Koldinghus Staldgård

Koldinghus fra luften med Staldgården i baggrunden, oktober 1948. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Koldinghus Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger og embedsmænd på Koldinghus siden middelalderen. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Siden branden i 1808 har Koldinghus tjent flere forskellige formål.

Den ældste staldgård

Hvornår Staldgården er opført første gang, vides ikke. Den er afbilledet på Braunius prospekt fra 1586 som noget, der ligner en bindingsværksbygning og placeret på samme sted som den nuværende staldgård.

I 1617 beskrives den således:

Udi Staldgården findes tre huse, som er bygget af tømmer og muret mellem stænger med tegl bedækket og ikke skellet (Klinet) under taget. Lofterne er meget onde og så godt som ubrugelige. Det sønderste af samme huse fattes noget på lejderne og er støttet på den søndre side. I 1631 nævnes, at kongens nørre stald det år er fyldt med 1000 feltlader til skyts. Den søndre stald kaldes på dette tidspunkt gæstestalden. (Eliassen s. 30-31)

Efter Kejserkrigen så Staldgården forfærdelig ud. Tavlene i bindingsværket var slået ind og den østre port var helt ødelagt. (Eliassen s. 126) Af lensregnskabet for 1633-34 fremgår, at mester Hans Nielsen, tømmermand i Kolding opsatte 35 bindinger. Der nævnes også en ny kuskstald i det østre hus ved Smedeporten, dvs. østre Staldgårdsport. (Eliassen s. 129) 1634 befaler kongen, at den søndre stald skal istandsættes, så den ikke længere skal hænge på støtter til haven, og i 1635 får Marcus murermester 104 rdl. for at mure tavlerne mellem stolperne i kongens lange stald.

Den grundmurede staldgård med tårne

På Christian Vs tegning af Koldinghus og staldgården fra ca. 1660 kan man se en grundmuret staldgård med to lave firkantede hjørnetårne ned mod Fredericiagade. Men om staldgården med tårnene på dette tidspunkt var færdigbyggede, er ikke helt sikkert. Bjørn Westerbeek Dahl mener, at Staldgården er bygget i 1670erne ligesom Eliassen (s. 151), der baserer sig på et andragende fra skifertækker Niels Jensen i 1684 om at få resten af sin løn udbetalt og beretter, at ”den nye bygning på Koldinghus Staldgård blev anfanget for 13 år siden” (Dokumenter om Koldinghus Slot og Ladegård fra slutningen af 1600-tallet, breve til rentemester Peter Brandt i Rigsarkivet ifølge Eliassen). I 1683 skriver amtsforvalter Henrik Hansen til rentemesteren, at skifertækkeren, tømmermændene og snedkerne er i fuld gang med staldenes og ridehusets reparation, men murermestrene kan ikke komme til at arbejde, fordi de mangler materialer. Det omtales i et brev fra 1685, at det ene af de to tårne nu kan dækkes af tømreren (Eliassen s. 153)

Koldinghus Staldgård med tårne er gengivet på et hestebillede på Rosenborg. .

At der har været tårne, kan endnu ses på Staldgården i dag, hvor murtykkelsen i de to hjørner er 110 cm, mens den øvrige del af Staldgården ”kun” har en murtykkelse på 90 cm. (Ole Hansen)

Staldgården er muret af munkesten og hviler på et kampestensfundament. Al træværket er pommersk fyr, der er meget hårdt. Et fremskredent ormeangreb måtte bekæmpes 1955-56, og der er ikke siden set angreb. (Ole Hansen)

Fra 1708 forpagtede borgere i Kolding Koldinghus Ladegård og man må formode, at dennes funktioner for slottet er blevet forflyttet til Staldgården.

Staldgården som hjemsted for Koldinghus Rytterdistrikt 1718-

Efter at en stor del af krongodset i Koldinghus Amt i slutningen af 1600-tallet var omdannet til rytterdistrikt, skulle hver 8. tdr. hartkorn holde en rytter med hest, gevær og mundering. Rytterne lå indkvarteret på landet indtil 1717, hvor de flyttede ind til amtets tre købstæder. Staldgården på Koldinghus blev nu indrettet til rytterstalde. (Eliassen s. 154)

I 1717-18 blev Staldgården restaureret, da rytteriet flyttede ind. Urtegårdsmanden Jokum Soltau, der havde fribolig på Staldgården måtte fraflytte sin bolig ved denne lejlighed. (Ole Hansen)

Murermester Kay Stallknecht benyttedes ved ombygningen af Kolding Slot mellem 1715 og 1740 (Voss. S. 309) Ifølge Eliassen s. 158 var ombygningen på Koldinghus færdig i 1726. 1724 bevilges 63 rdl. til rytterstaldenes reparation (Fyns arkivreg.)

Staldgårdens brand 1735

I følge Knud Voss´ bog om arkitekten Nicolai Egtved (1971) var rytterstaldene ved Koldinghus brændt i 1735. Eigtved havde på dette tidspunkt fået overdraget tilsynet med de kongelige bygninger i Fyn og Jylland, men overbygmester Häusser havde indledningsvis taget sig af sagen og Philip de Lange havde genopført Staldbygningerne i 1736, men endnu to år efter var regnskabet med murermesteren ikke afsluttet, og det får Nicolai Eigtved skylden for. Det vides, at han var i Kolding i foråret 1736 og her lavede han tegning og overslag til nye rytterstalde. Hans tegning med plads til 400 heste på Staldgården er bevaret i Rigsarkivet. Han skulle til tegningen have tilføjet en “remise til kongens vogne” (Ridehuset?) og en stald til amtmandens heste - men er de med på tegningen? Tegningen ligger i Rtk. 22.48.57, nr. 75. Tegningen er muligvis af J. C. Böhme.

Eigtved lavede tegningerne til den nye toldbod ved Sønderbro i Kolding i 1738.

I 1743 indrettedes i den ene ende af Rytterstaldene et sprøjtehus. Sprøjten ved Koldinghus betjentes af 12 borgere i Kolding. (Eliassen s. 158-59). I 1744 blev rytterstaldene repapreret for 480 rdl. (Eliassen s. 159)

1784 får tømrermester Jens Busch bevilling til at reparere træbroen mellem Koldinghus og Staldgården og vedligeholde den i 16 år for 230 rdl. (Fyhns arkivreg).

I 1785 bliver der bevilget 105 rdl. til reparation af staldbygningerne ved Kolding Slot, som for tiden benyttes af konferentsråd Sporon. (Fyhns arkivreg)

1790 og 1801 bliver plankeværkerne ved Koldinghus søndre staldgård repareret (Fyhns arkivreg.)

1804 blev Staldgårdens reparation og vedligeholdelse synet af de eligerde borgere samt tømrermester Christen Andersen og murermester Christen Marcusen. 1805 blev der for rentekammerets regning repareret plankeværker på Staldgårdens østside.

Da Chr. VII og hans følge i 1807 opholdt sig på Koldinghus, blev slot og staldgård beskrevet som meget forfaldne. Håndværkere i Kolding – tømrere, murere, snedkere, glarmester, smede og blytækkere - lavede et samlet overslag på 11.189 rdl, 3 mark og 12 skilling. For at lave overslaget, der var udført på magistratens ordre, udbad de sig i alt 17 rdl. og 3 mark.

Håndværkernes overslag viser, at nordfløjen og sydfløjen var indrettet til hestekrybber, østfløjen blev kladt ride- og materielstald, da den bruges til materialer eller magasin og den søndre ende til ridestald. Nordfløjen er 80 fag, østfløjen 50 fag og sydfløjen 91 fag.

Der blev dog kun foretaget mindre reparationer i 1807 for at det var muligt at foretage opmagasinering af korn og forage til det kongelige feltkommissariat, men det kneb for håndværkerne at få deres penge – 553 rdl. hjem. Den 14. marts 1808 skulle der afholdes en taksationsforretning om sagen, men amtmandens sekretær skriver den 13. marts, at det bliver vanskeligt at afholde den, da de franske tropper marcherer dag og nat gennem Kolding, og at man derfor heller må vente, til de franske tropper er kommet igennem Kolding. Om håndværkerne nogensinde fik deres penge kan ikke ses af den foreliggende korrespondance.

Staldgården efter Koldinghus brand

Under Koldinghus brand var det brandsprøjten fra Fredericia, der skulle sørge for at redde Staldgården (Eliassen s. 185)

I 1820 var en hovedreparation af Staldgården i gang, som den nyudnævnte bygningsinspektør H.W. Meyer i Slesvig fik opsyn med (Voss s. 111)

Efter 1808 blev Staldgården mest brugt til opmagasinering fra slottet.

I 1819 blev Staldgårdsbygningerne delvis overdraget til Kolding By til brug for to eskadroner af den holstenske Landsenerregiment, som byen havde pligt til at skaffe staldplads til. Regimentet bestod af i alt 4 eskadroner, men de andre to var stationeret i Haderslev.

I 1819 bevilgedes af Rentekammeret 11.024 rdl. rent sølv til reparation af Staldgården. For eftertiden skal Staldgårdens vedligeholdelse ske ved Kolding Bys foranstaltning uden forsømmelse (Fyhns arkivreg.)

Der var generelt et godt forhold mellem landsenerregimentet og byens befolkning, men i et enkelt tilfælde klagede borgerne i Kolding over ritmester Jermins hårdhed over for sit mandskab og mod byens borgere, hvilket resulterede i at han blev straffet (Ekiassen s. 196-97)

Når staldvagten skulle afløses kunne man nede i byen høre militærråbet ” Zum Stall”. I Staldgården havde landsenererne bomme til øvelser i Spring for hestene.Ridehuset lå dengang i østfløjen mellem porten og hjørnet mod syd. Byens unge kom ofte på slottet for at se landsenerne krydse klinger. I vagtmester Kloppenborgs erindringer fortælles mange optrin fra landsenerernes tid under chefen Nording de Witt d. 1833. (Eliassen s. 197)

Fibiger har i sine (utrykte) erindringer fortalt om byens – især drengenes facination af landsenererne i deres flotte uniformer, deres fægtekampe og chefen de Witt og eskadroncheferne Cirsovius, Joh. Ludv. Vilh. Vaupel f. 1783 (far til 6 sønner) Han mener, al landsenerne inspirerede til drengekampene mellem latinskolen og borgerskolens elever. (Eliassen II s. 415-17)

Portene lukkedes tidligere med dobbelte jernbeslagne fæstningsporte. (Fyhn). Fra den port, der giver en meget smuk udsigt over fjorden, løber rundt om slottet til Hospitalsporten den såkaldte Møllevej fra Slottet. (Fyhn)

Ifølge et gammelt sagn skal der have været en gang fra Staldgården under Slotssøen op i Dyrehaven. (Fyhn)

I marts 1840 bevilgede rentekammeret 248 rdl. til forandringer på staldbygningerne (Fyhns arkivreg.)

1841 byggedes et sprøjtehus på Slottets grund ved Staldgården (Eliassen s. 433)

Tiden efter landsenererne

De holstenske Lansenerer var i Kolding til 1842. Da Staldgården ikke længere benyttedes af garnisonen, sørgede byen for dens vedligeholdelse og udlejede den, indtil det besluttedes, hvad den skulle bruges til. Et af forslagene var, at her skulle være tugthus.

Men i 1845 fik byen at vide, at Landstutteriets Direktion havde fået bevilling af Rentekammeret ltil at indrette Staldgården til Landbeskelerdepot, der skulle stå for forædling af den danske hesterace. I 1845 købtes 7 halvblodshingste og to yorkshirehopper i England. (Fyhn). Kong Frederik VII beså stutteriet på et besøg i Kolding i september 1858 (Eliassen II s. 467)

Krigsråd Th. F. Wrigsted fik fribolig på Staldgården for at føre tilsyn med staldgård og slotsruin. Da han døde i 1862 overtog Fedde opsynet med fribolig i huset ved slotsruinen. Stutteriet blev nedlagt igen i juli 1862. Fru Wrigsted beholdt sin fribolig.

I 1863 bad indenrigsministeriet, der havde overtaget Staldgården fra Civillisten, bygningsinspekøtr Walther om ideer til Staldgårdens anvendelse. Han mente, at den hovedsagelig kunne bruges til oplagssted for købmandsvarer, vognskure o.lign. elv om det var tvivlsomt, om der kunne findes lejere pga. den afsides beliggenhed. Men allerede i marts 1863 lejede købmand I.S. Borch loftsrum i staldgårdens østre og søndre længer til kornoplag.

Under krigen 1864 blev slotsruinen, haven og staldgården anvendt som vognpark af preusserne.Der, hvor Plougs mindesten står i dag, var der opstillet et batteri, der kunne bestryge Fredericiagade. Senere blev Staldgården anvendt af de danske tropper. Fra oktober 1865-oktober 1867 sorterede staldgården under Krigsministeriet. (Eliassen s. 202)

L.A. Winstrup som tilsynsførende

Fra midten af 1860erne var det arkitekt L.A. Winstrup, der som kgl. bygningsinspektør overtog tilsynet med slotsruinen og Staldgården.

Han kunne disponere over et større beløb til vedligeholdelse af Staldgården end til slotsruinen. Kolding Byråd overvejede først i 1860erne om Staldgården kunne erhverves til posthus. Mest blev den brugt til vareoplag dog undtaget 1870, da grænsevagten benyttede staldene og 1885, da den benyttedes af gendarmerne. I Wrigsteds lejlighed indrettedes senere skole (Eliassen s. 204)

Indtil gymnastikhuset i Katrinegade blev bygget i 1881 havde skolebørnene gjort gymnastik i Ridehuset i Staldgården. Det var ikke særlig egnet til gymnastiklokale, men det udslagsgivende var sandsynligvis, at man nu krævede leje af ridehuset.

Kolding Rideforening blev dannet i 1890 og holdt fra starten til på Staldgården, hvor man kunne ride indendørs i Ridehuset og udendørs på Staldgårdens grusbane. I 1896 fik også den nyoprettede Kolding Athlet Klub øvelokale i Ridehuset. Fodsportsklubben og cykleklubben havde også hjemme på Staldgården og på Staldgårdspladsen spilledes fodbold, langbold og cricket. Kolding Cykleclub arrangerede i den 26. april 1896 en stor sportsfest på Staldgården, hvor der kom 1800 tilskuere ud over de mange deltagere. Cykleklubben og Fodsportsklubben forlod Staldgården igen i 1898, da sportspladsen Olympia blev bygget.

Så sent som i 1920erne forslog KIF, at Staldgården blev omdannet til en stor idrætsgård med en stor idrætshal, en ridehal, en svømmehal og mange andre idrætsfaciliteter, en biograf eller foredragssal og en restauration med udsigt over fjorden og søen. Projektet var tegnet af arkitekt Ernst Petersen og blev anbefalet af Dansk Idrætsforbund, men de øvrige klubber i Kolding var imod det – og det blev aldrig til noget.(Kolding i det 20. årh. bd. II s. 165-66)

Frk. Wrigsteds Pigeskole

Da krigsråd Wrigsted døde, fik hans datter Johanne Caroline Wrigsted lov til at bo i lejligheden i starten vederlagtsfrit, men fra 1867 for 20 rdl. om året. Hun blev boede på Staldgården også mens der boede både fjendtlige og danske troppper. Hun måtte flytte efter krigen men fik lov til at komme tilbage i 1867. På dette tidspunkt bestod lejligheden af 2 værelser mod Staldgården og 1 værelse, køkken og spisekammer mod Snoghøjvejen. Frk. Wrigsteds skole blev o. 1900 overtaget af frøknerne Richter og Hansen. Fra dette tidspunkt modtoges både piger og drenge. I 1907 blev skolen overtaget af frk. Ingefrid Skovmand, men den måtte flytte året efter, da Staldgården blev indrettet til remontedepot og lejligheden, hvor skolen holdt til, skulle indrettes til ritmesteren.

Staldgården som ”festplads”

Det første valg til Folketinget skete i Ridehuset 4/12 1849. Senere blev gårdsrummet anvendt til folketingsvalgene og her foregik valgene fram til 1908, da man flyttede dem til den kommunale pigeskole (Eliassen s. 530). Her holdtes også sørgefesten for Chr. Bergs død lørdag den 5. december 1891. (Eliassen s. 208 og 526-27)

Det største arrangement på Staldgården var Industri- og Landbrugsudstillingen, der fandt sted i dagene 17.-26. september 1897. Industriforeningen, hvis formand var møbelfabrikant A. L. Johansen, stod bag og der meldte sig 394 udstillere, der både omfattede professionelle produkter fra håndværk, industri og jordbrug og husflid. Udstillingens præsident var borgmester Schjørring. Udstillingerne blev placeret i en stor træbygning med tårne midt i Staldgården. Den var tegnet af arkitekt A. T. Hagerup. Han tegnede også en musiktribune og en æresport – den sidste i maurisk stil. I Ridehuset var desuden en afdeling af udstillingen med skov- og havebrug. Udstillingen blev velbesøgt, ca. 10.000 mennesker menes at have besøgt den og den blev også omtalt i københavneraviserne.

Remontedepotet

Fra 1. april 1907-1922 var der remontedepot på Staldgården. Det havde tidligere været drevet på to gårde – en på Amager og en anden ved Hillerød.

Remontedepotet lededes af ritmester R.A. Aalborg, som havde 2 underofficerer og 6 mand. Fr. Wrigsteds skole blev indrettet til lejlighed for ritmesteren.Det blev nedlagt igen forbindelse med militærordningen af 1922. I denne periode var der ridebane på Staldgårdspladsen. I 1909 var der 93 danske remonter (erstatningsheste til brug for rytteriet) og 70 irske heste til observation. Ridebanen blev 1923-26 anvendt til ringridningsfester.

På Staldgårdspladsen var en stor indhegning, og en gang om dagen kom alle hestene ud i indhegningen. Man kunne få rideundervisning på Staldgården dengang. (Leif Ørkild)

Krigsministeriet overtager Staldgården

Forsvaret beholdt brugen af Staldgården efter Remontedepotets tid. Der indrettedes depoter for 18. bataillon af 2. regiment og for 2. pionerbataillon af ingeniørregimentet.

I 1926 ansøgte Kolding Kommunes Gade- og Vejudvalg Indenrigsministeriet om tilladelse til, at Staldgårdspladsen benyttes til gøglermarked to gange om året og ellers til Automobilparkeringsplads, men det blev afslået af ministeriet ”efter stedfunden korrespondance med Krigsministeriet”. Gade- og Vejudvalgets formand, smedemester Johs. Larsen mente, det var ”uholdbart, at denne store plads i byens hjerte ligger ubenyttet hen”. Han ville henstille til folketingsmand Knud Hansen at arbejde for sagen. (Kolding Avis 15. marts 1926).

1. oktober 1926 blev 4. bygningsdistrikt forlagt til Staldgården. I denne forbindelse blev Staldgårdens østfløj ombygget af arkitekt Axel Jørgensen. Omtrent samtidig blev gårdspladsen inddelt i fire kvadratiske anlæg bestående af græsplæner med lave buksbomhække udenom. Forsvarets bygningstjeneste havde kontorer i østfløjen frem til 1990. Chef under og efter krigen var Heiberg-Jørgensen. Efter ham fulgte oberstløjtnant Ole Hansen. Begge havde også bolig her. Da Ole Hansen døde i 1976 blev chefboligen nedlagt. Der blev på dette tidspunkt foretaget en nødvendig fundering stabilisering af østfløjens fundering.

Fra 1952 hed det Sydjydsk-Fynske Bygningsdistrikt. Ligeledes i 1952 oprettedes Kommandantskabet på Koldinghus som særskilt institution, i 1954 tillige Garnisonskommandantskab. I de første år efter 2. verdenskrig var det kun bygningstjenesten, der anvendte Staldgården, og der ansattes mere personale p.g.a. det omfattende kasernebyggeri i de år. Senere blev der brug for Staldgården til det materiel, der efterhånden kom til landet og de fleste ledig rum indrettedes til brug for våben for Jydske Trainregiment, senere for Kongens Jyske Fodregiment og Jydske Luftværnsregiment.

Da Hjemmeværnet blev oprettet fik også de kontorer, depoter og undervisningslokaler på Staldgården. Flyverhjemmeværnet, distrikt 2 holder stadig til på Koldinghus Staldgård

I 1968 var der foruden kontorer, tegnestuer, depoter, undervisningslokaler og Marineforeningens lokale to salonskydebaner, lokaler for Officersforeningen, kvarter for de menige og tre boliger – en for gartneren, en for skriveren ved kommandatskaberne og en for chefen for bygningsdistriktet, der også var garnisons- og kasernekommandant.

Gestapo på Staldgården 1943-45

Uddybende artikel: Gestapo i Kolding

Den 9. oktober 1943 rykkede tyskerne in på Staldgården og her indrettede Gestapo sit hovedkvarter for Sydjylland. Den første chef A.W. Naujock blev den 2. juni 1944 afløst af Thees Burfeind, der var chef indtil kapitulationen. På Staldgården arbejdede et mindre antal tyskere samt en række danske hjælpere. Det var oftest disse, der tog sig af afhøringerne af de danskere, som tyskerne pågreb som modstandsfolk. Efter afhøringerne, der foregik på kontorerne i østfløjen, blev fangerne anbragt i cellerne i sydfløjen, hvor celle 2 – den mest benyttede – er opretholdt på foranledning af modstandsmanden Johs. Rosendahl fra Rødding. Celle 2 blev ved en højtidelighed overdraget til Museet på Koldinghus.den 4. maj 1947.

Befrielsesmøde i Staldgården

Umiddelbart efter befrielsen afholdtes et stort officielt møde i Staldgården, hvor modstandsbevægelsen og især sbotagegruppen R1 blev præsenteret.

Kolding Kommune anmodede i 1947 Komiteen for Kolding bys udsmykning om at sørge for, at der blev opstillet et monument for besættelsestidens ofre ved Staldgården. Formand for komiteen var konsul Johannes Grønborg. Monumentet blev afsløret den 5. maj 1951 og er et rektangulært relief skabt af billedhuggeren Povl Søndergaard. Det forestiller en mand og en kvinde, der bøjer sig over en falden frihedskæmper. På soklen står disse linjer af digteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen: Om ædle danske taler Stenen her,Husk deres Daad,og vis dig Ofret værd. 1940-1945.

Civilforsvaret Region III, 1990-1991

Bygningsdistriktet flyttede ud af lokalerne på Staldgården i 1990 og boligministeriet udlejede lokalerne til Civilforsvarets region III. Efter kun 1 ½ år flyttede de igen og Kolding Stadsarkiv lejede lokalerne.

LItteratur og kilder

• Poul Dedenroth-Schou: Industri-og Landbrugsudstillingen i Kolding 1897, Koldingbogen 1999.
• P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1910.

Fyhn

• Ole Hansen: Staldgården har haft tårne på, Jydske Tidende 16.6. 1968.
• Nikolaj Nielsen: Små skoler i Kolding, Koldingbogen 1978.
• Poul Sørensen: Sporten og friluftslivet i Kolding i det 20. århundrede bd.II, 1979
• Knud Voss: Bygningsadministrationen i Danmark under Enevælden, København 1966.
• Knud Voss: Arkitekten Nicolai Eigtved 1701-1754, København 1971.
• A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Kolding i det 20. århundrede bd.I, 1978.
• Leif Ørkilds barndomserindringer fra Kolding 1910-20, Kolding Folkeblad 1. august 1973.