Munkevænget Skole
Munkevænget Skole, første del opført i 1975, senere udvidet og renoveret. Beliggende i Munkevænget kvarteret.
Skolen blev taget i brug i januar 1975 og er dermed Koldings yngste folkeskole. Skolen er opbygget som en skolelandsby. Det betyder, at skolen består af otte fritliggende blokke, der er forbundet med hinanden via et stisystem. Skolens stisystem er desuden integreret med nabolagets veje og stisystemer, hvilket er med til at understrege skolens centrale placering i lokalområdet.
Ved planlægningen af skolen tog man hensyn til, at den skulle bygges i et område, der ikke var udbygget. Størstedelen af bebyggelsen i området omkring Munkevængets Skole var i begyndelsen af 1970'erne endnu kun på tegnebrættet. Planen var, at området skulle domineres af lejeboliger i etagebyggeri. Skolen blev bygget som aflastning for Aalykkeskolen.
Munkevængets Skole blev bygget af entreprenørfirmaet SIB montageskoler. Der var tale om et billigt byggeri af præfabrikerede elementer, hvor man dog fra skolens side lagde stor vægt på at udstyre lokalerne med kvalitetsinventar. Da skolen skulle vokse i takt med nærområdet, var byggeriet fra starten planlagt som et etapebyggeri. Der var planlagt fire etaper, hvor man hvert andet år skulle udvide med to blokke. Hver blok indeholdt klasselokaler til to årgange, faglokaler eller administration. Dermed voksede skolen og de første elevårgange op sammen.
Den endelige beslutning om byggeriet var blevet vedtaget i efteråret 1973, og allerede i foråret 1974 blev der indskrevet elever til den nye skole på et tidspunkt, hvor man end ikke havde taget det første spadestik til skolen. Det skete først hen på sommeren. Derfor stod de første elever på Munkevængets Skole uden lokaler, da de skulle begynde efter sommerferien, og de måtte undervises i to barakker ved Seest Gl. Skole. I Seest havde man afsluttet byggeriet af Bakkeskolen, derfor kunne barakkerne frigøres til brug for eleverne på Munkevængets Skole.
Skolens første inspektør blev Hans Martin Jepsen. Den 6. januar 1975 kunne man tage de to første blokke i brug. To børnehaveklasser startede her deres skolegang, mens tre førsteklasser flyttede fra barakkerne i Seest til de helt nye lokaler på Munkevængets Skole. Skolen var fra start planlagt som en tresporet skole, som fuldt udbygget skulle kunne rumme både børnehaveklasser, grundskole og overbygning. Det blev der dog sået tvivl om i sidste halvdel af 1970'erne. En af grundene var, at prognosen om, at skolens nærområde skulle bebygges med etagebyggeri, ikke syntes at ville holde stik. Det viste sig nemlig, at der var et langt større behov for parcelhuse og anden tæt lav bebyggelse, og dette kunne ikke undgå at få betydning for antallet af skolesøgende børn. Da skolen endnu ikke var fuldt udbygget, overvejede man at standse byggeriet efter 3. etape og derved begrænse skolen til en grundskole. Overbygningseleverne overvejede man at sende til Aalykkeskolen. Hertil kom, at oliekrisen og branden på Riis Toft Skole havde været medvirkende til, at den planlagte byggerytme med udvidelser hvert andet år var blevet brudt. En reduktion af skolens størrelse virkede derfor som en oplagt mulighed. I 1978 manglede stadig fire blokke i, at skolen var færdigbygget. Det viste sig senere, at antallet af skolesøgende børn ganske rigtigt faldt drastisk, endda så drastisk, at skolen i en periode i 1980'erne var tæt på at være reduceret til en to-sporet skole.
Alligevel lykkedes det sidst i 1970'erne at gennemføre hele det planlagte byggeri. I 1978 opstod idéen om at lade Munkensdam Gymnasium flytte ind i to af Munkevængets Skoles bygninger. Det var planen, at Munkensdam Gymnasium skulle modtage sit første hold 1. g-klasser ved skoleårets start i 1979. Men den endelige aftale om et nyt gymnasium var knap nok truffet, og byggeriet var langt fra gået i gang. Gymnasiet stod derfor i akut lokalenød. Derfor kunne der indgås en aftale med Vejle Amt om, at Munkensdam Gymnasium lånte lokaler på Munkevængets Skole i to år, og dermed gik det pludselig stærkt med byggeriet på Munkevængets Skole. Man fremskyndede byggeriet af de to sidste blokke, og i løbet af foråret og sommeren 1979 blev skolen bygget færdig.
Ved overgangen til 1980'erne oplevede man i Kolding og i resten af landet en tilstrømning af vietnamesiske bådflygninge. De vietnamesiske børn skulle have undervisning, og det klarede man i første omgang ved at oprette modtagelsesklasser på Sct. Nicolai Skole. Men i en tid med trængt økonomi og faldende børnetal arbejdede man på Munkevængets Skole aktivt for at bibeholde de ressourcer og lærerkræfter, man havde på skolen. Dette var en af bevæggrundene for, at man i 1981 tilbød at oprette to modtagelsesklasser for de vietnamesiske børn. Efter tiden i modtagelsesklasserne blev børnene sluset ud i skolens øvrige klasser. Også selvom de boligmæssigt ikke hørte til i Munkevængets skoledistrikt. Ordningen med modtagelsesklasser fortsatte også efter, at strømmen af bådflygtninge var ophørt. Munkevængets Skole har siden begyndelsen af 1980'erne modtaget flygtningebørn fra en stor del af verdens brændpunkter. Dette betyder, at skolen i dag har en ganske stor procentdel to-sprogede elever. Siden 1980'erne har man også arbejdet aktivt på flere andre fronter for at bibeholde ressourcerne. Man har bl.a. tilstræbt at samle en række andre pædagogiske specialopgaver for hele kommunen på Munkevængets Skole. Det er eksempelvis sket ved, at man ud over flygtningebørnene har taget imod børn med tale- og høreproblemer, adfærdsvanskelige børn, børn med læseproblemer m.v.
Skolen har i dag (2025) omkring 500 elever.
Litteratur og kilder
- Anders Malling Aaboer, Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Folkeskolen i Kolding fra 1814 til i dag, Kolding Stadsarkiv, 2004.
