Niels Jørgensen Skøtt
Niels J. Skøtt
Født: 8. november 1889
Død: 27. september 1991
Ægtefælle: Marie Cecilia Viuf
Erhverv: Redaktør, gårdejer, sognerådsformand
Indholdsfortegnelse
Niels Jørgensen Skøtt, omtalt Niels J. Skøtt (f. 8-11-1889, Binderup - d. 27-9-1991, Hejls), redaktør og gårdejer ved Hejlsminde. Samt sognerådsmedlem og formand frem til 1945 i Hejls Sognekommune.
Søn af daglejer og høker Niels Knudsen Skøtt (1856-1935) og hustru Sidse Marie Skøtt (født Nielsdatter) (1856-1932).
Niels arbejdede som vognmand, men blev senere ejer af Mindegården, Havnevej 50 i Hejlsminde pr. Hejls.
Niels Skøtt var ansvarshavende redaktør fra december 1932 til februar 1935 for bladet Jordbrugeren, organ for Landbrugernes Sammenslutning i Vejle og Ribe Amter. I marts 1943 opstillet til folketingsvalget for Bondepartiet, han fik 261 stemmer, men opnåede ikke repræsentation.
Niels Skøtt var sognerådsformand i Hejls. Han blev efter befrielsen i maj 1945 tvunget til at forlade posten som sognerådsformand af Frihedsrådets lokalkomité, samt af flere sognerådsmedlemmer, idet man mente, at han havde haft et for nært samarbejde med besættelsesmagten.
Niels Skøtt blev gift den 18. december 1921 med Marie Cecilia Skøtt (f. Viuf). Parret fik børnene Annalise og Georg (f. 1930).
Henvisninger
- Højreekstremister i Danmark 1922-1945, af Jesper Vang Hansen, 1982, Odense Universitetsforlag
- Hejmdal - 25-5-1945.