev Chr. E. Kaae svinepasser på Brændkjærgård. Efter at gården var revet ned for at give plads for det nye boligområde, boede han i et hønsehus i Brændkjærgårds gamle køkkenhave - der, hvor Brændkjærkirkens parkeringsplads er i dag. Her boede han indtil foråret 1967, hvor han af helbredsmæssige grunde flyttede til forsorgshjemmet Overmarksgården.

I august 1967 udtalte Chr. E. Kaae til Kolding Folkeblad, at han også havde meldt sig som frivillig til den tyske hær ved Tysklands angreb på Polen i september 1939. Han fik dog et afslag, hvilket han senere var glad for, da han ikke brød sig om Hitlers regime.

Chr. E. Kaae døde d. 11. juli 1969 - 82 år gammel.

Litteratur og kilder

• Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4 Kaae, Chr. Emilius.
• L69 lydbånd - Interview med Onkel Tom, optaget af Gudrun Hechmann i 1966.
• Brændkjærskolen 1955-2005, artikel af Henning Lund Pedersen: Onkel Toms hytte.
• Sagsakter: Vridsløselille Statsfængsel, Stamrulle 1925-1927, opslag 203, Rigsarkivet.